Jeg har nu været syg-agtig i noget, der efterhånden føles som en evighed. Men det er den slags sygdom, som aldrig slår sådan helt igennem, I ved? Så man bliver ikke hjemme og sørger for at blive rask, men tager af sted og venter spændt på, at man en aften kan falde i søvn uden to timers rallehosten først. Og på at man kan tale uden at lyde som en Kermit, der har slugt en motorsav. Sådan lyder jeg nemlig også lige for tiden. Ikke særligt tiltalende, skulle jeg hilse at sige. Nå, men det jeg ville sige med denne her omgang selvmedlidenhed var jo faktisk, at min wannabe-sygdom samtidig har gjort, at der pludseligt var gået to uger siden jeg sidst have været til crossfit. Ikke skidegodt sådan ud fra et hold-din-kondition-og-styrke-ved-lige-synspunkt! Men i går besluttede jeg, at nok måtte være nok, og tog af sted – manglende stemme til trods. Heldigvis skal man jo hverken snakke eller lave andre stemmebaserede udøvelser til crossfit ;) Og spørg lige om det var rart at komme af sted igen! (og meeeega hårdt – over 100 burpees er jo nærmest en skæbne værre end døden!). Da jeg kom hjem kvart over otte, skulle jeg derfor gerne have noget hurtigt mad i skrutten, og jeg havde heldigvis være den forudseende type og lavet en omgang pesto tidligere på dagen, så jeg svitsede noget hurtigt bacon på panden, spiraliserede (ja, det er hermed et verbum) noget squash og blandede det hele med lidt feta. Og det var nok noget af det lækreste, jeg har spist længe! Så simpelt, men helt uforskammet fantastisk! Jeg glæder mig allerede helt afsindigt til den portion magen til, der venter mig til frokost i morgen!

Det er måske lige at stramme den at kalde dette for en opskrift. Men som altid formoder jeg, at vi alle altid kan bruge gode ideer til hurtig og mættende mad, så her får I en opskrift alligevel – eller noget, der ligner. Pestoen er den samme, som jeg altid laver – men jeg skriver også opskriften ind endnu en gang bare sådan for en god ordens skyld. Tomater – evt. af den soltørrede variant – vil desuden være en herlig tilføjelse, hvis I skulle være i dét humør :)

Enjoy :)

Squashgetti med pesto, feta og bacon

2 portioner

* 1 stor squash

* 1 pakke bacontern á 200 g

* ca. 100 g feta

* 2 store spsk pesto (se nedenfor)

Steg bacon sprødt på en pande og dryp af på køkkenrulle.

Spiraliser squashen og fordel på to tallerkener. Hvis du ikke har en spiralizer, kan du også bare bruge et mandolinjern eller en kartoffelskræller. Vend med pesto.

Hak eller smuldr fetaen fint og fordel henover.

Drys med bacon og server.

Basilikumspesto

ca. 4-6 store spsk

* 2 store håndfulde frisk basilikum (svarer til ca. 2 planter fra supermarkedet)

* 50 g pinjekerner (kan evt. erstattes helt eller delvist med solsikkekerner)

* 50 g parmesan

* 1-2 fed hvidløg

* saften fra 1/2 citron

* 1/2-1 dl olivenolie

* salt

Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande. Lad dem køle af.

Riv parmesanen fint og blend alle ingredienser til en grøn og lækker masse. Tilsæt olie til konsistensen er, som du foretrækker den. Smag til med salt.

Hvad spiser I, når det skal gå stærkt?

Typisk. Lige som man i sidste uge gik og nød forårsvejret og de lidt lunere temperaturer og tænkte, at NU måtte vinteren da være forbi, skyllede den sibiriske vinter og orkantilstande ind over os igen. Jeg magter sgu snart ikke mere! Selv om det i skrivende stund er blå himmel udenfor, og solen skinner, ville jeg ofre ret meget for lunere vejr. Jeg er træt helt ind til knoglerne af at fryse hele tiden og skulle gå med fyrre lag tøj – plus/minus. Men! Der er da i det mindste én god ting ved uendeligt vintervejr: Suppe! Ikke fordi jeg på nogen måde er for fin til at spise suppe selv om sommeren, men dårligt vejr er nu alligevel et ret godt incitament.

Denne suppe er ret enkel, men alligevel lidt anderledes end hvad jeg ellers har prøvet – variation skulle jo være så godt ifølge de kloge ;) Selve suppeopskriften er afledt af denne, mens pestoen er den samme som her (dog spædet til med lidt spinat). Osteklatterne var det perfekte tilbehør til denne suppe – de vil nok være gode til mange andre ting også, men især tomat-pesto-ostekombien var fantastisk. Konsistensen er henad oopsies, mens smagen er mere ostet – naturligvis. De flød en anelse ud på bagepladen, som I kan se, så næste gang vil jeg forsøge at putte noget HUSK i for at samle massen lidt – derfor har jeg også skrevet det på opskriften nedenfor. Så kan I selv vælge, hvad I gør. Jeg havde jo aioli tilovers fra lørdagens burgere, så det var helt ideelt at bruge det – men alm. mayo kan også snildt gå.

Alt i alt var det i hvert fald et virkeligt herligt måltid på en søndag aften, hvor den evindelige rusken og knagen i huset var lige ved at blive for meget. Måske du også lige skal nå en sidste omgang vintersuppe, inden foråret forhåbentligt er lige rundt om hjørnet?

Tomat- og squashsuppe med pesto og osteklatter

3-4 portioner

* 1 spsk smør

* 2 spsk olivenolie

* 1 stort løg

* 3 fed hvidløg

* 1 squash

* 2 spsk æblecidereddike (eller anden eddike, fx hvidvins-)

* 3 dåser hakkede tomater

* 1 spsk herbamare urtebouillon eller tilsvarende

* 1 spsk sukrin

* salt og peber

* 2 dl piskefløde

Til servering:

* grøn pesto

* osteklatter – opskrift nedenfor

Pil og hak løg og hvidløg. Det behøver ikke at være særligt fint, da det jo skal blendes senere.

Smelt smørret sammen med olie i en stor gryde og svits løgene heri i ca. 5 minutter, til de er bløde og klare.

Skær imens squash i store tern. Svits dem sammen med løg i et par minutter og hæld eddike over. Når eddiken er fordampet, tilsættes tomater, bouillon og sukrin. Læg låg på og lad simre i ca. 25 minutter.

Lav imens pesto og osteklatter.

Når suppen er færdigsimret, blendes det hele med en stavblender. Rør fløden i, varm igennem og smag til med salt, peber og evt. lidt eddike og sukrin.

Osteklatter

4 portioner

* 3 dl revet ost

* 3 æg

* 3 spsk aioli eller mayonnaise

* evt. 1-2 tsk loppefrøskaller (HUSK)

Forvarm ovnen til 230 grader varmluft.

Bland alle ingredienserne og lad massen stå og trække i 10 minutter.

Fordel i 12 klatter på to bageplader beklædt med bagepapir og bag i ovnen i 7-12 minutter, til de er gyldne på toppen.

De smager både godt lune og kolde. Evt. rester opbevares på køl.

Jeg foretrækker oftest at planlægge mine måltider først og så derefter købe ind til det. Jeg synes nemlig ofte, at jeg kommer lidt i vildrede, hvis jeg pludseligt skal finde på noget at lave ud fra en enkelt eller flere specifikke råvarer. Men så sker der alligevel en sjælden gang dét, at en tvungen opfindsomhed ender i noget virkeligt, virkeligt godt! Fx et blomkålshoved som skal bruges, og som først medfører den største fantasiløshed længe – men så efter en gennemtravling af gemte opskrifter inspirerer en fantastisk lækker salat. For eksempel.

Og så kommer vi til dilemmaet. For ofte er det sværeste ved at være madblogger sgu næsten at finde på navne til retterne, man laver! Det er jeg i hvert fald helt og aldeles elendig til. Nå, det har I bemærket, siger I? Høhø. En opskrifts navn skal jo naturligvis fortælle, hvad retten faktisk indebærer og indeholder – men samtidig må den da gerne være bare lidt kreativ eller tiltalende. Oftest opfylder jeg det første krav, men det halter altså lidt med sidstnævnte. Men – maden smager jo fantastisk uanset titlen – og forhåbentligt kan opskriften og billederne tale for sig :D

Forresten – mens jeg lavede denne ret, “opfandt” jeg et nyt udtryk, nemlig feta-paradokset. Og nu skal I høre, hvad jeg mener med det: Som udgangspunkt vil man stort set altid gerne smuldre feta til de retter, man skal bruge det i – det vil jeg i hvert fald – men paradoksalt nok er en feta faktisk bedre, jo sværere den er at smuldre. Så er den mere blød, cremet og lækker, hvilket er fantastisk i mine øjne :D Ja, det er jo ikke et hjul eller en dyb tallerken eller noget, men jeg syntes nu stadig, det var ganske skægt ;)

Denne ret er inspireret fra denne blog og har virkeligt en rar sammensætning. Den er let og frisk, men samtidig fyldig nok til at være mættende og passende på en kold vinterdag (apropros: hvornår bliver det forår?!). Den tager ikke lang tid at lave og smager lige så fint kold. Og så smager den fantastisk med hvid fisk stegt med paprika og salt i rigeligt smør samt en god dressing af creme fraiche med hvidløg, salt og lidt sødemiddel!

Blomkålsris med grønne bønner, agurk, feta, basilikum, lime og pinjekerner

6 portioner

* 1 blomkål

* 1 lille løg

* olivenolie

* salt

* evt. en stor håndfuld friske grønne bønner (kan udelades)

* 1-2 dl pinjekerner

* 1 agurk

* 1 stor håndfuld frisk basilikum

* 1 lime

* 250 g feta/salatost

Hak løget fint. Riv blomkålen groft på en foodprocessor eller et rivejern. Skær enderne af de grønne bønner og skær dem i stykker på ca. 1 cm.

Opvarm olien i en stor gryde, fx en stegegryde og svits løget heri, til det er blødt og klart. Tilsæt så blomkål og bønner og svits et par minutter. Tilsæt salt. Læg herefter låg på og lad det dampe ved svag varme i ca. 10 minutter – rør med jævne mellemrum. Når blomkål og bønner er tilpas mørt, smages det til med salt og hældes over i et fad eller en stor skål, hvor det køler af, så længe som du har tålmodighed til (jo større overflade fadet/skålen har, jo hurtigere går det ;) ).

Rist imens pinjekernerne gyldne på en tør pande.

Fjern de kedelige kerner (uden for sæson) fra agurken og skær den i små tern. Hak basilikum fint. Smuldr eller hak fetaen i små stykker.

Vend det nu lune blomkål med limesaft og tilsæt de resterende ingredienser. 

Server.

Så blev det tid til opskriften på den fantastiske grønkålssalat! Er I lige så begejstrede som jeg? Hm, måske ikke, men det er nu også helt i orden. Jeg er begejstrede nok for os alle sammen. Det er jo efterhånden et godt stykke tid siden, jeg begyndte at omtale mig selv som “kålmonsteret” (kærligt ment, forstås!), så det er egentligt underligt, at jeg ikke har prøvet grønkål flere gange. Især når nu jeg har været fan alle gange. Måske det skyldes, at grønkål desværre stadig ikke er meget let at få fat på – især ikke i discountsupermarkederne, synes jeg (læs: jeg overvejer stadig den dér grøntsagskasse!). Til gengæld har man så kål til et godt stykke tid, hvis man endelig falder over et flot træ – øh, jeg mener kålhoved :D Men man kan selvfølgelig også være doven og købe de færdighakkede poser, de har nogen steder ;)

Denne salat er uden tvivl min nye yndlingsvintersalat. Den er absolut fantalastisk! Fløden er valgfri, men jeg vil helt sikkert anbefale den. Den er med til at gøre kålen mere medgørlig og så smager det jo ikke værst ;) Jeg lavede salaten som mit tilskud til en julefrokost/reunion med min gamle gymnasieklasse i lørdags, og flere blev faktisk positivt overraskede. Det er jo slet ikke dårligt. Jeg vil ikke påstå, at det var salatens skyld, at aftenen blev så vellykket. Men den var helt sikkert medvirkende – for mit vedkommende, hæhæ :) Og så snakker vi ikke mere om, at det allerede er over fire år siden, jeg blev student!

Grønkål med nødder. æbler, tranebær og fløde

4-6 personer som eneste tilbehør (rækker meget længere som buffetindslag)

* 300 g grønkål (vejet efter ribbe og stok er fjernet)

* 1 stort æble

* 100 g hasselnødder

* 40 g tørrede tranebær

Dressing:

*1 dl friskpresset appelsinsaft (af 1 stor appelsin)

* 1 spsk æblecidereddike

* 1 stor tsk honning

* 1 1/2 dl piskefløde (kan evt. udelades)

Rist hasselnødderne ved 150º varmluft i ca. 15 minutter, eller til de har taget farve, dufter og skallerne er blevet løse. Lad dem køle lidt af og tril dem herefter i et fugtigt viskestykke, så de fleste af skallerne kommer af. Hak dem mellemgroft.

Fjern stok og ribbe fra grønkålen og hak bladene meget fint. Det er nemt i en foodprocessor.

Fjern kernehus fra æblet og skær i små tern. Bland kål og æbler med hakkede nødder og tranebær.

Pisk ingredienserne til dressingen sammen på nær piskefløden. Vend dressingen i salaten og lad den gerne trække i et par timer.

Hvis du putter fløden i (hvilket jeg anbefaler!), piskes den let og vendes i salaten.

Passer godt til det meste :)

Opskrift fra “Suveræne Succeser”.

For godt halvanden uge tid siden, lavede jeg den lækreste thaisuppe. Den var virkeligt god, og havde den perfekte thai-agtige sammensætning af smagsindtryk. Mums! Og ja, jeg må godt rose den til skyerne, for det er faktisk ikke mit eget påfund, men derimod inspireret af Janes opskrift. Jeg ændrede selvfølgelig et par småting her og der (som man nu engang gør), men som udgangspunkt er æren altså hendes :)

Hver gang jeg får suppe, undrer jeg mig over, at jeg ikke laver det noget oftere. Kender I det? Det er jo ikke engang fordi jeg får suppe særligt sjældent eller noget, men det er bare sådan en genial ret. En ordentlig skudefuld grøntsager ryger ned, nærmest uden man opdager det, samtidig med at suppe nærmest må være det ultimative comfort food. Så dejligt, hyggeligt og varmende. Perfekt på en skøn 1. søndag i advent, hvor den herlige sne ligger i flotte hober udenfor og man nærmest ikke kan vente med at skulle udenfor igen, bare for at høre sneen knirke fint under støvlesålerne. Åh, det er en god vinterdag, hvis I spørger mig!

Spicy thaisuppe med rejer

4 portioner

* 4 fed hvidløg

* 1 løg

* ca. 10-15 g frisk ingefær

* 4-5 gulerødder

* kokos- eller rapsolie til stegning

* 2 tsk grøn karrypasta (jeg brugte Santa Marias)

* 1 broccoli

* 1/2 frisk rød chili

* 1/2 frisk grøn chili

* 1 dåse kokosmælk (ikke light)

* 8-10 dl vand

* 1 spsk bouillon (svarer til 2 terninger)

* 1 tsk kaffir lime leaves i flager (eller 1 blad – alternativt kan skallen af 1/2-1 lime bruges)

* 3 spsk fish sauce

* 2 spsk soja

* salt

* 500 g rejer

Hak løget groft og hvidløg og ingefær fint. Skær gulerødderne i tern og broccolien i stykker. Halver chilierne og fjern kernerne.

Opvarm olie i en stor gryde, og svits løg, hvidløg, ingefær og gulerødder sammen med karrypasta, indtil løgene begynder at blive bløde. 

Tilsæt så broccoli og de to halve chilier. Svits et øjeblik og hæld kokosmælk, vand, bouillon, limeblad, fish sauce og soja ved. Bring i kog, og lad simre under låg i ca. 30 minutter.

Tag en halv rød og en halv grøn chili fra (mere, hvis du ikke vil have det meget stærkt) og blend suppen.

Varm igennem, smag til med salt og varm rejerne ganske kort i suppen.

Server rygende varm.