Favoritter

favoritter-280815

Næ, se lige, hvad der (måske) er kommet tilbage (for at blive?). Nu hvor jeg er startet studie igen (lidt mere om det nedenfor), og derfor igen har noget, der lidt mere ligner en fast hverdag (det har jeg egentligt også haft i en stor del af min ferie, men lad det nu ligge), savner jeg muligheden for at dele nogle af de gode ting med jer her, så det vil jeg begynde at gøre igen engang imellem. Men jeg kan nok ikke love, at det bliver på ugentlig basis, hvilket er grunden bag at denne “serie” endnu engang har skiftet navn!

Eftersom det er så længe siden jeg sidst lavede sådan et indlæg her, kan det godt tænkes, at jeg snyder en lille smule og tager bare lidt mere end kun den forgangne uge med, men det kan I forhåbentligt godt bære over med!

(og så skal jeg vist også prøve at blive lidt bedre til at gemme hverdagsbilleder igen, så I ikke bare skal nøjes med selfies – p.t. ryger de alle bare på Snapchat, men der forsvinder de jo!)

❤ Apropos Snapchat: Er I på? I kan følge min story via mit brugernavn “xeniajamand” (alt andet var taget)

❤ Jeg havde som sagt studiestart i sidste uge, og jeg har vist ikke nævnt det herinde, men jeg er faktisk skiftet til en ny kandidat ude på IT-Universitetet. Nu læser jeg i stedet Software Development and Technology, som lyder semifancy, men virker ret godt. Det betyder dog også helt ny studiestart (igen) med nye mennesker (igen) og alt dertilhørende. Egentligt ikke en favorit, men klart noget der har fyldt hos mig det sidste stykke tid! Note to self: Det er ok ikke at være med til alt, ingen grund til at få social stress (apropos det her, som ramte mig lige i bull’s eye)!

❤ Jeg har nu rundet 70 opskrifter ud af de 80-100 til min kogebog!

❤ Sensommer er skønherligt! Dog er jeg sommermenneske med stort S, jeg jeg sørger lidt over, at den nu er ved at være forbi for good…

❤ Jeg har opdaget, at der findes en Snickers med mørk chokolade. Farligt!

❤ Min mor havde fødselsdag i går (hurra, hurra), og hun havde inviteret på fiske- og skaldyrsbuffet – det kan virkeligt anbefales, om end jeg var lidt undervældet af hummeren og godt kunne have brugt mere frisk tilbehør. Men stadig virkeligt en god oplevelse!

❤ Bagefter var vi på Køge Torv til festugen der (spørg mig i øvrigt ikke, hvor længe siden det er, jeg sidst har været i Køge aka. byen, hvor jeg voksede op!) og så Queen Machine. Ja, det er et coverband, men de gør det virkeligt godt!

❤ Har jeg i øvrigt nogensinde nævnt min brors og min “pseudo twintuition” for jer? Nej? Nå, men det er en ting, og den kan bl.a. udspille sig sådan her.

❤ Er du supersmager? Jeg mistænker mig selv for at være det lidt på nogle punkter… Ellers er jeg bare kræsen og kan godt lide at have en bedre undskyldning! 😀

❤ Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har spist denne kombi på det sidste. Alt for mange gange denne relativt opskriftsfattige blog taget i betragtning i hvert fald…

❤ Jeg var med mine kollegaer til DHL i onsdags – jeg løb ikke selv i år (selv om min fomo var lige ved at få mig til at gøre det til trods for at jeg ikke har løbet siden oktober!), men jeg var med som hepper, og det var hyggeligt!

❤ Egentligt er jeg ikke den store isspiser, men jeg har opdaget min ultimative favorit hos Social Foodies i København, så hvis du kommer forbi en af de to, vil jeg råde dig til at prøve Dyrehaven. SÅ godt!

❤ I søndags var jeg i bio og se Inside Out til forpremiere. Hvis du er det mindste fan af animation, Pixar, kløgtig humor eller bare gode film generelt, kan jeg ikke anbefale den varmt nok!

❤ Jeg laver nærmest ikke andet end at drikke lemonade i alle former (og farver, havde jeg nær sagt) lige for tiden, og det er simply the best!

❤ Bagefter spiste vi øvrigt pizzaer på Mother – lidt dyrt, men ret godt!

❤ Jeg har passet børn to gange de sidste to uger. Så hyggeligt! I tirsdags spillede vi Ludo, og jeg vandt. Nej, jeg er meget lidt pædagogisk, og alt for barnlig selv, hvilket vist egentligt er grunden til, at børn så godt kan lide mig 😉

❤ Selv om jeg kommer til at savne sommeren, blev jeg ret glad i dag, da jeg spottede de første friske rosenkål. Og ja, selvfølgelig købte jeg dem med hjem, så lige nu har jeg det her i ovnen…

❤ Og hvis jeg går meget længere tilbage i tiden nu, er det nok ret uaktuelt, så lad os bare sige, at jeg har en masse andre favoritter også, men det her bliver det for nu!

Det gik i øvrigt lige op for mig, at stort set alle favoritter er madrelaterede. Men hvad så, det er jo trods alt en madblog, vi har med at gøre her, ikke sandt? 😀

Hvad har I lavet af rare ting på det sidste?

2 comments

  1. fiske og skaldyrs buffet er bare uovertruffen luksus – den vi har i Nordjylland i strand/sommerbyen Sæby er simpelthen fantastisk 😀

    – Anne

    1. Ja, det var virkeligt lækkert altså!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *