EmediateAd

Månedsarkiv: maj 2012

Stegte brune ris med gulerod, edamame og æg

Jeg skylder jer vist efterhånden et indlæg eller fem, gør jeg ikke? Men nu afleverede jeg i hvert fald projekt i går, så nu er sandsynligheden for at jeg får indhentet mig selv pludseligt meget større! :)

Sammen med det tofu, som jeg bloggede om i sidste uge, lavede jeg en portion stegte ris ud af en rest brune ris, jeg havde i fryseren. Stegte ris er jo lidt sådan en rod-hvad-du-har-i-køleskabet-sammen-i-en-wok-agtig ret, så I kan bruge lige hvad I havde. “Lige hvad jeg havde” den dag var nogle edamamebønner i fryseren og en håndfuld gulerødder. Men alt kan som sagt bruges!

Normalt foretrækker jeg jo at have mere håndgribelige mængder og mål i mine opskrifter, men lige i dette tilfælde må I nøjes. Dels er det efterhånden så lang tid siden, at jeg har svært ved at huske præcist hvad jeg brugte – og dels afhænger det, som sagt, meget af hvad man har, hvor stor en rest ris man lige har og sådan. Man kan selvfølgelig sagtens koge ris specifikt til denne ret, men den er altså helt ideel til en rest kogte ris.

 

Stegte brune ris med gulerod, edamame og æg

* en rest kogte brune ris

* grøntsager – fx gulerødder i tern og frosne edamamebønner

* sesamolie til stegning

* æg – ca. 1/2-1 pr. person

* soja

 

Varm en wok godt op. Varm lidt sesamolie her og svits grøntsagerne i et par minutter, til gulerødderne begynder at blive lidt møre.

Rør æg ud i wokken og lav det til røræg.

Tilsæt ris og soja og svits lidt længere. Smag til med mere soja.

Server.

Madplan uge 22 2012

Oprettet D. 28 maj, 2012 - af: Xenia - Kategori: Madplaner

Mandag: Fastfood

Tirsdag: Chokolademorgenmad med mælk

Onsdag: Rugbrød med tun

Torsdag: Butterdejspakker rejer med salat

Fredag: Rugbrød

Lørdag: Running Sushi

Søndag: Pizza med studieveninde

Madplan uge 21 2012

Oprettet D. 21 maj, 2012 - af: Xenia - Kategori: Madplaner

Mandag: Pasta med tomat, spinat, basilikum og mozzarella + ristet broccoli

Tirsdag: – | | –

Onsdag: Fastfood

Torsdag: Koldskål med kammerjunker og jordbær

Fredag: Café

Lørdag: Sursød nudelsalat med limemarinerede rejer

Søndag: – | | –

Bagt marineret tofu

Tofu er ærligt talt ikke noget, jeg har gjort særligt meget i før. Hvilket er svagt ironisk, da jeg jo faktisk var vegetar i et par år :D Egentlig har jeg kun prøvet at lave det én gang før – nemlig i denne ret, og i betragtning af hvor begejstret jeg var for den ret, er det overraskende at jeg ikke har gjort mere ud af det siden. Men i fredags fandt jeg en pakke bagerst i skabet på øverste hylde, som faktisk var svagt udløbet (shhyy), men det smagte nu fint.

Opskriften havde jeg gemt for et godt stykke tid siden, da jeg så den her, og den var helt sikkert det værd. Det smagte faktisk helt fantastisk, så jeg vil helt sikkert anbefale at I prøver det. Faktisk tror jeg at det er en ret god begynder-tofu-ret, da konsistensen er mindre udtalt end ellers, og det har masser af smag. Så prøv det! Og server det evt. med stegte ris, som jeg gjorde (opskrift kommer en af de næste par dage). Jeg kunne dog også forestille mig, at de ville være fænomenale i en salat eller lignende.

Jeg spiste næsten hele portionen selv, da jeg syntes det smagte så godt, men umiddelbart vil jeg tro at portionen rækker til to portioner – selvfølgelig afhængigt af hvad man serverer det til/med.

 

Bagt marineret tofu

2 portioner

* 1 pakke fast tofu

* 3 spsk soja

* 2 spsk honning

* 1 spsk risvineddike

* 1/2 tsk sesamolie

* 1 spsk frisk revet ingefær (eller 1 tsk stødt ingefær, som jeg brugte, da Fakta ikke havde ingefær)

* 1 fed presset hvidløg

* 1/4 tsk chilisauce, fx sriracha

* sesamfrø til servering + evt. forårsløg

 

Forvarm ovnen til 180º varmluft.

Hæld vandet fra tofublokken. Skær den i skiver på ca. 1 cm i tykkelse og læg den i pres med køkkenrulle i ca. 10 minutter for at få mere væde fra.

Bland alle ingredienserne til marinaden. Skær tofuen i tern på 1×1 cm og vend forsigtigt ternene i marinaden. Lad trække i ca. 10 minutter.

Fordel ternene på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld bare den overskydende marinade med også.

Bag ternene i 20 minutter, vend forsigtigt rundt og giv dem yderligere 20 minutter eller til de er gyldne og får en let sprød kant.

 

Omelet med avocado og tomat

Oprettet D. 20 maj, 2012 - af: Xenia - Kategori: Frokost, Hovedretter, Hverdagsmad, LCHF, Morgenmad, Vegetarisk , ,

Her får I lige en hurtig lækker og sommeragtig morgenmads/frokost/aftensmadside fra mig. Det er faktisk min nye favorit-æggeretter. Og som bekendt, ELSKER jeg jo æg, så det er altid rart med nye retter. Ideen har jeg fra Donal Skehans (“Irlands Jamie Oliver”) kogebog, Kitchen Hero. Indtil videre har han forresten udgivet to kogebøger, som begge er fyldt til randen med gode opskrifter og lækre billeder. Plus han har et madprogram, som kan ses gratis her… Og så er han jo ikke helt trist at kigge på ;)
… Ahem, men tilbage til maden :D

Det er tydeligvis ikke en særlig indviklet ret, men det er virkelig en herlig kombi. “Hemmeligheden” er at stege omeletten i en lille klat smør. Det gør virkelig en stor forskel! Og så sørg for guds skyld for at få fat på nogle tomater, der rent faktisk dufter og smager af lækre modne tomater – ellers kan det næsten være ligemeget :D Til aften laver jeg omeletten af tre æg, en slat mælk og salt og peber. Hvis det bare er frokost, er to æg nok :)


Side 1 af 3123
Follow on Bloglovin

Abonnér via mail

Husk!

Ingredienser

(4) (22) (2) (11) (2) (4) (25) (3) (16) (39) (2) (19) (10) (26) (30) (2) (25) (9) (16) (7) (3) (2) (3) (4) (6) (12) (13) (3) (3) (39) (3) (4) (5) (43) (59) (15) (4) (27) (6) (2) (12) (8) (2) (4) (6) (19) (2) (7) (6) (23) (19) (24) (9) (3) (5) (3) (2) (2) (2) (3) (9) (7) (4) (16) (20) (2) (65) (5) (18) (13) (14) (19) (9) (2) (10) (2) (81) (3) (5) (3) (121) (2) (3) (6) (12) (16) (7) (6) (24) (2) (7) (2) (20) (6) (3) (7) (19) (5) (22) (43) (3) (4) (2) (10) (3) (7) (4) (2) (28) (23) (13) (3) (70) (2) (17) (12) (19) (6) (3) (29) (4) (19) (8) (69) (7) (17) (19) (3) (13) (5) (38) (5) (2) (5) (2) (15) (4) (2) (12) (2) (5) (3) (42) (4) (2) (9) (3) (2) (9) (2) (13) (11) (4) (38) (6) (2) (12) (33) (28) (6) (6) (7) (25) (3) (20) (13) (8) (52) (2) (4) (2) (7) (7) (2) (2) (8) (25) (3) (3) (13) (8) (9) (5) (5) (4) (8) (7) (2) (6) (6) (2) (7) (5) (21) (2) (6) (3) (3) (2) (21) (8) (11) (13) (5) (3) (123) (36) (16) (6) (3) (10) (18) (15) (34) (8) (2) (6) (73) (3) (25) (7) (12) (3) (5) (4) (2) (2) (4) (11) (2) (47) (2) (15) (2) (5) (5) (3) (4) (2) (2) (45) (14) (7) (4) (3) (15) (15) (130) (2) (7) (2) (6) (26) (2) (3)
Yes. But no.