Citronmåne

Fredagskage: citronmåne

Opskriften her er den dragende citronmåne fra “Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne” – og den er virkeligt dragende. Den er super lækker. En rigtigt dejlig krumme og fyldig smag med en frisk citronsmag, som fuldender det hele. Glasuren hældes på, når kagen lige er kommet ud af ovnen, og køler sammen med kagen, hvilket gør at den bliver dejligt sprød. Lækkert. Jeg har faktisk aldrig rigtigt smagt købe-citronmåner, så jeg kan desværre ikke fortælle om/hvor meget bedre den er. Men min mor siger at den var meget bedre – hæhæ.

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Citronmåne

Ingen bedømmelser endnu

Antal: springform på 27 cm

Ingredienser

  • 250 g blødt smør
  • 350 g sukker
  • 4 æg
  • fintrevet skal af 2 usprøjtede citroner
  • 325 g hvedemel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 1 dl mælk

Glasur:

  • saft af 1 citron
  • 115 g flormelis

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200º.
  2. Smør og sukker piskes sammen. Tilsæt æggene et ad gangen. Herefter røres citronskal i - jeg rev den bare direkte ned i skålen. Husk at lade være med at tage for meget af det hvide - kun det gule.
  3. Sigt mel og bagepulver i og vend rundt. Til sidst røres mælken i. Pensl en springform - jeg brugte silikone - med rapsolie (eller smør). Fordel dejen heri og bag mindst 35 min. Jeg gav den dog omkring 50 minutter, tror jeg. Måske det skyldes silikoneformen - en af metal ville nok lede varmen bedre :)
  4. Glasuren røres sammen mens kagen bager.
  5. Når kagen er færdigbagt, prikkes huller i toppen og glasuren hældes over. Lad kagen køle helt af.

Kategorier: Kage, Påske

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!