EmediateAd

Månedsarkiv: marts 2012

Kyllinge- og ananaswok

Oprettet D. 30 marts, 2012 - af: Xenia - Kategori: Asiatisk, Hovedretter, Hverdagsmad, Opskrifter, Wok , , , , , ,

 

I mandags stod menuen igen på wok. Opskriften fandt jeg hos Santa Maria, men jeg ændrede dog et par ting i den – fx udelod jeg porrer og tilsatte gulerødder i stedet for. Jeg serverede den med lækre basmatiris og alt i alt tror jeg max at jeg brugte en halv time på at lave mad den aften – og så var der oven i købet rester til dagen efter, når jeg kom sulten hjem fra træning :)

Fish sauce er egentlig en ret sjov ingrediens, når man tænker over det. Det lugter jo rimeligt forfærdeligt, men det giver virkelig en god salt smag, som ikke helt kan erstattes af soja eller noget andet. Men det kan selvfølgelig gøres, hvis man ikke har fish sauce.

Det er – som med alle wokretter – vigtigt at wokken virkeligt er godt varm. Ellers kan det for det første brænde fast (især hvis man har en autentisk wok uden slip-let effekt) og for det andet, bliver det ofte kogt snarere end stegt, hvis der ikke er nok varme på. Så husk venligst det. Hvis I har en uden slip-let, der kan tåle at blive varmet godt op, kan I jo tænde den, når I starter. Så skulle den gerne være god og varm og klar, når I også er det :)

 

Kyllinge- og ananaswok

2 portioner

* 300 g kylling

* lidt olie

* 2-3 gulerødder

* 4 ananasringe

* 1/2 dåse kokosmælk

* 1 1/2 tsk rød karrypasta

* 1 1/2 spsk fish sauce

* ris til servering

 

Kog risene efter anvisninger på pakken.

Varm wokken godt op.

Skær imens gulerødderne i tynde stave eller en anden form. Skær ananasringene i tern. Skær kyllingen i strimler på langs.

Svits kyllinge i lidt olie, til den begynder at få stegeflade på alle sider. Tilsæt gulerødder og svits dem med et minuts tid.

Tilsæt kokosmælk, karrypasta og fish sauce og lad retten simre et par minutter til gulerødderne er tilpas møre. Tilsæt ananas, varm igennem og server med ris.


Mandagens Måltider

Oprettet D. 27 marts, 2012 - af: Xenia - Kategori: Hverdagsmåltider, Mad på budget

 

Jeg har ikke så meget at fortælle i dag egentlig. Jeg bruger stadig langt det meste af min tid på at læse; faktisk vil jeg ikke engang fortælle jer, hvor mange bøger jeg har læst i marts – men lad os bare sige, at det er ret mange ;)

I går var jeg på arbejde, og på de dage følger mine måltider gerne et “normalt” skema – lige med undtagelse af at jeg i går glemte at spise noget om eftermiddagen. Men aftensmaden var ret lækker – og ikke mindst nem og hurtig. Opskriften kommer en af de næste par dage.

Nu kører jeg jo på sidste uge af budgetudfordringen, og det ser da vist ud til at jeg klarer det. Jeg kan jo ikke sige noget med sikkerhed før på søndag, men i hvert fald har jeg p.t. en masse ting som jeg kan bruge til både frokost og aftensmad, så jeg kommer nok højst til at mangle lidt mælk og nogle grøntsager – og det burde ikke ligefrem kunne overskride budgettet, vel? ;)

 

Morgenmad

Havregryn med mandler, æble og mælk. Ikke særligt originalt, men lækkert og mættende :)

 

Frokost

Rugbrød med smør, kyllingefrikadeller og gulerodsstave.
Da jeg lavede en bunke frikadeller i sidste – eller var det forrige – uge, frøs jeg størstedelen ned. Smart at man lige kan hive et par op til madpakke uden at skulle tænke for meget over det :)

 

Aftensmad

Kyllinge- og ananaswok med gulerødder, kokosmælk og basmatiris

 

Mad på budget – marts
Antal dage gennemført: 26
Antal dage tilbage: 5
Penge brugt: 758,60 kr
Penge tilbage: 241,40 kr

 

Hvad var det bedste, I spiste i går?

Hm, jeg synes ikke der var noget af det, der stod sådan ekstra meget ud – generelt var det nok bare en dag med jævnt lækre måltider :) Aftensmaden kan dog helt sikkert anbefales – og kyllingefrikadellerne er altid herlige :)
 

Madplan uge 13 2012

Oprettet D. 26 marts, 2012 - af: Xenia - Kategori: Madplaner

Mandag: Kyllinge- og ananaswok

Tirsdag: – | | –

Onsdag: Tunsalat med pasta

Torsdag: – | | –

Fredag: Jensens Bøfhus

Lørdag: Pizza

Søndag: Bagte kartofler med skinke, hytteost og grønne bønner

Hvad kan man bruge hytteost til? #1

Oprettet D. 26 marts, 2012 - af: Xenia - Kategori: Produkter/råvarer

Til eventet i onsdags kom jeg til at tænke på, hvad jeg rent faktisk bruger hytteost til. For, som nævnt, er det noget, jeg ofte køber, men i realiteten bruger jeg det oftest til de samme få retter – eller snarere: den samme ene ret. Nemlig de bagte kartofler nedenfor. Jeg har dog fået prøvet lidt andre ting også. Inden jeg kaster mig ud i yderligere hytteost-eksperimenter tænkte jeg derfor, at jeg lige ville vise, hvad jeg har brugt hytteost til før i tiden.

 

Bagte kartofler med skinke, hytteost og grønne bønner

Og så vil jeg gerne lige hurtigt endnu engang anbefale retten med de bagte kartofler, skinke, grønne bønner - og selvfølgelig hytteost. Det er nemlig - uden tvivl - den ret jeg laver og har spist allerflest gange. Og som I måske efterhånden har regnet ud, er det faktisk sjældent jeg laver den samme ret mere end en enkelt eller et par gange - med mindre det virkelig er noget, der rykker ;)


 

Groft madbrød med krydderurter

Hytteost er ret godt at bruge i brød, efter min mening. Det tilfører fugt, som gør brødet meget lækrere - både som nybagt og efter et par dage!


 

Gulerodstzatziki

Dette var lidt et eksperiment og ikke en af mine favoritter. Men ideen fungerer til trods for at jeg ikke var så vild med sammensætningen. Hvis man blender hytteost bliver det nemlig cremet og kan fint indgå i stedet for andet surmælksprodukt - hvor det samtidig tilfører et øget proteinindhold, hvilket altid er godt :)


 

Hytteost-raita

Dette var endnu et eksperiment - men et af de mere vellykkede. Normalt laves raita på yoghurt, men dels havde jeg ikke noget, og dels så jeg en fordel i et mere mættende tilbehør. Smagen er jo så neutral at det fint kan erstatte mange ting.


 

Spinattærte med røget laks

Jeg bruger faktisk ofte hytteost i tærter i æggemassen i stedet for mælk, madlavningsfløde eller lignende. Det gør det mere cremet og igen - mere mættende pga. proteinindholdet.


 

Chilikartoffelsalat

Her er det samme princip med at blende hytteosten som ovenfor. I princippet kan man også undlade det og få mere struktur på dressingen, men i en kartoffelsalat er cremethed nu en fordel efter min mening :)


 

Hvad bruger du oftest hytteost til?

 

Ostens kartoffel

Oprettet D. 22 marts, 2012 - af: Xenia - Kategori: Blogging

I går var jeg til et presseevent – eller hvad man nu kalder den slags – arrangeret af Arla til fordel for hytteosten. Og eftersom jeg jo selv spiser hytteost en del, som I sikkert har bemærket, især i denne ret, var jeg mere end interesseret i lidt ny inspiration. Fokus var på, at udsprede hytteosten som mere end bare “slankemad” og “kvindemad”. Det havde jeg personligt ikke helt tænkt over, at det måske bliver set som, men jeg har da sjældent set/hørt om mænd, der var vilde med hytteost – bortset fra kokkene i går ;)

I alt var vi nok omkring otte bloggere, et par medarbejdere fra Arla/Karolines Køkken og to kokke. Det var bygget op således at vi selv skulle tulle rundt og lave lidt forskellige ting med hytteost – både hvad vi normalt laver og også mere specielle ting, hvis vi havde nogle ideer. Kokkene lavede naturligvis også lidt – og jeg behøver vel ikke at nævne, at deres var fantastisk? :)

I starten var det lidt svært at finde ud af, hvad man skulle gøre – men der var et kæmpe udvalg af alle mulige lækre ingredienser, fx virkelig mange forskellige grøntsager, lækre bær, en del krydderier og andre smagstilsætninger, at man næsten ikke kunne undgå at blive inspireret til at lave et eller andet. Og så var der naturligvis også hytteost :D

Nu var jeg jo som sagt allerede glad for hytteost, men selv hvis jeg ikke var, kunne man næsten ikke lade være med at blive glad for det efter i går. Og ja, overskriften, Ostens kartoffel, er nuppet fra et udsagn en af kokkene sagde, nemlig at han mente at hytteost på mange måder er ligesom kartoflen, da det kan kombineres med mange forskellige ting og smagstilsætninger – oftest med gode resultater! Det synes vi var lidt skægt ;)

Jeg fik ikke taget voldsomt mange billeder, da jeg følte mig lidt belemret ved at skulle gå rundt og lave mad og samtidig slæbe kameraet med – men lidt fik jeg da snuppet…

Lækkert surdejsbrød - med hytteost naturligvis ;)

Hytteost skal der til

The spread...

To nye hytteost-smage som snart lanceres i danske butikker. Den ene er med grillet peberfrugt og hvidløg og den anden med fire slags løg. Vi var desuden så heldige at få en prøve på hver, så nu må vi se hvad jeg kan finde på – med mindre jeg bare ender med at spise det hele rent fra bøtten :D

Et mellemmåltid lavet af en af de andre. Det var vist - bl.a. - vindruer, nødder og chili - og hytteost selvfølgelig...

En lidt speciel ting. Det var - så vidt jeg husker - ostekornene fra hytteostene, som var blevet tørret og derefter friturestegt og vendt med sikker. Hytteoste-pops!

Helt sikkert det bedste, jeg smagte. Lækker tahiti-vanilleis med hytteost, noget kirsebærsauce og lækre frysetørrede kirsebær.

Mums!

Diverse færdige hytteosteretter...

Man bliver overraskende hurtig mæt af at spise al den hytteost - det må være al den protein :) Så "aftensmaden" bestod af små hapsere fra diverse retter. Hytteoste-tapas ;)

Side 1 af 512345
Follow on Bloglovin

Abonnér via mail

Husk!

Ingredienser

(4) (22) (2) (11) (2) (4) (25) (3) (16) (40) (2) (19) (10) (26) (30) (2) (25) (9) (16) (7) (3) (2) (3) (4) (7) (12) (13) (3) (3) (39) (3) (4) (5) (43) (59) (15) (4) (27) (6) (2) (12) (8) (2) (4) (6) (19) (3) (7) (6) (23) (19) (24) (9) (3) (5) (3) (2) (2) (2) (3) (9) (7) (4) (16) (20) (2) (65) (6) (18) (13) (14) (19) (9) (2) (10) (2) (81) (3) (5) (3) (122) (2) (3) (6) (12) (16) (7) (6) (24) (2) (8) (2) (20) (6) (3) (7) (19) (5) (22) (43) (3) (4) (2) (10) (3) (7) (4) (2) (29) (23) (14) (3) (71) (3) (17) (12) (19) (6) (3) (30) (2) (4) (2) (19) (8) (69) (7) (17) (19) (3) (13) (2) (6) (38) (5) (2) (5) (3) (15) (4) (2) (12) (2) (5) (3) (42) (4) (2) (9) (3) (2) (9) (2) (13) (11) (4) (38) (6) (2) (12) (33) (28) (6) (6) (7) (25) (3) (20) (13) (8) (54) (2) (4) (2) (7) (7) (2) (2) (8) (25) (3) (3) (13) (8) (9) (5) (5) (4) (8) (7) (2) (6) (6) (2) (7) (5) (21) (2) (6) (3) (3) (2) (21) (8) (11) (13) (5) (3) (125) (36) (16) (6) (3) (10) (19) (15) (35) (8) (2) (6) (73) (3) (26) (8) (12) (3) (5) (4) (2) (2) (4) (11) (2) (47) (2) (15) (2) (5) (5) (3) (4) (2) (2) (45) (15) (7) (4) (3) (15) (15) (131) (2) (7) (2) (6) (26) (2) (3)
Yes. But no.

Samarbejde