Åben clubsandwich med langtidsstegte tomater

I tirsdags fandt jeg på, at jeg ville lave en clubsandwich til aften. Der er nemlig sket noget i mit liv! Jeg har lært at kunne lide bacon – altså kun af den helt sprødstegte og salte slags (ikke noget slaske-flæsk her!), men det er alligevel noget af en bedrift – for mig altså. Jaja, tænker I sikker, hun har lært at spise noget, som vi andre finder helt naturligt. Og til det siger jeg: Ja! Er det ikke sejt?

Derfor virkede en clubsandwich som en god menu. Især fordi jeg havde et kyllingebryst i fryseren og Netto havde bacon til en 5’er. Og så kan jeg (og I!) jo bage verdens bedste brød, som er fantastisk til sandwicher (og alt andet!). En klassiske clubsandwich indeholder jo friske tomater, men ligesom Ann-Christine fra Valdemarsro ville jeg hellere ikke bruge de friske her uden for sæson – der smager de jo lidt ligesom at række tungen ud ad vinduet 😉 Ann-Christine bruger æbler, hvilket også lyder som en god løsning. Jeg valgte dog at langtidsstege en bunke kedelige tomater for at fremme smagen. Og det fungerede også upåklageligt 🙂

Hvis I ikke selv gider (eller har tid) til at bage brød, vil jeg anbefale at skaffe noget godt fra bageren. Ellers skal det i hvert fald ristes, hvis I bruger mindre spændende brød – efter min mening.

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Åben clubsandwich med langtidsstegte tomater

Ingen bedømmelser endnu

Antal: person

Ingredienser

  • 2-4 skiver brød 4, hvis I vil lave alm. lukkede sandwiches
  • 1 kyllingebryst
  • 3 skiver bacon
  • grøn salat
  • 8 langtidsstegte tomater eller et par skiver alm.

Karrydressing:

  • 1/2 dl creme fraiche eller jeres yndlings-surmælksprodukt
  • 1-2 tsk karry + evt. lidt gurkemeje
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Bland dressingen og lad den trække, mens resten forberedes.
  2. Steg baconen sprød på en tør pande - det afgiver rigeligt fedt i sig selv. Afdryp på en tallerken med køkkenrulle.
  3. Steg kyllingebrystet i baconfedtet - det kan man ligeså godt ;)
  4. Skær kyllingebrystet i skiver og saml sandwicherne. Brød, dressing, salat, kylling, bacon, tomater og evt. lidt dressing på toppen.

Kategorier: Efterår, Frokost, Hovedretter med fjerkræ, Hverdagsmad

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!