Burgerboller på “soul bread”


Først og fremmest, hvis du spørger mig, hvorfor denne specifikke form for brød bliver kaldt “soul bread”, må jeg melde pas. Eller, det vil sige, jeg kunne jo i princippet bare google det. Ok, 2 sekunder…

“Soul bread” kaldes sådan, fordi opskriften er udviklet af en ved navn Souls Song. Åbenbart. Det stod der i hvert fald et sted på internettet… (og så ved man jo, at det er sandt!) Det er et brød med meget få kulhydrater og derfor perfekt for lowcarb- eller LCHF’ere. Til gengæld indeholder det en del proteinpulver, og jeg ved, at det ikke er alle, der er lige vilde med at bruge det. Personligt har jeg brugt det i flere opskrifter i min bog også, fordi proteinpulver jo netop er et protein – ligesom gluten – så i bagværk kan det nogle gange efterligne glutens egenskaber. Og det vil vi jo gerne have!

SE OGSÅ: Græsk kyllingeburger med feta, grillet peberfrugt og tzatziki

De er ganske nemme at lave, men de kræver dog en form af en art for at få, ja, den rigtige form. Ellers flyder dejen bare ud. Jeg har brugt silikoneforme fra dette burgersæt fra Lekué, som jeg har modtaget som gave, og de var helt perfekte i størrelsen. Men har du andre passende forme, bruger du selvfølgelig bare dem.

Personligt var jeg ikke blæst helt bagover, første gang jeg lavede denne opskrift, men jeg har alligevel planer om at prøve igen ved lejlighed. Selv om jeg ikke spiser hverken glutenfrit eller melfrit eller LCHF, eller hvad ved jeg, 100% af tiden, er det rart nogle gange med nogle alternativer, som er både sundere og nemme. Selv om jeg godt kan trives med lidt mel indimellem, føler jeg stadig, at der er sundere ting, jeg kan putte i min krop. Og måske du sidder bag skærmen og slet ikke trives med mel, bare engang imellem. I så fald synes jeg, at du skal prøve disse! Og fyld dem med en af de burgeralternativer, som jeg har linket her hist og pist på siden, så bliver du glad, tror jeg!

SE OGSÅ: Cheeseburger med tomatrelish og bacon i burgerbolle med squash og ost

P.s. Et lille protip: Sørg lige for at du har proteinpulver nok, inden du begynder at bage. Det er ret træls at skulle ud og lede efter det i de fysiske butikker kl. 9 fredag morgen… 😀

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Burgerboller på "soul bread"

Ingen bedømmelser endnu

Antal: burgerboller

Ingredienser

  • 125 g flødeost
  • 100 g proteinpulver smagsneutral valleprotein
  • 1/2 tsk xanthangummi kan udelades
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk sukrin+ eller tilsvarende anden sødning
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 50 g smør
  • 1/2 dl piskefløde
  • 2 æg
  • 1 æggehvide

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 160º varmluft.

  2. Smelt smørret, og lad det køle af.

  3. Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Vend så de våde ingredienser i, inkl. det afkølede smeltede smør, og vend det forsigtigt sammen med en dejskraber eller lignende. 

  4. Fordel dejen i 4 burgerbolleforme og bag dem i 25-35 minutter, eller til de er gyldne og faste. Husk at ovne er forskellige.

  5. Lad dem afkøle lidt, inden servering.

Noter

Opskriften kan fint bruges til andet end burgerboller også, fx et lille brød eller lignende, afhængigt af hvad du har forme til.

Kategorier: Brød, Burgers, LCHF opskrifter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!