Favoritter

favoritter-050915

Den forgangne uge har nærmest været en ren hverdagsuge, men det er nu også ok, for min hverdag lige for tiden er faktisk ganske acceptabel, synes jeg!

♥ Jeg har bagt en masse kager til den der kogebog, som fylder en masse lige nu. Og så har jeg fået datoer til vi skal tage billeder til bogen også – det bliver spændende! (men hårdt!)

♥ Jeg har spillet det her spil alt, alt, alt for meget!

♥ Jeg har endeligt, endeligt, endeligt fået købt mig en ny dyne, efter at have overvejet det i i hvert fald et år – det ligner ikke mig at være så ubeslutsom. Jeg lurede på hylderne i Jysk i minimum en time, før jeg tog beslutningen, og kom hjem med den bedste, blødeste, rareste, varmeste, tungeste og mest fluffy dyne, jeg kunne have drømt om. Sååå nu bor jeg i min dyne. Og ja, der er allerede kommet chokolade på (don’t judge)

♥ Jeg har opdaget, at Rema1000 har mascarpone til 17-ish kroner. Score!

♥ Selv om jeg bestemt ikke er fan af, at det nu officielt er efterår, og barbenssæsonen er slut (piv), har jeg valgt at prøve at vende det til noget godt ved at lave nogle af mine favoritter i efterårsmadgenren. Det gælder bl.a. denne, denne og denne (sidstnævnte med osteboller, forstås!). Jeg prøvede vist det samme sidste år, så I kan se en samling af efterårsopskrifter her.

♥ En af mine venner tvang mig i tirsdags til at se Klovn: The Movie (jeg er ikke så god til danske film, og slet ikke dem med meget pinlig humor!), så til gengæld tvang jeg ham til at udrydde noget af min testkagebeholdning. Jeg tror måske, at han fik den bedre ende af den deal…

♥ Selv om jeg officielt har været studerende siden sidste sommer, har jeg i praksis ikke rigtigt været det siden medio maj. Det er jeg nu igen, skulle jeg hilse og sige. Som udgangspunkt er jeg ret glad for mit nye studie, men lektier bliver aldrig rigtigt “min ting”, hvis jeg kan slippe. Heldigvis kan det kombineres med multi-tasking, kagebagning og generel dilly-dallying, og så er det hele ligesom lidt sjovere.

♥ Jeg har forresten været så uheldig at få stjålet min cykel for et par uger siden, men nu har jeg fået erstatning, så nu skal jeg cykelshoppe. Hvem kan anbefale en god og hurtig cykel, til ikke alt for dyre penge?

♥ Jeg er blevet bekræftet i, at det er mig, der er den kloge!

♥ Jeg har overspringshandlet på det groveste og binget tv-serien “Masters of Sex“, som altså er meget mindre upassende, end den lyder. På mange måder minder den mig faktisk om “Mad Men”, som jeg var jævnt glad for de første 3 sæsoner, før jeg faldt af på den.

♥ Jeg har prøvet at få min matematikviden fra for 6 år siden til at komme tilbage til overfladen ved hjælp af denne side. Jeg har egentligt altid været ret god til matematik, fordi jeg er nok er ret logisk (og semi-OCD, så jeg altid foretrækker orden og facit!), men når man pludseligt skal have det i skolen igen, og sidste gang var 6+ år siden, skal der lige lidt hjerneomrokering til!

Ooog det var vist det, for nu. Nu vil jeg gå ud og lave en bund til en regnbueislagkage og derefter læse et kapitel om java-programmering. Hvad har I lavet i denne uge?

Kategorier: Fredagsfavoritter, Hverdag, Ugen der gik

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!