“Jamen, hvad så med kage?” var nok en af de første tanker/bekymringer, jeg gjorde mig, efter jeg havde taget beslutningen om at prøve uden korn. Hvis I ikke allerede har opdaget det, er jeg nemlig ret glad for kage – men igen, hvem er ikke det? En stor del af min research har derfor bestået i at finde diverse opskrifter, jeg vil afprøve. Og heraf kan jeg godt afsløre, at en ret stor del er kageopskrifter. Der er jo en hel verden af opskrifter på kager uden sukker og korn. Lige fra dem med helt dagligdags ingredienser over dem, der lyder lidt suspekte, og til dem, som kræver et helt arsenal af specialingredienser. Lad os bare sige, at min interesse for madlavning ikke ligefrem er blevet venligere mod min bankkonto ;)

Den første, jeg ville afprøve, skulle med sikkerhed være en chokoladet chokoladekage. Fordi jeg er, om noget, et chokoladedyr af proportioner. Og jeg synes faktisk, at det lykkedes ganske godt. Jeg tror desuden holdningerne om chokolade og sukkerfrihed nok er lige så delte som der er mange af dem. Jeg bruger chokolade med 86% kakao med den begrundelse, at der så er meget lidt sukker i. Men officielt set, er den vel så ikke helt sukkerfri – eller hvad? Man kan også vælge at decideret bruge sukkerfri chokolade, men det er desværre dyrt og jeg er nærig (læs: fattig).

Denne kage er af den tunge og mættende slags. Og når jeg siger det, så passer det virkelig! I kender de kager, hvor folk siger, at de mætter meget, fordi der er så meget chokolade i, ikke? Sådan virker de aldrig på mig! Jeg kan snildt spise mindst et par stykker til trods for en tung chokoladesmag. Jeg er chokoladelover med stort C. Men denne, den mætter faktisk. Jeg tror det er nødderne, dadlerne og æggene, der gør det. Og så det, at der ikke er noget særligt meget sukker i, så der er ikke noget af den slags til at lege med blodsukkeret. Selvfølgelig indeholder dadler også frugtsukker, men alt er relativt, og jeg tror på, at 400 g dadler og 100 g chokolade i en kage er langt bedre end end kage lavet på 500 g rent hvidt sukker.

Uanset hvad du synes, er denne kage en keeper! Også selv om man glædeligt spiser både korn og sukker normalt :D

Kagen er baseret på en opskrift fra Umahros  ”Køkkenrevolution på høje hæle” og jeg har også set den i lidt andre udgaver, bl.a. her og her. Jeg ville have min så chokoladet som muligt, så jeg har lidt ændringer hist og her, plus jeg har tilføjet en syndigt lækker ganache på toppen. Det er desuden også her chokoladen kommer ind, så hvis du vil udelade det – eller vil have en palæo kage – dropper du bare toppingen. Den er sikkert også god uden.

Daddelchokoladekage med ganache

8-10 stykker = 8-10 personer (ja, virkelig!)

Kage:

* 400 g dadler

* 200 g mandler

* 6 spsk kakaopulver (ca. 50 g)

* 3 spsk kokosolie 

* 3 spsk rapsolie (du kan sagtens bruge enten kun kokosolie eller kun raps)

* saften fra 1 appelsin (brug evt. skallen også, hvis du har en økoappelsin)

* 1 tsk vanillepulver (alternativt brug ½ stang)

* 1 nip salt

* 6 æg

Ganache:

* 100 g mørk chokolade (jeg brugte 86 %)

* 1 dl piskefløde eller kokosfløde

* 1 spsk smør

* evt. lidt sødemiddel (jeg brugte ca. 1/2 tsk stevia)

Forvarm ovnen til 160º varmluft.

Blend imens dadler, mandler, kakaopulver, olie, appelsinsaft, vanillepulver og salt til en jævn masse i en foodprocessor. Hvis du ikke har en foodprocessor med en stor processor, kan det være en fordel at male mandlerne for sig først og herefter tilsætte resten.

Tilsæt nu æggene ét ad gangen, mens foodprocessoren stadig kører.

Beklæd bunden af en springform med bagepapir og fordel dejen heri.

Kagen bages i 35-45 minutter.

Når kagen er bagt, køles den af, og ganachen forberedes.

Varm fløden langsomt op i en kasserolle. Når den er lige ved kogepunktet, men uden at koge, tages det af varmen. Knæk chokoladen i stykker og hæld den varme fløde over. Rør rundt, indtil det er smeltet og du har en jævn, lækker, skinnende masse. Smag evt. til med lidt sukker eller sødemiddel. Den lidt bitre chokoladesmag står dog også godt til den søde daddelkage.

Og ja, jeg slikkede selvfølgelig både piskeris og skål. Grundigt!

Fordel ganachen over den afkølede kage og sæt hele molevitten på køl natten over. 

Pynt evt. med kakaonibs og frysetørrede hindbær.

Kender I de dage, hvor man kommer hjem, træt og udkørt og sur og tvær, og det, man allermest har lyst til – nej, brug for – er et lækkert stykke kage? Det kender vi sikkert alle sammen! Men det, der nok er færre af os, der kender, er de dage, hvor vi rent faktisk har pågældende stykke kage til rådighed. Så er dagen nærmest reddet!

Og så alligevel ikke. Fordi min mandag var virkelig en øvdag (for at holde sproget sobert). Først punkterer min cykel på vej til arbejde, så jeg må trække halvdelen af vejen og komme for sent. Som om det ikke er nok, skal det lige ske på den dag med den værste regn og blæst og kulde, vi nærmest har haft længe. Nå, men efter arbejde, må jeg jo så trække min cykel tilbage til Roskilde by fra RUC i Trekroner, godt og vel 4,5 km, for at aflevere min cykel til lappemanden. En tur, der tager lidt over en time, da man altså går langsommere med en cykel på slæb. Og min telefon gider ikke engang gå på det mobile net, så jeg i det mindste kan streame lydbog samtidig. Hos cykelsmeden, beslutter jeg mig for at investere i punkterfrie dæk – efter at have punkteret fire gange i løbet af det sidste halve år, må det da kunne svare sig! Så efter at have brugt en times ventetid på biblioteket og med at få handlet lidt småting, henter jeg min cykel og må punge 400 kr ud! (det har bare, at svare sig!) Og så kan jeg endelig, endelig bevæge mig hjemad. Det var en kold, kold og våd eftermiddag, vil jeg gerne tilføje.

Nå, nok brok. Maden var i det mindste herlig, hvilket til dels opvejer de mindre rare ting. Virker det ikke altid sådan? :)

Der sker altså ikke de store forandringer på morgenmadsområdet her hos mig – ud over at jeg er begyndt at eksperimentere med at røre lidt proteinpulver i skyren. Og så dryssede jeg, som I kan se, med lidt frysetørrede hindbær for lidt mandagsmorgenluksus. Resten er “business as usual”, skyr, vanille, sødemiddel chiafrø og mandler + en banan.

Til frokost regner jeg denne uge med at køre denne slags æggepandekage/tortilla. Jeg steger et æg og en æggehvide pisket sammen i smør på en pande og smelter til sidst lidt ost ovenpå sammen med skinke/hamburgerryg. Rulles sammen og vupti, så har man en nem og transportabel frokost. Det klæder den desuden at blive varmet op, men den kan nu også sagtens spises kold :)

Den der kage, jeg nævnte ovenfor, ikke? Det var denne her. Og da jeg kom ind ad døren, efter en hjemtur, som var lidt ud over det sædvanlige, syntes jeg virkeligt, at jeg havde fortjent det! Og det bedste er, at det passer helt perfekt ind i min kornfrie kost! Win! Meget mere om denne lækkerbisken i morgen ;)

Det gik lige op for mig, at jeg faktisk også fik suppe til aftensmad om mandagen i sidste uge! Oh well, ’tis the season, som man siger ;) Og denne var virkelig fantastisk. Ristet græskar med kokos, chili og appelsin – og et fantastisk drys ovenpå. Opskriften kommer naturligvis til en Hjemme hos Xenia-blog nær dig :D (nærmere bestemt til suppesøndag).

Hvad var det bedste I spiste i går?

Kagen, uden tvivl. Den kom bare som sendt fra himlen i det perfekte øjeblik og smagte af den grund så meget bedre. Men suppen var virkelig også herlig. Alt i alt en god maddag, vil jeg sige :D

Som bekendt, har jeg de sidste par uger udeladt både sukker og korn fra min kost. For de fleste er der sikkert ingen tvivl om, at der er fordele ved at udelade sukker. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at der er nogen, der vil mene, at sukker indeholder nogen som helst vigtige næringsstoffer eller andet, som gør, at vi ikke sagtens kan udelade det fra vores kost – og få det bedre af det! Til gengæld kan jeg forestille mig, at der er en del, der sætter spørgsmålstegn ved at udelade korn. Korn skulle jo være så sundt og især fuldkornsvarianterne indeholder masser af (livs)vigtige næringstoffer og fibre. Eller hvad?

Jeg har selv i mange år været fortaler for ovenstående holdning, men siden jeg begyndte at eksperimentere med ikke at spise kornprodukter, har jeg vitterligt fået det mærkbart bedre. Så jeg researchede lidt på emnet, for det virker da underligt, at man skulle få det bedre af at udelade noget, som skulle være så sundt?

En af de bedre artikler, jeg fandt om emnet, præsenterer ti gode grunde til at udelade korn fra sin kost. Her får I et kort(ere) resume, men hvis I har lyst til at læse artiklen i dybden, kan den ses her.

10 gode grunde til ikke at spise korn

1. Korn indeholder ikke nogen vigtige næringsstoffer, som man ikke kan få i større mængder gennem andre kilder! Korn bliver især hyldet for deres indhold af kostfibre, men mens 100 g kogte brune ris giver 1,8 g kostfibre, giver 100 g grønkål 2,8 gram – samtidigt med en masse andre sunde stoffer.

2. Korn kan være skadeligt for dit tarmsystem i sammenhæng med noget, der hedder “leaky gut syndrome” (utæt tarm) (dette gælder vist mest for folk, der er decideret intolerante). Hvis man har dette, kan bittesmå stykker af korn smutte igennem tarmvæggene, hvilket kan mindske immunforsvaret eftersom kroppen har travlt med at angribe disse.

3. Det er meget sandsynligt, at du rent faktisk er glutenintolerant, eftersom nogle forskere inden for området skønner at 30-40 % af alle folk med europæiske aner er glutenintolerante i større eller mindre grad. Det er groft sagt hver tredje af os!

4. Korn kan forårsage inflammation (betændelse) i kroppen, da de er inflammatoriske fødevarer pga. deres høje indhold af stivelse. Grovere korntyper er mindre inflammatoriske end de meget forarbejdede som fx hvedemel. Grove meltyper er dog stadig mere inflammatoriske end andre fødevarer som friske grøntsager og sunde fedtsyrer. Kronisk inflammation i kroppen forbindes desuden med en række moderne sygdomme inkl. leddegigt, diverse allergier, astma, hjerte-kar-sygdomme, osteoporose (knogleskørhed), mentale ubalancer og tilmed kræft.

5. Korn er stadig en forholdsvis ny fødevare for mennesker (ja, alt er jo relativt). Dette punkt lægger sig tæt op ad palæo/stenalder-tankegangen, hvor korn (og en række andre fødevarer, som fx mælkeprodukter) ikke betragtes som nødvendige ganske enkelt fordi vores forfædre ikke spiste dem og overlevede fint uden dem i mange tusind år. Før landbrugskulturen gjorde sit indtog, levede mennesker af jagt, fiskeri og det man kunne samle i naturen. Altså, ikke korn.

6. Korn er ikke godt for vores led pga. deres inflammatoriske egenskaber. Korns sammensætning af aminosyrer ligner til forveksling det bløde væv i vores led, og kroppen kan dermed også have svært ved at skelne. Hvis immunforsvaret bliver besværet af korn og begynder at angribe disse, kan de også komme til at gøre skade på vores led. Hvilket kan føre til smerte, autoimmune sygdomme som kronisk leddegigt og naturligvis mere betændelse.

7. Dårligt eller forkert tilberedte korn hindrer os i at optage dets næringsstoffer. Korn indeholder stoffet fytin eller fytinsyre, som findes i klidlaget på de fleste korn og har til formål at holde på mineralerne, især jern, zink, calcium og magnesium. Fytinen nedbrydes enten når kornet spirer eller af et andet stof, fytase, som aktiveres af fugtighed. Helt almindelige korn bliver dog høstet og malet til mel, før de spirer, så hvis man blot bruger mel eller korn direkte fra posen, får man ikke gavn af næringsstofferne. Hele korn bør altså altid lægges i blød natten over og brød af fuldkornsmel bør hæve i lang tid ved fx koldhævning el.lign. (kilde). Og ærligt talt, hvor mange af os får lige gjort det hver gang?

8. Korn er skidt for dine tænder. Kombinationen af mange mineralblokerende fytiner, et lavt mineraloptag og masser af stivelse som næring til bakterierne, kan åbenbart medvirke til hurtigere meget mere karies og dermed hurtigere forrådnelse/forfald af tænderne (ad).

9. Korn er heller ikke godt for din hud. Ganske vist er kulhydraterne i korn oftest af den komplekse slags, men ikke desto mindre bliver de i kroppen nedbrudt til sukkerarter. Disse sukkerarter får kroppen til at producere mere insulin. Et højere insulinniveau fører til diverse hormonreaktioner, bl.a. en forøget olieproduktion i huden og flere keratinocytter, som kan medvirke til uren hud og akne.

10. Når du spiser korn, får du lyst til mere. Vi kender sikkert alle følelsen af, at ét stykke lækkert nybagt brød næsten automatisk fører til to – eller tre? Eller at det nærmest er umuligt at spise bare én cookie fra fadet lige foran dig? Fødevarer, der er rige på kulhydrater, giver hurtig energi, som vi alle ved, men denne energi forsvinder igen stort set lige så hurtigt, som den kom. Eftersom korn bliver nedbrudt til sukkerarter, skaber de en midlertidig stigning i insulinniveauet. Men når den stigning falder – hurtigt – får man straks lyst til og cravings efter flere hurtige kulhydrater. Det er en ond, ond cirkel, som vi garanteret alle kender alt for godt.

Personligt kan jeg allerede, efter bare et par uger, tydeligt mærke sandheden i nr. 9 og 10. Min hud er blevet pænere, end jeg nogensinde kan huske, den har været, og jeg har ingen cravings – hvilket jeg ellers tidligere virkeligt har lidt under. Og alene sidstnævnte er nærmest nok til, at jeg gerne vil fortsætte sådan her størstedelen af tiden. Men det er selvfølgelig en stor beslutning, og jeg forstår udemærket, hvis der er nogen, der sidder og tænker “sludder og humbug” – sådan tænkte jeg selv for bare et par måneder siden! Og det er ikke engang sikkert, at det vil virke på samme måde – eller overhovedet – for dig. Vi er alle forskellige og vores kroppe ligeså, og hvis du trives fint med en kornrig kost, så fortsæt endelig med det. Du skal ikke høre et ondt ord herfra. Men hvis du længe har spist på den samme måde, men ikke har kunne slippe ud af den onde cirkel af cravings fx, vil jeg anbefale at prøve det. Det virker i hvert fald for mig :D

Jeg kan ikke garantere, at jeg vil fortsætte med at spise sådan her for evigt. Jeg er jo i og for sig stadig i opstartsstadiet, og der kan ske så meget, men for nu vil jeg fokusere på en korn- og sukkerfri kost og til gengæld skrue op for både proteiner og fedt. Og det vil bloggen naturligvis også komme til at bære præg af. Jeg håber, at I fortsat vil følge med. Uanset om mine opskrifter indeholder korn og sukker eller ej, kan jeg garantere at de er lækre. Ellers ville jeg jo ikke spise dem – og slet ikke lægge dem op på bloggen ;)

Hvis du er interesseret i at lære mere om fordelene ved kornfri kost – og i særdeleshed kostretningen LCHF – og har en lille time til rådighed, vil jeg kraftigt anbefale dig at se dette foredrag af Andreas Eenfeldt, som er en af fortalerne i Sverige for denne måde at spise på. Det er yderst interessant, synes jeg, og faktisk også ret foruroligende, da det fuldkomment modbeviser rigtigheden af hvad mange (inklusive mig selv) længe har tænkt var “sund mad”. Se den – og måske får du også lyst til at eksperimentere lidt med din kost efterfølgende ;)

Det blev et ret langt indlæg, men hvis du kom igennem det, vil jeg meget gerne høre dine tanker om det? Er du for eller imod at undgå korn? Har du selv prøvet det i kortere eller længere perioder? Kunne du tænke dig at prøve det? Eller synes du bare det hele lyder som svindel og bedrag og blot endnu en fancy “kur”?

Hvad synes du?

Mandag: Græskarsuppe med kokos, chili og appelsin

Tirsdag: – | | –

Onsdag: Blomkåls- og parmesanmos med savoykål og bacon

Torsdag: – | | –

Fredag: Ostegratineret kylling med savoykål

Lørdag: – | | – med broccoli

Søndag: Saltede kyllingelår + bagte peberfrugter og blomkål med feta

Da jeg sidste weekend kom hjem fra et par dage hos min mor, var det medbringende et lækkert stykke varmrøget laks. Ja, man har vel lov at blive forkælet en gang imellem ;) Jeg var dog i tvivl om, hvordan jeg ville bruge det. Skulle det bare smides i en salat sammen med den avocado, jeg også havde tiltusket mig, eller skulle der noget nyt til? Valget faldt på sidstnævnte, og jeg kom i tanker om de grønne kålklatter, jeg havde set hos Frk. Sveske. Det virkede umiddelbart som en god løsning på mit problem.

Jeg gad dog ikke at købe ind, men havde 3/4 spidskål liggende, så jeg valgte at udelade squashen. Resultatet blev ganske fint, synes jeg, og de har tjent mig fortrinligt som frokost fra lørdag til og med torsdag. Det er da arbejdet værd, synes jeg! Rygtet siger at de også fint kan fryses ned og tages op efter behov. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg laver noget i denne dur. Jeg kunne dog godt overveje at prøve en portion uden ost, da jeg synes smagen er ret kraftig. Ellers så i hvert fald skrue lidt ned for mængden næste gang. Jeg skal helt sikkert også prøve udgaven med blomkål på et tidspunkt!

Spidskålsklatter

12 stk.

* 1/2-3/4 spidskål (ca. 500 g i ordnet tilstand) – hvilken som helst anden slags kål vil også kunne du, tænker jeg

* 50 g revet parmesan

* 25 g mandler

* 25 g solsikkekerner

* 2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

* 2 æg

* 1 spsk kryddersalt (jeg brugte en, jeg selv har blandet hos Urtekram)

Forvarm ovnen til 200º varmluft.

Hak spidskålen fint på en foodprocessor, eller i hånden på god gammeldags manér.

Hak også mandler og solsikkekerner så fint som muligt.

Bland kål, mandler, solsikkekerner, revet parmesan, HUSK, æg og salt. 

Fordel blandingen i 12 klatter på to bageplader beklædt med bagepapir. Form dem med hænderne og sørg for at de alle har nogenlunde samme tykkelse.

Bages i ca. 25-35 minutter. Vend dem efter et kvarter.

Og se så hvilke lækre frokoster, man kan få ud af det:

Med avocado og varmrøget laks

Med hytteost, varmrøget laks og røræg

Varmet i ovnen med pesto, ost og hamburgerryg = snydepizza :)

Og ja, jeg kan ret godt lide peberfrugt :D