Bønnesalat med feta og avocado

Madpakker! Jeg er forhåbentligt ikke den eneste, der ville ønske at man bare kunne spise frokost hjemme hver dag?! For madpakker er da djævlens værk – eller det kan det i hvert fald være. Det er utroligt sjældent, jeg “bare” har rugbrød med; hvis det endelig en sjælden gang sker, er det oftest fordi jeg har lavet hummus eller også får jeg min eneste madpakke-rugbrødmad: rugbrød med flødeost og kyllingepålæg. Men hvis jeg kan vælge, vil jeg til en hver tid hellere have rester eller andet lækkert med. Denne bønnesalat er et eksempel på sidstnævnte. Som I kan se, var min avocado dog ret grim, hvilket var ærgerligt, for sådan smagte den også 🙁 Men resten smagte fint og med en god avocado, tror jeg det er en af mine nye yndlingsmadpakkeretter – mest fordi jeg er så vild med grønne bønner!

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Bønnesalat med feta og avocado

Ingen bedømmelser endnu

Antal: person

Ingredienser

  • 200 g grønne bønner
  • 1 rød snackpeber
  • 75 g feta
  • 1 avocado
  • 1 spsk citronsaft

Sådan gør du

  1. Bønnerne blancheres kort, så de stadig er sprøde.

  2. Lad dem køle lidt af og bland så med peberfrugt i små tern og feta i tern. Dette kan sagtens gøres aftenen før. Vent dog med at skære avocadoen ud til om morgenen - eller endnu bedre lige inden det skal spises.

  3. Skær avocadoen i tern, vend med citronsaft og bland i salaten.

Kategorier: Efterår, Fast food, Frokost, LCHF opskrifter, Opskrifter, Påske, Salater, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!