Broccoli og butterbeans med cremet feta

Nogle gange er der ikke noget bedre end at bruge lang tit i køkkenet og rigtigt hygge om madlavningen. Men andre gange, må det gerne være nemt og gå stærkt. Sådan har de fleste af os det sikkert i hverdagene. Hvis man kommer hjem sent, gider man sjældent bruge tid og kræfter på at lave mad, og så skal maden helst kunne stå på bordet inden for en halv times tid. Sådan et måltid er dette. Jeg har fundet opskriften på Stonesoup, som grundlæggende kun har opskrifter med max fem ingredienser (ud over basisting, selvfølgelig). Det er da noget, man kan forholde sig til! Jeg valgte at tilsætte en dåse butterbeans til retten for at få lidt mere mæthed og proteiner ind, men det er ikke sikkert, det er nødvendigt. Jeg blev i hvert fald rigeligt mæt af min portion 😀

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Broccoli og butterbeans med cremet feta

Ingen bedømmelser endnu

Antal: personer

Ingredienser

  • 2 broccolier
  • 1 dåse butterbeans
  • olivenolie
  • salt
  • risvineddike
  • 200-250 g feta
  • 21 spsk mælk

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200º varmluft.
  2. Skær broccoli i grove stykker og bland med de drænede butterbeans. Fordel på to bageplader beklædt med bagepapir og vend med olivenolie og salt. Bag i ca. 20-25 minutter.
  3. Mos imens fetaen med en gaffel og bland mælken i, så det får en cremet konsistens.
  4. Når broccoli og bønner er færdige, hældes et par spsk risvineddike over. Server med cremet feta.

Kategorier: Fast food, Hverdagsmad, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!