Chia- og kokosgrød med chokoladesmag

Jeg har stort set spist chiagrøden til morgenmad hver dag lige siden jeg første gang lavede den. Den er altså et klart hit hos mig, kan I nok fornemme. Og nu er jeg netop blevet endnu mere forgabt i den!

En af mine søde læsere anbefalede nemlig i går at tilføje kakao til grøden for en chokolademousse-agtig smag og følelse. Jamen, det er jo genialt! Alle undskyldninger for at få noget, der smager af chokolade, til morgenmad er jo kærkomne hos mig! Mange tak for tippet, Anita 😀

Jeg rørte bare en strøget spsk raw kakaopulver i sammen med resten af ingredienserne om aftenen – og det smager altså vitterligt af chokolade! Spørg lige om jeg er fan! (Hint: Ja, det er jeg. Big time!)

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Chia- og kokosgrød med chokoladesmag

Ingen bedømmelser endnu

Antal: portion


Ingredienser

  • 2 spsk chiafrø ca. 20 g
  • 1,5 dl kokosmælk
  • sødning efter smag jeg bruger 1 tsk sukrin+ og evt. ca. 5 dråber flydende stevia ekstra om morgenen (jeg kan godt lide det sødt)
  • 1 drys vaniljepulver
  • 1 spsk raw kakaopulver eller lidt mindre af den normale usødede for en chokoladeversion

Forslag til drys ved servering

  • alm. groft kokosmel eller kokosflager
  • kakaonibs
  • frysetørrede hindbær
  • friske bær
  • nødder
  • luksusdrys
  • eller hvad du nu har lyst til...

Sådan gør du

  1. Bland chiafrø, kokosmælk, sukrin og vaniljepulver i en lille skål, dæk til og sæt i køleskabet natten over.
  2. Rør igennem næste morgen, smag til og server med valgfri drys.

Kategorier: Dessert, Hverdagsmad, LCHF opskrifter, Mælkefri, Morgenmad, Snacks, mellemmåltider & andre lækkerier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!