Avocadopasta med rejer og gulerod

For et par måneder siden, var denne avocado-pasta-citron-kompi meget populær i blogland – især på nogle af de amerikanske blogs, fx her.

I starten faldt jeg ikke umiddelbart for ideen, må jeg indrømme – mest fordi pasta og avocado alene virkede lidt som et halvt måltid i mine øjne. Men da jeg pludselig havde en avocado, der virkelig havde brug for at blive brugt og masser af pasta på lager, kom jeg igen i tanker om opskriften.

Efter en lille brainstorm fandt jeg på at kombinere det med en bunke rejer – for som vi alle ved, er avocado og rejer nærmest det perfekte makkerpar.

Den revne gulerod var mest for at få lidt knas og ekstra farve ind – hvilket den fint klarede. Jeg tænker, at ærter nok også vil passe godt til. Men I kan også bare prøve at lave avocadosaucen og spise den rent med pasta – måske er det også herligt.

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Frisk og cremet avocadopasta med rejer og gulerod

Ingen bedømmelser endnu

Antal: person

Ingredienser

  • 75 g fuldkornspasta
  • 1 lille avocado
  • saften af 1/2 lille citron
  • 1 fed hvidløg udelad evt. hvis I ikke bryder jer om rå hvidløg
  • 1/2 - 1 tsk salt
  • 100 g rejer
  • 1 gulerod

Sådan gør du

  1. Kog pastaen med lidt salt til den er al dente.
  2. Forbered imens avocadomosen. Mos avocadokødet sammen med citronsaft, presset hvidløg og salt. Hvis den er tilstrækkelig moden, gøres det nemt med et piskeris.
  3. Riv guleroden groft og bland med rejerne.
  4. Når pastaen er mør, hældes vandet fra. Bland den nykogte pasta med avocadomosen, smag til med salt og server med rejer og gulerødder ovenpå.

Har du smagt pasta med avocado? Eller synes du også det lyder lidt underligt?

Kategorier: Fast food, Frokost, Hovedretter med fisk og skaldyr, Hverdagsmad, Mælkefri, Pastaretter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!