Blomkålssuppe med rejer

Eftersom jeg var til hyggemiddag med min projektgruppe onsdag og i går var i Metro med min mor og bror og derfor kom sent hjem, havde jeg brug for noget aftensmad tirsdag, som enten kunne laves til bare én portion eller som kunne spises til frokost dagen efter. Jeg besluttede at det skulle være noget med rejer, for det havde jeg i fryseren. Derudover skulle det ikke tage alt for lang tid, da jeg dels havde en kage, der skulle bages, og dels havde noget læsestof at komme igennem. Valget faldt altså på en blomkålssuppe med rejer, som er at finde i det nyeste nummer af Spis Bedre (10/2011).

Generelt er jeg helt vild med supper lige for tiden – hvilket I måske har bidt mærke i. Især supper af den cremede, fyldige, purerede grøntsagsslags er jeg forfalden til – og så er det jo kun et plus at de næsten er uforskammet sunde! 🙂

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Blomkålssuppe med rejer

Ingen bedømmelser endnu

Antal: personer

2-4 personer

Opskrift efter Spis Bedre (10/2011)

Ingredienser

Suppe

  • 1 blomkål
  • 1 stort løg eller 2 små
  • 2 tsk olivenolie
  • 2 hønsebouillonterninger
  • 7 dl kogende vand
  • 1 dl piskefløde
  • salt og peber

Rejetopping

  • 150 g rejer
  • 1 håndfuld basilikum
  • 1 spsk olivenolie

Sådan gør du

  1. Hak løg groft og fordel blomkål i buketter. Opvarm olie i en gryde og svits løg heri i ca. 3 minutter. Tilsæt herefter blomkål og smuldrede bouillonterninger og svits yderligere 3 minutter.
  2. Hæld kogende vand over, læg låg på og lad grøntsagerne simre i ca. 25 minutter. Blend med en stavblender og rør madlavningsfløden i. Smag til med salt og peber.
  3. Hak basilikum fint og bland med rejer og olivenolie. Pynt suppen med rejeblandingen.

Kategorier: Efterår, LCHF opskrifter, Suppe

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!