Skal jeg fortælle jer en – måske – mindre åbenlys kendsgerning om mig? Jeg bryder mig egentlig ikke voldsomt meget om at lave mad til folk og gæster, når de personer er mennesker, som jeg sjældent/aldrig før har lavet mad til. Jeg får mega sceneskræk, hvis man kan bruge det udtryk. Køkkenskræk måske? Generel præstationsangst? Jeg synes, det er nervepirrende at skulle finde på en menu, som alle kan lide, og at lave den til dem. Hvad nu hvis de bliver skuffede? Hvad hvis de ikke kan lide det? Hvad hvis det går galt? Hvad hvis det brænder på? Hvad hvis jeg ikke kan lide det? Som I kan høre, er det en svagt stressende situation for mig. Ikke desto mindre er det jo en situation, man af og til kommer ud i – og resultatet bliver nu for det meste også fint. Og det vigtigste ved det er jo også, at man hygger sig med at lave mad til nogle mennesker, man kan lide, og efterfølgende kan hygge sig sammen med dem, mens man spiser. Og det gjorde jeg i går, da jeg lavede mad med/til nogle af mine venner.
For en uges tid siden faldt jeg over denne opskrift hos Donal Skehan, og jeg vidste med det samme, at det var det jeg ville lave, næste gang jeg skulle lave mad til flere eller fik gæster. Det er en alt-i-ét-fad-ret, hvilket altid er herligt, når man laver mad – mindre opvask og bøvl. Og så tiltalte smagssammensætningen en hel del. Da det kom til stykket, brugte jeg egentlig kun opskriften som inspiration. Den var så enkel, at jeg ikke følte, at jeg havde behov for at kigge på opskriften, mens jeg lavede den. Hvilket også nødvendigvis medførte, at jeg kørte lidt mere freestyle – tilsatte et par ting og glemte nogle andre. Sådan kan det gå. Under alle omstændigheder blev resultatet rigtigt lækkert efter min mening – og mine venner kunne vist også godt lide det :)
Jeg havde ikke mit kamera med – hvilket betyder at I må nøjes med færre billeder end normalt og iPhone-kvalitet med dårlig belysning. Forhåbentligt kan I alligevel fange, hvor lækker en ret det er :D
Kylling og grøntsager i ét fad med citron og hvidløg
4 personer
* 1 hel kylling
* 1 par spsk smør
* frisk rosmarin (timian vil være et fint alternativ)
* salt
* 1 kg nye kartofler
* 1/2 kg gulerødder
* 1 bundt grønne asparges
* 1 økologisk citron
* 1 helt hvidløg
* olivenolie
* salt
Forvarm ovnen til 200º varmluft.
Skær kartoflerne i halve og gulerødderne i skiver på ca. 2 cm. Nøjes med at vaske grøntsagerne frem for at skrælle dem, hvis du kan finde nogle, der er tilstrækkeligt pæne.
Fordel grøntsagerne i et stort ovnfast fad eller en dyb bradepande. Skær citronen i 16-dele og vrid hvidløgsfedene fra hinanden. Bland citron og hvidløg med kartofler og gulerødder i bradepanden. Hæld lidt olivenolie over og vend med godt med groft salt.
Åbn forsigtigt to lommer på brystsiden på kyllingen mellem skind og kød. Stik et par smørklatter herind og nogle kviste rosmarin. Gnid kyllingen med salt og læg den oven på grøntsagerne med brystet opad.
Sæt fadet i ovnen i 45 minutter.
Knæk imens de træede ender af aspargesene og skær dem i stykker på ca. 3-4 cm.
Tag fadet ud, læg kyllingen over på en tallerken eller et spækbræt, og vend aspargesene med resten af grøntsagerne. Læg kyllingen tilbage på grøntsagerne, nu med ryggen opad.
Sæt fadet tilbage i ovnen i 30 minutter.
Læg kyllingen tilbage på spækbrættet og lad den hvile i 10 minutter, så saften kan fordele sig i kødet. Parter den og server hele moletjavsen.
Hvor sjovt, jeg kunne slet ikke forestille mig at du havde, øh, køkkenangst ;) Der kan man bare se.. MEN du kan jo virkelig godt lave mad, så det er da vist ingen grund til – selvom jeg nu stadig godt kan sætte mig ind i det.
Jeg er nok mere typen, der ville lave lasagne hvis jeg skulle lave mad til folk.. det er det niveau jeg nok mere er på ;)
Lækkert ser det i hvert fald ud!
Jeg har skam også lavet lasagne til folk ved flere lejligheder – det skal man ikke kimse ad ;) Det gode ved lasagne er jo netop, at det er en crowd-pleaser, så der er man næsten altid sikker på succes! :D
Det ser lækkert ud, Xenia :)
Det er dejligt, at du rigtig er kommet på banen igen.
Jeg leder pt efter opskrifter at forkæle min kæreste med, når jeg kommer hjem til DK. Jeg er pt to måneder i Montreal. Dette bliver en af dem!
Christine.
Ja, jeg føler mig også inde i en rigtig god periode på mad- og blogfronten p.t. – så det er godt at høre, at I også lægger mærke til det :D
Denne her er en rigtig god ret til gæster eller særlige lejligheder, synes jeg – især fordi den er så taknemmelig. Det er så enkelt og nemt, men det smager utroligt godt, at man slet ikke tænker over, at det er en nem ret :)
Pingback: Madplan uge 29 2012