Cookies med havregryn, kokos og sirup

KATEGORI: Efterår, Mælkefri INGREDIENSER: , , , , , ,

Cookies med havregryn, kokos og sirup

 

Lige for tiden er jeg lidt af et bagemonster. Jeg tror det har noget med årstiden og vejret at gøre. Det indbyder altså bare mere end noget andet til at bage en lækker kage, brygge en kande te og så ellers bare tænde stearinlys og hygge. Jeg bager dog sjældent bare til mig selv, så dem i min omgangskreds må lidt bøde for min hobby – det meste af tiden tror jeg dog at de har det fint med det. Normalt er jeg af den overbevisning at “alt-er-bedre-med-chokolade” og “intet-er-lige-så-godt-uden”, og da bagetrangen her til aften så opstod igen, havde jeg nærmest givet op på forhånd, da jeg ikke havde noget til at bage med (læs: chokolade) på lager. Jeg kunne dog huske, at jeg havde set nogle cookies for et stykke tid siden hos Bitten, som netop virkede lækre til trods for mangel på chokolade. Jeg havde alle ingredienser, så tænkte, at om ikke andet kunne jeg jo bare give dem til en hjemløs (hæhæ Cookies med havregryn, kokos og sirup ).

De blev dog super fantalastisk lækre! Og det siger ikke så lidt – i betragtning af deres ikke-chokolade-agtige indhold. Jeg brugte en rest kokosspåner jeg havde og almindeligt kokosmel for resten, og det gav en herlig struktur. For at understrege denne udskiftede jeg en tredjedel af melet med havregryn. Desuden brugte jeg sirup i stedet for honning, da jeg havde en teori om at det ville give en mere dyb sødme. Jeg kan jo ikke sammenligne, men lækre blev de i hvert fald. Og de passer genialt til en kop te og lidt bloglæsning! Så håber jeg bare, at i morgen ikke er dagen, hvor min gruppe vælger at smide mig ud pga. overdreven kagebagning Cookies med havregryn, kokos og sirup

 

ca. 30 stk

* 200 g hvedemel

* 100 g havregryn

* 100 g brun farin

* 100 g sukker (brug gerne vanillesukker, hvis du også har et glas stående med aflagte vanillebælge – ellers tilsæt 1 spsk vanillesukker)

* 2 æg

* 4 spsk lys sirup

* 100 g kokosflager (eller kokosmel)

* 4 spsk rapsolie

 

Tænd ovnen på 160º varmluft.

Bland hvedemel, havregryn, brun farin og sukker. Tilsæt æg, sirup og kokosflager og rør til det er blandet. Bland rapsolien i lidt ad gangen, til det samler sig.

Cookies med havregryn, kokos og sirupCookies med havregryn, kokos og sirup

Rul dejen i lige store kugler med meldryssede hænder (eller brug sådan en smart cookie-a-la-is-scooper-ske) og læg på bageplader beklædt med bagepapir. Tryk dem flade – de flyder ikke ud, så de skal have den ønskede form og tykkelse inden bagning.

Cookies med havregryn, kokos og sirupCookies med havregryn, kokos og sirup

Bag i ca. 15-20 minutter eller til de begynder at blive gyldne i kanten. Lad køle et par minutter på bagepladerne og overfør herefter til en rist, så de kan køle ordentligt af.

Cookies med havregryn, kokos og sirup

Opbevar i en kagedåse.

Næringsindhold pr. stk. ved 30 cookies
Kcal: 114. Protein: 1,7g. Kulhydrat: 17g. Fedt: 4,6g. Kostfibre: 1g.

 

Indlægget kan indeholde affiliatelinks.


Cookies med havregryn, kokos og sirupCookies med havregryn, kokos og sirupCookies med havregryn, kokos og sirupCookies med havregryn, kokos og sirupCookies med havregryn, kokos og sirup
6 kommentarer til “Cookies med havregryn, kokos og sirup
  1. Bitten siger:

    Jeg tror altså ikke du skal bekymre dig om, at de smider dig ud grundet kagebagning – det sker først, hvis du stopper med at bage igen ;)

  2. Newyorkerbyheart siger:

    Wow, hvor ser de lækre ud, de skal klart prøves :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    • Anonym siger:

      Jeg synes faktisk også de blev rigtig gode – især i betragtning af at jeg eksperimenterede lidt mere med dem end hvad jeg normalt gør med bagværk – men de faldt skam også i rigtig god jord, skulle jeg hilse at sige :)

  3. Emma siger:

    Alt for søde til min smag, trods jeg halverede den angivne sukkermængde. Så næste gang tror jeg det bliver helt uden hvid sukker :)

    • Xenia siger:

      Det er lang tid siden, jeg har smagt dem, så jeg kan ærligt talt ikke huske, om jeg også syntes, at de var meget søde – men eftersom de indeholder tre slags sukker, kan jeg godt tro, at du har ret :D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>



Hej!
Jeg hedder Xenia,
og det her er min blog.

Hjemme hos Xenia er en LCHF-blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags.

Velkommen til og velbekomme!
Follow on Bloglovin

3 tilfældige fra arkivet…

Om affiliatelinks, sponsorerede indlæg m.m.

Jeg bruger jævnligt affiliatelinks i mine opskrifter og af og til vil der også forekomme sponsorerede indlæg herinde. I fællesskab med reklamerne, hjælper det til, at jeg kan bruge mere tid på bloggen, hvorfor jeg håber, at det er noget, I kan acceptere. Jeg skriver kun indlæg om ting, jeg kan stå inde for, og alle affiliatelinks fører til produkter, jeg selv bruger og er glad for.
Sådan fungerer affiliatelinks

Samarbejde m.m.

Få 5% i rabat ved at skrive 'Xenia' i bemærkningsfeltet på ordren.

Sæsonoversigt

Ingredienser

(4) (31) (2) (16) (5) (2) (6) (2) (4) (20) (37) (5) (35) (49) (2) (18) (9) (36) (2) (49) (2) (5) (31) (7) (11) (7) (3) (2) (3) (2) (5) (8) (2) (16) (14) (2) (2) (11) (40) (4) (7) (5) (2) (49) (67) (35) (11) (50) (6) (2) (20) (8) (3) (9) (7) (4) (26) (29) (9) (11) (24) (16) (2) (4) (36) (8) (4) (5) (3) (3) (4) (3) (2) (2) (10) (13) (9) (19) (28) (2) (4) (59) (2) (9) (12) (18) (6) (2) (22) (15) (12) (2) (11) (2) (2) (2) (68) (3) (5) (6) (146) (2) (9) (6) (13) (20) (9) (8) (28) (2) (2) (12) (2) (2) (2) (15) (2) (14) (2) (3) (7) (30) (2) (7) (22) (5) (29) (3) (4) (2) (9) (2) (3) (13) (12) (3) (35) (34) (42) (3) (96) (4) (3) (16) (11) (22) (6) (2) (36) (8) (4) (49) (9) (83) (13) (3) (3) (14) (15) (3) (13) (2) (16) (63) (6) (2) (4) (5) (29) (3) (4) (5) (15) (2) (6) (3) (34) (7) (8) (3) (2) (8) (2) (2) (8) (2) (29) (18) (4) (45) (6) (2) (14) (5) (2) (41) (24) (5) (10) (15) (28) (7) (27) (16) (12) (102) (6) (4) (2) (5) (8) (3) (7) (2) (3) (3) (2) (6) (2) (26) (3) (3) (12) (8) (5) (2) (6) (8) (2) (5) (5) (2) (5) (8) (7) (2) (8) (8) (27) (2) (5) (3) (4) (5) (32) (5) (10) (10) (18) (5) (4) (176) (51) (21) (4) (3) (8) (23) (26) (43) (11) (31) (2) (2) (7) (67) (2) (58) (44) (2) (14) (2) (2) (2) (2) (6) (5) (2) (2) (3) (3) (3) (14) (2) (62) (6) (29) (3) (6) (6) (2) (5) (3) (3) (5) (2) (57) (43) (7) (2) (14) (3) (2) (24) (2) (3) (20) (167) (3) (15) (3) (8) (26) (3)