Amerikanske pandekager

I går havde vi hjemmeskrivedag, hvorfor jeg tænkte, at jeg ville gribe chancen og lave lidt lækkert morgenmad. Jeg havde dog hverken noget brød eller noget gær, så jeg besluttede mig i stedet for at lave amerikanske pandekager. Lækkert! Og faktisk på nogle punkter nemmere at lave end deres tynde fætter 😉 Opskriften jeg brugte er herfra. Jeg lavede halv portion, men brugte dog samme mængde æg og smør. Alligevel fik jeg “kun” seks ud af det, hvilket i og for sig jo var mere end fint til mig, men opskriften “lovede” 12, så jeg kan ikke finde ud af om jeg bare lavede dem større end Latascha gjorde. Hm, under alle omstændigheder var de i hvert fald lækre. Jeg spiste nogle med sirup og resten med chokoladesauce.

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Amerikanske pandekager

Ingen bedømmelser endnu

Antal: pandekager

Ingredienser

  • 150 g hvedemel
  • 1/2 tsk natron
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 10 g sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1/4 tsk salt
  • 1 3/4 dl mælk
  • 1 æg
  • 2 spsk smør

Sådan gør du

  1. Pisk alle ingredienserne med undtagelse af smør sammen til en jævn dej. Smelt smørret på en til to pander (hvis I kun bruger én, kan I også nøjes med én spsk smør), og pisk det i dejen. Det der sidder tilbage på panden er rigeligt til at forhindre at pandekagerne hænger fast.
  2. Hæld én-to skeer pandekagedej på hver pande og bag ved medium varme indtil der kommer bobler i overfladen. Vend og bag til de er fine og gyldne på den anden side også.
  3. Server med sirup, chokoladesauce, frugt, eller hvordan I foretrækker det ;)

Kategorier: Morgenmad

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!