Fetasalat med pasta

Fetasalat med pasta

Lige for tiden skriver jeg projekt med min gruppe hele dagen, da vi skal aflevere på onsdag om en uge. Det er derfor ikke de store udskejelser, jeg får foretaget i køkkenet, og derfor kommer der heller ikke så voldsomt indlæg fra mig lige for tiden. Jeg planlagde allerede engang i sidste uge at afprøve denne salat pga. min nyfundne kærlighed for feta, men først her til morgen, blev det en realitet. Rugbrødsmadder var bare ikke lige det, jeg gad. Så jeg kan i hvert fald fortælle at det er en hurtig salat – det tager ikke længere tid, end det tager at koge pastaerne 🙂

 

2 pers.

* 150 g fuldkornspasta

* 100 g feta

* 2 spsk olivenolie

* saften af 1/2 citron (eller ca. 1 spsk købt citronsaft)

* peber

* 1 agurk

* 8 store cocktailtomater (eller ca. 2 almindelige)

 

Pastaen koges i saltet vand. 

Mos fetaen med en gaffel og bland med olivenolie, citronsaft og peber. Jeg mener ikke at yderligere salt er nødvendigt, da der er salt i pastaen og feta er salt i sig selv.

Fetasalat med pasta

Skær agurk og tomater i tern. 

Fetasalat med pasta

Når pastaen er færdigkogt, skylles den under koldt vand og blandes med fetamosen. Bland med grøntsagerne eller opbevar det i to separate dåser og bland først, når det skal spises – det gjorde jeg 🙂

Fetasalat med pasta

2 comments

  1. Uhm jeg elsker feta!
    Det skal jeg prøve at lave! 🙂
    Hvis man laver det lidt tyndere, men cremefraiche eller lignende er det super godt som dip til grønt eller salat 🙂

    /Lise

  2. Jeg har faktisk først lige lært at kunne lide det her for et par uger siden. Før det tror jeg kun jeg havde smagt de der salattern, som jeg bare syntes var virkeligt tørre i det. Da jeg så var i sommerhus med min projektgruppe smagte jeg 'the real deal' og det er jo superlækkert. Sådan rigtigt dejligt cremet. Det lyder lækkert med en fetadip – så bruger du bare feta og cremefraiche eller andet surmælksprodukt eller hvad?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *