Filmanbefaling: Hundredefodsrejsen

hundredefodsrejsen

Nu er det jo bestemt ikke fordi, dette er en filmblog. Faktisk sker det rundt regnet nok kun én gang om måneden, i forbindelse med min månedlige status, at jeg overhovedet snakker om film herinde. Ikke desto mindre vil jeg nu tillade mig at bryde normen og snakke lidt om en film, jeg så i biografen i går. Jeg havde et par fribilletter, venligst sponseret af Nordisk Film, som det pludseligt var ved at være sidste frist for at få brugt, hvis jeg skulle nå det inden flytteræset, men heldigvis havde jeg et par ledige timer i går samt en villig veninde, så hende tog jeg under armen sammen med en ordentlig bunke snacks og slik, og så gik vi ellers ind i biografmørket. Og grunden til, at jeg vælger at fortælle jer om det her, er naturligvis, at “Hundredefodsrejsen” (org. “The Hundred-Foot Journey”) viste sig at være en af de måske bedste film, jeg har set meget længe!

Filmen er instrueret af Lasse Hallström (manden bag “Chocolat”, en anden virkeligt god kulinarisk film) handler om Kadam-familien, der må flygte fra Indien, og ender med at slå sig ned i Frankrig i en lille bjergby. Her åbner de restauranten “Maison Mumbai” med indiske retter på menukortet, og sønnen Hassan, der meget befriende og symptomatisk for resten af filmen betegner sig selv ikke som “chef” men bare “cook”, bag komfuret. Et meget kort stenkast fra deres nye restaurant ligger dog den traditionelle franske Michelin-restaurant, Le Saule Pleureur, ejet af den noget strikse og meget korrekte Madame Mallory. Hun anser først Maison Mumbai som bare fastfood, som ikke hører hjemme et så sofistikeret sted, men får dog hurtigt øjnene op for, at familien Kadam ikke er sådan lige at vippe af pinden. Og så må hun jo tage skrappere midler i brug, hvilket resulterer i noget nær en regulær nabokrig de to restauranter imellem.

Jeg var ikke i tvivl om, at det var en sikkert rigtigt fin feel-good-film, jeg skulle ind og se, men jeg fik meget mere, end jeg havde forventet. Filmen er sød og meget livsbekræftende, og er desuden en drøm for folk som jeg, der både er madinteresserede og lettere frankofile. Det er desuden en rigtigt flot film, især i nogle af scenerne, der fokuserer særligt på madlavningen med nogle virkeligt flotte nærbilleder, og i dem, der portrætterer det idylliske franske landskab. Hele filmen er virkeligt flot understøttet af et fantastisk soundtrack, der på fineste vis portrætterer kombinationen af både indisk og fransk kultur, og skuespillerne er alle perfekt castet. Synes jeg. Jeg var især vild med rollen Papa (spillet af Om Puri), som Kadam-familiens overhoved, der fik hele salen til at le gang på gang. Herudover er både Hassan (Manish Dayal), filmens nok egentlige hovedperson, og hans romantiske modstykke, Marguerite (Charlotte Le Bon), som samtidig giver Hassan hans første introduktion til fransk madlavning, virkeligt charmerende og tiltalende (især blev jeg charmeret af Hassen – ahem…).

Alt i alt er det en film, som efterlod mig med et kæmpe smil på fjæset (og en overvældende lyst til både indisk og fransk mad – med det samme!), og som jeg kun kan anbefale på det allervarmeste! Se den, hvis du på nogen måde er interesseret i mad, fransk eller indisk kultur, eller bare at se rare film!

hundredefodsrejsen - hassan + fisk

hundredefodsrejsen - boeuf bourguignon

hundredefodsrejsen - Marguerite

hundredefodsrejsen - Kaddam

hundredefodsrejsen - Hassan + Madame Mallory

Filmen havde premiere d. 11. september og går stadig i flere biografer i i hvert fald et par uger endnu, sidst jeg tjekkede.

Hvad er den bedste film om mad, du har set?

7 comments

  1. Ih, jeg bliver helt glad af at læse dit indlæg, for filmen har også siddet i mig hele dagen i dag… Den var virkelig god! Tak fordi du tog mig med 🙂

    Hilsen “en villig veninde” 😉 😀

    1. Sådan har jeg også haft det – det var derfor jeg til sidst blev nødt til at skrive et eller andet om det, selv om jeg ellers ikke havde planlagt det 😀

  2. Årh ja, jeg synes også det er en fantastisk film! Jeg gik i hvert fald helt lykkelig ud ad biografen – det hænger nok også sammen med alle de snacks jeg indtog, haha. Og du har ret, ham Hassan er da virkelig lækker. Især til sidst med skæg 😀

    1. Kombinationen af rar film og overdosis af snacks skal bestemt heller ikke undervurderes, hæ 😛

  3. Åh, det lyder som en film for mig! Mad og franskhed 🙂

    I øvrigt er det superhyggeligt at følge med på din blog 🙂

    1. Så skal du helt klart se den!
      Og mange tak – jeg er glad for, at du synes om det her 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *