Bland-selv frugtsalat med råcreme

KATEGORI: 2014-februar, Dessert, Favoritter, LCHF opskrifter, Morgenmad, Mormormad, Snacks, mellemmåltider & andre lækkerier INGREDIENSER: , , , , , , , , , , , , , ,

Bland-selv frugtsalat med råcreme

Selv om jeg er noget af et dessertøre, har jeg faktisk tit svært ved at finde på, når jeg reelt har muligheden for at lave dessert! Måske det skyldes, at jeg ofte får for høje forventninger og tænker, at det hele skal være åh, så avanceret og fancypants-agtigt – når det i virkeligheden ofte er det simple, der er det bedste. “Less is more” er jo sandt i de fleste situationer faktisk!

I planlægningen af maden til min familiefødselsdag sidste weekend, gik jeg længe og grublede over, hvad jeg mon skulle lave. Da jeg først kom på pulled pork-planen, følte jeg egentligt, at mit problem var løst – og så inviterede jeg gæster! (ja, jeg inviterer først, når jeg ved, hvad jeg vil lave til dem!) Det gik dog hurtigt op for mig, at jeg stadig manglede en dessertplan. Dessert er jo et must! Oftest ender jeg på noget kageværk af en art, fx som sidste år hvor jeg bagte hhv. chokoladet chokoladekage og kokos- og limekage. Og faktisk havde jeg først også bare planlagt at give mig i kast med en lagkage af en art. Men så skete der det, at jeg en dag fik en helt vild og voldsom lyst til frugtsalat! Frugtsalat – ja, frugt generelt jo faktisk – er virkeligt ikke noget, jeg spiser meget af lige for tiden, så det har jo sikkert været det, der frembragte den trang. Måske blandet med en generel aversion fra min krops side af mod det kolde vintervejr! Så snart trangen opstod, vidste jeg dog, at det var dét desserten skulle stå på!

For at gøre det mere venligt for alle, valgte jeg at lave frugtsalaten i en bland-selv-udgave, så man selv kunne vælge, hvilke frugter, der skulle indgå, samt hvorvidt man ville have råcreme eller ej. Og det blev faktisk en bragende succes! Og det tilfredsstillede – omend lidt forsinket – min egen frugtsalat-craving. Problem solved!

Så hermed er ideen videregivet til jer. Uanset om I bare laver til jer selv eller til næste gang I får gæster, tør jeg næsten garantere, at det vil blive en succes. Brug de frugter, I kan lide og kan skaffe – og så sørg for godt med råcreme og chokolade som topping. Især råcremen er i øvrigt essentiel, hvis I spiser LCHF og ikke er vant til det store blodsukkerudsving fra frugterne. Min krop klarede det faktisk overraskende fint, og det, er jeg overbevist om, skyldes råcremen! Ikke en dårlig undskyldning for at dynge sine frugter til med den lækre creme, vel? ;P (selv resterne som morgenmad næste dag – indtaget sammen med en kop te med kokosolie – mættede helt til frokost!)

Bland-selv frugtsalat med råcreme
4 personer
Print
Råcreme
  1. * 2,5 dl piskefløde
  2. * 3 æggeblommer (jeg brugte pasteuriserede, men blommer fra øko-æg er også fint)
  3. * 1 spsk sukrin+ (evt. malet)
  4. * 1/2 tsk vaniljepulver
Forslag til frugtsalat-komponenter - vinter
  1. * æbler
  2. * ananas
  3. * melon
  4. * vindruer
  5. * kiwi
  6. * granatæblekerner
  7. * bananer
  8. * clementiner
  9. * mørk chokolade
  10. * ristede mandler
  11. * alt andet dit hjerte og din fantasi begærer!
Når det bliver sommer
  1. * bær, bær og atter bær! :D
Råcreme
  1. Pisk æggeblommer til en luftig æggesnaps med sukrin+ og vaniljepulver.
  2. Pisk fløden til flødeskum, og vend herefter sammen med æggesnapsen.
  3. Anbefaling: Skær frugter i små tern - det bliver bedst i min optik. Så har hver mundfuld forskellige frugter frem for fx bare et stort stykke æble. Det tager lidt længere tid, men er klart dét værd, synes jeg!
  4. Server frugt med råcreme.
Hjemme hos Xenia http://www.hjemmehosxenia.dk/
 

Indlægget kan indeholde affiliatelinks.


Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on PinterestGoogle+Email to someone
16 kommentarer til “Bland-selv frugtsalat med råcreme
  1. Gitte siger:

    Uhhmm frugtsalat er en fantastisk, og noget overset dessert!! Manden min har faktisk bestilt det til sin fødselsdag om 14 dage. Jeg har lidt planer om at prøve at lave en deluxe version af råcremen ud af “double cream” 48 % !!! Det tænker jeg må blive godt!!

    • Xenia siger:

      Oja det lyder godt med double cream – det ville jeg ønske, at jeg havde tænkt på! 😀 Jeg er sikker på, at det bliver fantastisk! :)

  2. Ann-Louise siger:

    Hold nu op, den råcreme smager jo alt for sygt godt!! Sidder bare her og håber, at der ikk er flere der spiser mere frugtsalat, så jeg kan få resterne til morgenmad! (godt forslag dér 😉 )

    • Xenia siger:

      Har du allerede lavet den? Megasejt manner! 😀
      (næste gang må du gemme en lille portion i køkkenet, så du er sikker på rester 😉 )

      • Ann-Louise siger:

        Er allerede i gang med en ny omgang! Den store knægt på 11 krævede simpelthen at få noget mere. Og jeg er jo ikke den der nægter ham en go’ gang morgenmad 😀 (og så kan jeg jo osse selv få lidt mere!)

  3. Cecilie Ravn siger:

    Altså, nu er råcreme jo nærmest gud i min optik! Man behøver i princippet ikke frugtsalat til. Alternativt vil det være råcreme med frugtsalat, frem for frugtsalat med råcreme!

  4. Den råcreme skal jeg helt sikkert prøve af, ser vildt god ud. Jeg lavede en version den anden dag, med cremefraise/Flødeskumscreme (Inspireret af Janes Frugttærte creme fra den nye bog) Og som du gjorde, gik det fint som morgenmad dagen efter. Mvh Johanne

  5. Amanda siger:

    kan man brugen sukrinmelis eller sukrin gold i denne opskrift, i stedet for sukrin+? :-)

2 Pings/Trackbacks for "Bland-selv frugtsalat med råcreme"
  1. […] Generelt spiser jeg jo meget lidt frugt, som I nok ved. Jeg trives helt fint uden og savner det kun meget sjældent faktisk. Herudover har jeg i ustabile perioder tendens til, at selv lidt frugt kan være en dårlig […]

  2. […] ristede hasselnødder, jeg havde tilbage fra chokoladetrøflerne, og noget hakket chokolade fra frugtsalaten. Ren “Stop Spild af Mad” jo! […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>



Hej!
Jeg hedder Xenia,
og det her er min blog.

Hjemme hos Xenia er en LCHF-blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags.

Velkommen til og velbekomme!
Follow on Bloglovin

3 tilfældige fra arkivet…

Om affiliatelinks, sponsorerede indlæg m.m.

Jeg bruger jævnligt affiliatelinks i mine opskrifter og af og til vil der også forekomme sponsorerede indlæg herinde. I fællesskab med reklamerne, hjælper det til, at jeg kan bruge mere tid på bloggen, hvorfor jeg håber, at det er noget, I kan acceptere. Jeg skriver kun indlæg om ting, jeg kan stå inde for, og alle affiliatelinks fører til produkter, jeg selv bruger og er glad for.
Sådan fungerer affiliatelinks

Samarbejde m.m.

Få 5% i rabat ved at skrive 'Xenia' i bemærkningsfeltet på ordren.

Sæsonoversigt

Ingredienser

(37) (2) (17) (5) (2) (2) (7) (2) (6) (20) (41) (5) (42) (59) (2) (22) (2) (9) (39) (2) (57) (2) (6) (35) (7) (11) (7) (3) (2) (3) (2) (5) (9) (2) (17) (16) (5) (2) (12) (43) (4) (8) (6) (2) (52) (75) (46) (11) (3) (60) (7) (2) (24) (9) (4) (9) (8) (4) (29) (47) (13) (10) (26) (16) (2) (2) (8) (43) (8) (4) (4) (3) (3) (4) (3) (3) (2) (12) (15) (12) (18) (32) (2) (5) (58) (2) (12) (12) (2) (21) (9) (2) (2) (23) (15) (13) (3) (11) (2) (3) (4) (67) (3) (5) (8) (161) (2) (11) (6) (13) (21) (12) (11) (29) (2) (4) (12) (3) (2) (2) (15) (2) (16) (2) (4) (7) (2) (2) (31) (2) (2) (9) (25) (5) (26) (3) (4) (2) (9) (3) (3) (3) (17) (12) (3) (36) (33) (49) (3) (2) (107) (4) (3) (17) (11) (25) (6) (2) (41) (14) (4) (65) (8) (93) (17) (4) (4) (9) (16) (3) (11) (3) (24) (69) (6) (2) (5) (7) (37) (3) (4) (5) (15) (2) (7) (5) (32) (7) (8) (3) (2) (7) (2) (2) (14) (2) (42) (22) (4) (58) (6) (2) (16) (6) (2) (45) (21) (6) (11) (18) (35) (7) (36) (18) (13) (122) (14) (2) (2) (6) (11) (4) (7) (3) (4) (2) (3) (6) (2) (25) (3) (3) (12) (8) (5) (2) (2) (2) (6) (2) (9) (5) (5) (3) (2) (2) (5) (8) (7) (2) (2) (9) (9) (33) (2) (5) (5) (4) (6) (39) (6) (12) (9) (19) (5) (4) (190) (56) (23) (4) (3) (8) (27) (27) (51) (13) (2) (40) (2) (2) (11) (66) (2) (66) (54) (2) (14) (2) (3) (2) (6) (5) (2) (2) (4) (3) (5) (15) (2) (69) (9) (6) (32) (4) (5) (7) (2) (4) (3) (6) (5) (2) (60) (49) (7) (2) (2) (2) (24) (3) (5) (29) (2) (3) (19) (190) (3) (15) (5) (12) (25) (3)