EmediateAd

Månedsarkiv: marts 2013

LCHF tærtebund: Broccolitærte med bacon og feta

Der er både fordele og ulemper ved at få størstedelen af sin inspiration i køkkenet fra diverse blogs. En af de største fordele er naturligvis, at der er uendeligt mange blogs og derfor lige så mange mulige inspirationskilder – man løber aldrig tør for nye idéer, hvis man vil bruge tiden på at finde den! En af ulemperne er jo så til gengæld, at man ind imellem “risikerer” at blive inspireret af det samme som mange andre. Dette er jo i og for sig ikke en ulempe for mig – højest lidt for jer, da det så udmønter sig i, at der kommer lignende opskrifter fra flere blogs lige oveni hinanden. Lad mig give jer et eksempel: Søndag i sidste uge bloggede Christina om en tærte uden mel, som jeg straks besluttede mig for at prøve ved førstkommende lejlighed. Det samme gjorde frk. sveske – og måske også nogle flere, jeg ikke har set. Det betyder jo bare, at Christina lige har ramt plet med sin opskrift – det var tydeligvis noget vi var mange, der var interesserede i! Og en god opskrift fortjener jo også kun at blive delt med så mange som muligt – så her kommer min version også :)

Tærten blev nemlig super lækker! Jeg tror min bund blev en anelse for våd måske, så næste gang vil jeg nok prøve med et mindre æg eller holde lidt tilbage. Men derudover var smagen helt i top! Som jeg vist også har nævnt en – eller flere – gange før, har jeg egentligt ikke gjort så forfærdeligt meget i brøderstatninger – trods alt. Når jeg tidligere har lavet LCHF-tærter, har jeg derfor også bare udeladt bunden, hvilket da også bliver helt fint. Jeg synes ikke, at en klassisk bund giver særligt meget til en tærte sådan smagsmæssigt – højst lidt sprødhed, hvis det er en god bund. Men denne bund her giver så meget god smag! Den smager meget i retningen af en god lækker grov bund og er helt sikkert en, jeg vil lave igen. Jeg har fx allerede planlagt en aspargestærte til en påskefrokost næste weekend – men meget mere om det på et senere tidspunkt.

Denne tærte skal selvfølgelig bare ses som et forslag. Bunden kan bruges til lige, hvad I har lyst til. Jeg skal helt sikkert prøve den i min yndlingspinattærte på et tidspunkt. Og måske også i en sød version som dessert? Det vil tiden vise. Der er i hvert fald masser af variationsmuligheder, hvis dette fyld ikke er lige din kop te. Det var dog min, og jeg elskede det! Den lækre broccoli med god sprød bacon og salt feta var en himmelsk kombination, som jeg absolut vil anbefale!

 


 

LCHF tærtebund

1 tærte

 

* 2 dl mandler (svarer til 2,5 dl mandelmel) (ca. 120 g)

* 1/2 dl sesamfrø (ca. 30 g)

* 1/2 dl solsikkekerner (ca. 30 g)

* 1 spsk fintmalede loppefrøskaller (fiberHUSK)

* 1 tsk salt

* 40 g koldt smør

* 1 æg

 

Mal mandler, sesamfrø og solsikkekerner til fint mel. Bland – gerne i en foodprocessor – med fiberHUSK, salt og smør, og kør indtil det ligner groft sand. Tilsæt ægget, og kør indtil dejen har samlet sig.

Sæt dejen på køl i ca. en halv times tid. Forvarm imens ovnen til 160º varmluft.

Pres dejen ud i en smurt tærteform og forbag tærtebunden i ca. 20 minutter.

Fordel dit valgte fyld i tærtebunden og bag yderligere 30-45 minutter afhængigt af fyld. Lad tærten stå 5-10 minutter, inden den serveres og skæres ud.

 


 

Broccolitærte med bacon og feta

1 tærte

 

* 1 tærtebund (opskrift ovenfor)

* 1 broccoli

* 200 g bacon i tern

* 100 g feta

* 3 æg

* 2 dl piskefløde

* salt og peber

* evt. lidt ost til toppen

 

Forbag tærtebunden efter anvisningerne.

Skær broccolien i mindre buketter og stokken i tern og blancher kort i saltet vand. Dræn i et dørslag.

Steg bacon sprødt på en pande.

Pisk æg sammen med fløde og salt og peber.

Når tærtebunden er forbagt, fordeles broccoli efterfulgt af feta og bacon i bunden. Hæld æggemassen over og bag tærten i ca. 40 minutter, eller til æggemassen er stivnet. Drys evt. med revet ost de sidste 10 minutter.

Lad tærten hvile i 5-10 minutter, inden den serveres.

 


Hvad er dit yndlingstærtefyld?


Madplan uge 13, 2013

Oprettet D. 24 marts, 2013 - af: Xenia - Kategori: Madplaner

Tacotallerken

Mandag: Spiser ude

Tirsdag: Spiser ude

Onsdag: Blomkålsrisotto med rejer og asparges

Torsdag: Spiser ude

Fredag: Spiser ude

Lørdag: Blomkåls- og broccolimos med pølser

Søndag: Tacotallerken

 


Påskeuge og -ferie indebærer tydeligvis en masse måltider ude – lækkert! Hvordan ser jeres (præ)påskeuge ud? :)


Hverdagsmåltider

Oprettet D. 20 marts, 2013 - af: Xenia - Kategori: Hverdagsmåltider, LCHF

Så er det tid til endnu en omgang hverdagsmåltider. I går havde jeg taget snefri – eller det vil sige: Jeg skulle egentligt have arbejdet hjemmefra, men da det kom til stykket, havde de ikke rigtigt noget – og så siger jeg da ikke nej til en fridag ;) I stedet tog jeg en virkelig rar dovendag i løbet af dagen, hvor jeg fik indhentet de forsømte afsnit af noget serie, læst lidt i den bog, jeg har været i gang med i evigheder – og så var jeg i biografen og ude at spise med min bror om aftenen. Alt i alt: totalt yndlingsdag! Og maden var nu heller ikke værst ;)

 


 

Ingen kommentarer er vel nødvendige her ;)

 

Rester er bare ikke lige så pæne som den oprindelige ret – men smagen er der absolut ikke noget i vejen med! Kan du bedre lide at kigge på pæne madbilleder (hvem kan ikke det?), kan du se det ved opskriften her. Denne kødsauce er og bliver den bedste, jeg nogensinde har smagt – fest i min mund!

 

Min aftensmad på café efter bio. Det blev lidt senere end normalt, men jeg var faktisk ikke sulten før. Det er nok dét, jeg elsker allermest ved LCHF. Jeg kan spise tre gange om dagen og selv hvis jeg bliver lidt småsulten mellem måltiderne en sjælden gang, kan jeg sagtens klare det. Spiser egentligt kun mellemmåltider, hvis jeg er dødsulten – eller har lyst til et eller andet specifikt.
Salaten indeholder bl.a. blandede salater, kylling, bacon, tomater, gulerod, agurk, ananas og karrydressing. Super lækkert!

Indrømmelse: Under filmen drak jeg en pepsi max, som nok er en af mine laster. Jeg kan dog heldigvis holde det til en sjælden gang :)

 


Hvad er det bedste, du har spist på det sidste?
Og har du også en (hemmelig) last? :)


Madplan uge 12, 2013

Oprettet D. 17 marts, 2013 - af: Xenia - Kategori: Madplaner

Mandag: Luksus-kyllingekødsauce med bacon og hasselnødder og squashpasta

Tirsdag: Spiser ude?

Onsdag: Blomkåls- og broccolimos, lynstegt savoykål med fløde og pølser

Torsdag: Hos familie

Fredag: Spiser ude

Lørdag: Broccolitærte med bacon og feta

Søndag: – | | –

 


Jeg glæder mig! Hvad skal I spise?


Flødesovs med bacon og champignon serveret med kylling og grønne bønner

Oprettet D. 17 marts, 2013 - af: Xenia - Kategori: Gæstemad, Hovedretter, Tilbehør , , , , , ,

Dét at lave sovs har aldrig sådan ligefrem været en af mine spidskompetencer, mildt sagt. Men jeg øver mig og øver mig og bliver gradvist bedre. For hvad passer bedre til en lørdag aften alene hjemme efter en hyggelig biograftur med god film og søde venner, end et fantastisk lækkert måltid med godt med sovs til? Ja, ikke meget, hvis du spørger mig!

I går var ikke første gang, jeg lavede denne ret – men denne gang fik jeg bedrevet noget, jeg nærmest kan fristes til at kalde en genistreg, til trods for at det virker som sådan en lillebitte detalje. Jeg tilsatte dijonsennep til sovsen! Og hold! nu! op! Hvor blev det bare godt. Hvis der var et dansk udtryk for foodgasm, ville jeg bruge det. I stedet vil jeg bare sidde målløs her og lade billederne tale for sig selv – og glæde mig til resterne i morgen aften. For når det er rester, må man også gerne spise lørdagsmad om søndagen, det ved alle og enhver!

 


 

Flødesovs med bacon og champignon

2 personer (måske 3)

 

* 1 pakke bacon

* 400 g champignoner

* salt

* en klat smør

* 2,5 dl piskefløde

* 1 tsk dijonsennep

 

Serveres med:

* kylling (eller bøf, hvis det er mere din stil)

* grønne bønner fra frost

 

Skær baconen i skiver på ca. 1/2-1 cm og steg dem på en sauterpande, til de begynder så småt at tage farve.

Rens imens champignonerne og skær dem i skiver. Tilsæt champignoner til panden sammen med et godt drys salt og svits i et godt stykke tid. Saltet hjælper med at trække vandet ud af champignonerne. Lad alt vandet fordampe, tilsæt lidt smør, og steg svampene så længe, som du gider. Jeg foretrækker dem fine og brune og baconen tæt på at være sprødt.

Steg imens kødet og damp bønnerne i letsaltet vand.

Tilsæt nu sennep og fløde. Fløden vil koge voldsomt, da panden jo er varm, men det er helt okay, det er meningen. Lad koge et par minutter og smag herefter til med lidt ekstra salt og evt. peber.

Server og hold fest med dine smagsløg.

 


Er du god til at lave sovs?


Side 1 af 41234
Follow on Bloglovin

Abonnér via mail

Husk!

Ingredienser

(4) (22) (2) (11) (2) (4) (25) (3) (16) (40) (2) (19) (10) (26) (30) (2) (25) (9) (16) (7) (3) (2) (3) (4) (7) (12) (13) (3) (4) (39) (3) (4) (5) (44) (59) (15) (4) (27) (6) (2) (12) (8) (2) (4) (6) (19) (3) (7) (6) (23) (19) (24) (9) (3) (5) (3) (2) (2) (2) (3) (10) (8) (4) (16) (20) (2) (65) (6) (18) (13) (14) (19) (9) (2) (10) (2) (81) (3) (5) (3) (122) (2) (3) (6) (12) (16) (8) (6) (24) (2) (8) (2) (20) (6) (3) (7) (19) (5) (22) (43) (3) (4) (2) (10) (3) (7) (5) (2) (30) (23) (14) (3) (71) (3) (17) (12) (19) (6) (3) (30) (2) (4) (2) (19) (8) (69) (7) (17) (19) (3) (13) (2) (6) (39) (5) (2) (5) (3) (15) (4) (2) (12) (2) (5) (3) (42) (5) (2) (9) (3) (2) (9) (2) (13) (11) (4) (38) (6) (2) (12) (33) (28) (6) (6) (7) (25) (3) (20) (13) (8) (54) (2) (4) (2) (7) (7) (2) (2) (8) (25) (3) (3) (13) (8) (9) (5) (5) (4) (8) (7) (2) (6) (6) (2) (7) (5) (21) (2) (6) (3) (3) (2) (22) (8) (11) (13) (5) (3) (125) (36) (17) (6) (3) (10) (19) (15) (35) (8) (2) (6) (73) (3) (27) (8) (12) (3) (5) (4) (2) (2) (4) (11) (2) (47) (2) (15) (2) (5) (5) (3) (4) (2) (2) (45) (16) (7) (4) (3) (15) (15) (131) (2) (7) (2) (6) (26) (2) (3)
Yes. But no.

Samarbejde