Fiskelasagne med spinat

Fiskelasagne med spinat

Her til aften fik vi en god gammel kending: fiskelasagne! Det er virkeligt nemt. En dag har jeg dog tænkt mig at prøve at lave min egen mornaysauce og se om smagen bliver bedre – hvis ikke, fortsætter jeg nok bare med den købte (og nemme) variant 😉

Det er ikke så vigtigt hvilken slags fisk, man bruger. Jeg benytter normalt en eller anden form for hvid fisk, men laks kan også sagtens bruges. Man kan også vælge at lave lasagnen vegetarisk og helt udelade fisk.

Opskriften stammer forresten fra Arla.

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Fiskelasagne med spinat

Ingen bedømmelser endnu

Antal: portioner

Opskrift efter Arla

Ingredienser

  • 1 pose spinat helbladet fra frost
  • 2 fileter hvid fisk ca. 250 g fisk
  • 1 bouillonterning
  • 1/4 liter mornaysauce
  • asagneplader antal afhænger af størrelsen på fadet/fadene - jeg brugte 6
  • 100 g tomat
  • 60 g ost revet, til gratinering

Sådan gør du

  1. Spinaten tøs op sammen med bouillonterningerne under låg. Skær fisken i mindre stykker og tomater i skiver.
  2. Et fad pensles med lidt olie, hvorefter der lægges halvdelen af fisken, lasagneplader, en tredjedel mornaysauce og halvdelen af spinaten. Gentag, så der er to lag. Slut af med tomater i skiver (jeg plejer ikke at bruge enderne), mornaysauce og gratineringsost.
  3. Bag i ovnen i ca. 30-40 minutter. Lad gerne stå 5-10 minutter inden den skæres ud.
  4. Spis med salat og evt. brød til.

Kategorier: Efterår, Fast food, Favoritter, Hovedretter med fisk og skaldyr, Pastaretter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!