Snasket brunsviger

brunsviger-1

I spørger, jeg adlyder! Eller I ved, nogle gange i hvert fald, ikke? Jeg har nydt at læse om alle jeres yndlingskager, og hvad I håber at finde i “Sødt, sundere, syndigt” – ikke mindst fordi jeg kan sætte hak ved en meget stor ssl af jeres ønsker! Men en forespørgsel der går igen ret tit er brunsviger, og den er altså ikke i bogen. Hvis jeg skal være ærlig, er brunsviger faktisk ikke rigtigt noget, jeg har særligt meget erfaring med. Det føler jeg, at jeg er nødt til at sige, så I ikke lyncher mig, hvis den ikke er helt, som I forventer. De få gange, jeg dog har smagt det, har det vist været tørt, og det, tror jeg, umiddelbart ikke er hensigten? Ikke desto mindre begav jeg mig her i weekenden ud i at lave en brunsviger, som forhåbentligt kunne komme op på et nogenlunde respektabelt niveau med jeres mel- og sukkerfyldte favoritter!

Jeg arbejdede ud fra en forestilling om, at brunsviger består af en simpel blød gærdej med et snasket sødt karamelagtigt fyld på toppen. Som denne her. Ganske simpelt egentligt. Opskriften, som I får her, blev resultatet, og jeg vil altså vove at påstå, at det er en ret god efterligning! Det er i hvert fald den bedste iteration af de tre, jeg forsøgte i går (den drillede mig lidt denne her opskrift!). Forhåbentligt kan nogle af I mere brunsviger-erfarne typer afprøve den og fortælle mig, om jeg er helt galt på den. Dejen er selvfølgelig lavet uden gær, fordi gær alligevel ikke rigtigt virker uden gluten, men takket være bl.a. loppefrøskaller, æggehvider og æblecidereddike får vi en dej (lidt a la disse boller), som alligevel er tilpas luftig og lettere elastisk. På toppen har jeg smidt (godt med) en karamel af smør, fibersirup gold og sukrin gold. Og 1, 2, 3, så var der brunsviger. Jeg synes, det smager godt, og jeg håber, I vil det samme!

Husk også, at I stadig kan få rabat hos LCHFbutikken.dk til og med tirsdag, hvis I fx mangler et par ingredienser til at føre jeres brunsviger ud i livet – eller hvis I stadig mangler at købe jeres helt eget eksemplar af min bog (ja, lidt salgstale bliver jeg jo nødt til hist og her!)! I kan også stadig nå at deltage i giveaway’en dagen ud.

0 fra 0 stemmer
Udskriv
Snasket brunsviger
8-12 stk
Antal: 8 stk
Ingredienser
Til fyldet
Sådan gør du
  1. Forvarm ovnen til 180º varmluft.
  2. Pisk de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Tilsæt æggehvider og æblecidereddike og bland. Rør til sidst smeltet smør og vand i, så du får en elastisk dej.
  3. Form dejen til et rektangel og læg det på en bageplade beklædt med bagepapir, gerne i en bradepande af passende størrelse, som kan holde lidt på fyldet. Prik hulninger i dejen med dine fingre.
  4. Kog smør, sukrin gold og fibersirup sammen i en gryde i ca. 5 minutter, eller til det er tyknet tilpas. Pisk xanthangummi i, og fordel oven på din brunsvigerbund. Sørg for at massen kommer godt ned i hullerne - hjælp evt. lidt på vej ved at “hive” i dejen med en ske eller lignende.
  5. Bag i ca. 30-45 minutter (afhænger af ovn og størrelse på brunsviger.
  6. Afkøl let, inden den kan spises.

brunsviger-2

14 comments

  1. Maria Hoffbeck

    God formiddag søde,
    den ser lækker ud og er min mors yndlingskage, så mon ikke jeg skulle bage den til hende 🙂
    Ønsker dig en dejlig dag.

    1. Jeg håber, den vil falde i jeres smag 🙂

  2. Så fik jeg set dit indslag på Tv2. Du var rigtig god – meget naturlig og afslappet – du kom rigtig godt igennem. Held & Lykke med bogsalget 🙂

    1. Mange tak, Mary, det er jeg glad for!

  3. Hej Xenia
    Jeg er allergisk overfor hvede og spiser derfor hellere ikke gluten – jeg studsede lidt over at du skriver at gær ikke virker uden gluten? Jeg ville nok påstå at vis en glutenfri dej kan hæve til det dobbelte på 30 min, med 30 gram gær, så virker det ganske udemærket 😉 Så du kan roligt bruge gær 🙂

    Tak for alle dine fine opskrifter, de bliver flittigt brugt herhjemme 🙂

    1. Ok, det er muligt 🙂 De gange jeg har prøvet, synes jeg ikke rigtigt, at det har fungeret faktisk. Måske det er noget andet, jeg ikke bruger, som gærcellerne så reagerer bedst med måske 🙂

      1. Det fungerer med rismel, quinoamel, hirsemel osv., men ikke med lavkarbo meltyper a la kokosfibre, sesammel, mandelmel osv. 🙂

        1. Jamen så giver det hele jo mening – det skal nok bare have en eller anden form for stivelse at spise af måske så 🙂

  4. Den ser god ud! Vil afprøve den så snart jeg får mit eget køkken igen. Bor lidt midlertidigt pt.

    1. Jeg føler med dig, Rosa, at skulle undvære sit køkken er noget af det værste!

  5. Gær har brug for sukker og salt for at kunne gære ☺️ Nå, egentlig ville jeg bare sige, at det er fantastisk med en brunsviger opskrift og jeg glæder mig ustyrligt til at prøve den 👍🏽

    1. Ja, men salt er der jo netop stadig i de melfrie deje, og sukker findes der da mange “almindelige” gærdeje uden. Jeg kan ikke helt greje det :/ Men dejligt at høre, at du synes om opskriften! Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes 😀

  6. Sascha Johannsen

    Hej Xenia. Kan jeg ikke bruge noget andet end proteinpulver? 🙂

    1. Hej Sascha. Proteinpulver er (sjovt nok) et protein, og det samme er gluten, så når jeg bruger proteinpulver i bagning er det for at efterligne glutens bageegenskaber. Det eneste andet (ud over hvedemel m.m selvfølgelig), jeg kender, der har samme effekt, er æggehvidepulver. Har du hverken eller, kan du nok godt bare udelade det, blot med et lidt mindre luftigt resultat til følge 🙂 Held og lykke med det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *