Chia- og kokosgrød med chokoladesmag

Jeg har stort set spist chiagrøden til morgenmad hver dag lige siden jeg første gang lavede den. Den er altså et klart hit hos mig, kan I nok fornemme. Og nu er jeg netop blevet endnu mere forgabt i den!

En af mine søde læsere anbefalede nemlig i går at tilføje kakao til grøden for en chokolademousse-agtig smag og følelse. Jamen, det er jo genialt! Alle undskyldninger for at få noget, der smager af chokolade, til morgenmad er jo kærkomne hos mig! Mange tak for tippet, Anita 😀

Jeg rørte bare en strøget spsk raw kakaopulver i sammen med resten af ingredienserne om aftenen – og det smager altså vitterligt af chokolade! Spørg lige om jeg er fan! (Hint: Ja, det er jeg. Big time!)

Chia- og kokosgrød med chokoladesmag
1 portion eller 2 (ret) små
Print
Ingredienser
  1. * 2 spsk chiafrø (ca. 20 g)
  2. * 1,5 dl kokosmælk
  3. * sødning efter smag - jeg bruger 1 tsk sukrin+ og evt. ca. 5 dråber flydende stevia ekstra om morgenen (jeg kan godt lide det sødt)
  4. * 1 drys vaniljepulver
  5. * 1 strøget spsk raw kakaopulver (eller lidt mindre af den normale usødede) for en chokoladeversion
Forslag til drys ved servering
  1. * alm. groft kokosmel eller kokosflager
  2. * kakaonibs
  3. * frysetørrede hindbær
  4. * friske bær
  5. * nødder
  6. * luksusdrys
  7. * eller hvad du nu har lyst til...
Sådan gør du
  1. Bland chiafrø, kokosmælk, sukrin og vaniljepulver i en lille skål, dæk til og sæt i køleskabet natten over.
  2. Rør igennem næste morgen, smag til og server med valgfri drys.
Hjemme hos Xenia http://www.hjemmehosxenia.dk/

15 comments

  1. Ok nu skal den altså prøves – jeg mener chokolade, happy fra morgenstunden :0)

    1. Præcis! Hvordan kan man ikke synes godt om en morgenmad, der smager af chokolade og samtidig er sund og mættende! 😀

  2. Jamen altså, der kan man bare se. Den er jo temmelig simpel i forhold til det der bliver udgivet i dag, så kunne bare forestille sig mange ville kede sig.

    (red. X: svar på kommentar på Irenes egen blog)

  3. Det var så lidt! Er glad for det faldt i god jord 😀

    1. Det gjorde det helt bestemt! Har netop spist en portion igen her til morgen ;D

  4. Lene Vistesen

    Jeg har fundet kokosmælken i Fakta, men i min dåse er der 400 ml og ikke 165. Hvor mange gram skal jeg bruge??

    1. Nej, de har desværre ikke de små størrelser alle steder. Jeg plejer altid bare at regne ml og g ligeværdigt – dvs. 165 ml = 165 g. Eller du kan bruge hele dåsen og lave til flere omgange 🙂

      1. Jeg fandt de små dåser hos min lokale Spar Købmand. Men ellers brugte jeg faktisk bare 1/2 dåse af de store.
        Og det blev endnu bedre af at blende/piske kokosmælken først:-))

        1. Godt at det lykkedes! 😀 Altså pisker du kokosmælken helt til fløden bliver stiv, hvis du bare bruger den del – eller hvad? 🙂

  5. Hejsa, chia-grød, jeg vil så gerne prøve den, men synes frøene er vildt dyre! Hvad siger du til det? Går det mange til i længden? Er det ikke dyrt? Du siger du spiser det hver morgen, er det bare de ekstra penge værd? (jeg savner lidt min havregryn 🙂
    Kh

    1. Hej Maya
      Tja, det kommer nok mest af alt an på, hvad du synes er dyrt – og hvor meget du er villig til at betale for mad, selvfølgelig 😉 Lige nu spiser jeg det måske et par gange om ugen – måske sjældnere. Hvis man regner på det, koster 20 g chiafrø nok rundt regnet en 5’er – afhængigt af hvor du køber det henne naturligvis. Så skal man selvfølgelig lægge kokosmælken oveni, men alt i alt synes jeg faktisk ikke, det er så slemt. Det er selvfølgelig dyrere end havregryn med mælk, men mon ikke æg til morgenmad koster det samme? Og ideen er jo også, at jeg får det bedre og rarere af chiagrøden end havregryn – hvis det ikke er tilfældet, kan jeg i hvert fald godt se, at prisforskellen ikke umiddelbart er det værd 🙂
      ~Xenia

  6. Jeg synes den lille dåse fra Blue Dragon smager enormt parfumeret – er det bare mig? (:

    1. Den tror jeg ikke, jeg har smagt faktisk? Jeg bruger oftest den man kan købe i Fakta, og den smager meget neutralt, synes jeg 🙂

  7. Det lyder jo så fristende, jeg kan bare slet ikke klare konsistensen af chiagrød! Derfor bestemte jeg mig for at røre den færdige grød op med flødeskum = fornemmelsen af chokolademousse.. Virkelig lækkert 😉

    1. Ærgerligt at konsistensen ikke er noget for dig – men jeg giver dig ret i, at den er lidt speciel 😉 Det lyder dog bestemt heller ikke dårligt med flødeskum! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *