Der er jo mange forskellige måder, man kan bruge kogebøger på. Jeg har jo den måske lidt sære vane, at jeg ofte læser kogebøger fra ende til anden bare sådan for hyggens skyld. Og naturligvis også som inspiration. Andre gange bruger jeg dem mere som opslagsværker, hvis jeg enten har en specifik ret eller ingrediens, jeg gerne vil have hjælp til at lave eller bruge. Noget af det bedste, jeg ved, er, at bruge god tid på en gennemtrawle en eller flere nye (eller gamle og glemte) kogebøger og få markeret en masse retter til afprøvning. Men endnu bedre er det altså, når kogebøger minder mig om retter, jeg har lavet tidligere og elsket, men glemt.

Jeg laver jo meget forskellig mad, som bloggen ret klart indikerer, så af og til formår jeg altså at fortrænge nogle favoritter i mængden. Da jeg første gang lavede bønnefritter for et års tid siden, blev jeg prompte fan og lavede dem flere gange lige i dén periode. Men så har jeg altså siden glemt dem lidt igen. Hvilket da er en voldsom skam, for de er jo voldsomt lækre! Og så var det altså, at Janes udgave af bønnefritter i hendes bog lige inspirerede mig til at lave dem igen – og gudskelov for det da!

Bønnefritter smager rent faktisk lidt hen i retningen af pomfritter – det sprøde og det salter hjælper ret meget på det. Så de kan serveres til stort set alt, og jeg vil klart lave dem oftere igen, nu hvor jeg er blevet mindet om dem. Genialt tilbehør altså! I søndags serverede jeg dem sammen med en bunke kyllingebryster, en god tomatsalat og den mest fantastiske pestomayo. For et par uger siden blandede jeg ved et pludseligt indslag en rest mayonnaise og en rest pesto og fik den lækreste mayonnaise – så det har jeg forsøgt at genskabe her. Det er selvfølgelig lidt snyd, da der fx hverken er parmesan eller pinjekerner i, men smagen holder altså, og i mine øjne er det alligevel basilikum og hvidløg der stråler i pesto. Prøv den! Jeg tør næsten love, at I ikke vil fortryde det :D

Kylling med pestomayo, tomatsalat og bønnefritter

4 personer

* 4-6 kyllingebryster

* salt og peber

* smør eller andet fedtstof til stegning

Bønnefritter:

* 1 pose frosne grønne bønner

* olivenolie

* salt

Pestomayo:

* 4 store spsk mayonnaise (fx Hellmann’s eller hjemmelavet)

* 1 fed hvidløg

* 1 stor håndfuld frisk basilikum

Tomatsalat:

* ca. 300 g friske tomater

* 1 pose frisk mozzarella (ca. 125 g)

* salt og peber

* evt. olivenolie og frisk basilikum

Forvarm ovnen til 220º varmluft. Vend de frosne grønne bønner med olie og salt, og giv dem ca. 40 minutter, til de er let sprøde.

Bank kyllingebrysterne flade, krydr med salt og peber og steg dem på en pande i fedtstof.

Blend mayonnaisen med hvidløg og basilikum.

Skær tomaterne og mozzarellaen i tern, læg i fad og drys med salt og peber. Hæld evt. lidt olivenolie over og pynt med frisk basilikum.

Server.

Stik imod de normale anbefalinger (og mine egne) er jeg faktisk ofte rigtigt dårlig til at spise efter sæson. Bevares, jeg gør det da, da det jo både er billigere og ofte også sundere, men tit får jeg lyst til retter, der er helt uden for sæson på de helt forkerte tidspunkter. Har flere gange præsteret at lave suppe på en (højhellig) augustdag og jeg har altid meget mere lyst til jordbær om vinteren. Ikke skide hensigtsmæssigt egentligt. Men græsset er vel altid grønnere, er det ikke sådan, det er? I tirsdags var min madplan, det fine forårsvejr, mine smagsløg og min appetit dog helt på bølgelængde, hvilket resulterede i denne fantastiske ret. Laks kan jeg nærmest spise året rundt, og det er da heldigvis (så vidt jeg er orienteret) heller ikke en sæsonbetonet ting. Det er asparges derimod, og de grønne af slagsen er vist så småt ved at komme i sæson nu. Så det udnytter jeg til fulde, eftersom jeg ææælsker asparges! En anden ting jeg ææælskerer citron, og sammen udgør laksen, aspargesene og den lækre syrlige citroncreme nærmest en eller anden højere og hellig treenighed. Det var i hvert fald noget af det bedste, jeg har fået længe (jaja, det siger jeg hele tiden). En anden ting jeg siger hele tiden er, at det er nemt og hurtigt – og at det kun tager en halv time. Men det er altså også sandt for denne ret. Så hvorfor ikke sige det? Man må vel prale, hvor der prales kan :D

Og måske du lige nu sidder og tænker “næ hov, det der laks og asparges nedenfor ligner da egentligt den dér anden ret, du lavede for ikke så lang tid siden, Xenia! Hvad er den nu af?!” Hvortil jeg så bare svarer: “Ja, det gør det. Det er lavet på samme måde, da det er den suverænt bedste og lækreste måde at lave laks og asparges på i min bog.” P.s. Prøv det lige, hva’!

Jeg lavede aftensmad til to, men lavede fire stykker laks. Det gør jeg altid, når jeg laver laks – så har jeg nemlig rester til laksesalat. I denne omgang var der en portion inkl. asparges tilbage til gårsdagens madpakke og i dag lavede jeg så laksesalat af det sidste stykke laks samt den resterende citroncreme. Spørg lige om det var godt? (p.s. det var det!)

Laks med asparges, spinat og citroncreme

3 portioner

Citroncreme:

* 2 dl creme fraiche (jeg brugte 38%, men 18% kan også gå)

* 2 spsk mayonnaise

* skallen og saften af 1/2 citron (øko, naturligvis – resten af citronen bruges til laksen)

* 1 håndfuld frisk dild, finthakket

* 1 tsk sukrin (kan udelades)

* salt

Citronlaks:

* 3 lakseportioner

* salt

* skallen og saften af 1/2 citron

Desuden:

* 1 bundt grønne asparges (eller mere!)

* lidt smagsneutral olie

* salt

* 150 g frisk spinat

Start med at blande alle ingredienserne til citroncremen, så det kan trække, mens resten forberedes. Smag til med salt og sødemiddel.

Forvarm ovnen til 220º varmluft.

Knæk de træede ender af aspargesene, vend dem med olie og salt og læg på en bageplade beklædt med bagepapir. Dup laksen tør med køkkenrulle og læg på samme bageplade. Krydr med salt, citronskal og citronsaft.

Bag laks og asparges ca. 15 minutter i ovnen.

Server på et leje af frisk spinat.

Får I også “utidige” cravings?

Så er det vist officielt og ubestrideligt, at foråret langt om længe er kommet for at blive! Hvilket altså er ret skønt, hvis I spørger mig! ☀❤ Og derfor må det vel også være på tide med nogle mere forårsagtige retter. Kender I de dage, hvor man – nærmest ved et lykketræf – bare får lavet lige præcist det måltid mad, man har allermest lyst til? Sådan en dag havde jeg i søndags. De lunere grader var vist steget mig til hovedet, for menuen jeg endte med at lave kunne lige så vel have hørt hjemme til en grillaften på en lun sommeraften. Så langt er vi desværre ikke endnu, men vi kan vel drømme og bruge maden til hjælp?

Menuen blev til på en pludselig indskydelse. Dog har jeg længe pønset på at lave tzatziki bare uden at vide, hvad jeg skulle spise det sammen med. Jeg har tænkt, at laks ville være fint dertil, men var ikke kommet længere end det. Der hjalp Malou mig så for nyligt, da hun fristede med en bønnesalat serveret netop tzatziki. Og så var menuen pludseligt fastlagt! Og sikke en menu, altså! Superlet men fantastisk lækkert. Laksen var lige i øjet og den lækre marinade gjorde den kun bedre. Tzatzikien var to-die-for – hvorfor har jeg aldrig lavet eller spist det før?! Og bønnesalaten var det perfekte tilbehør – som desuden sagtens ville kunne tilsættes feta, hvis man er i dét humør.

Alt i alt blev det et måltid, som jeg klart vender tilbage til – især når solen tager endnu mere fat og de dér sommerdrømme bliver endnu mere realistiske :D

Bemærk, at tzatzikien meget gerne skal trække i mindst et par timer, så lav den tidligere på dagen – det vil du blive glad for i længden ;)

Tzatziki

4 personer

* 3 dl græsk yoghurt 10% 

* 1 agurk

* 2 fed hvidløg

* salt

Skær agurken over på langs og fjern kernerne med en teske. Det er dem, der giver alt vandet, så når vi bare fjerner dem fra starten, er der efter min mening ingen grund til at salte det efterfølgende.

Riv agurken groft på et rivejern.

Rør yoghurten med presset hvidløg (tip: det er 100 gange nemmere at presse hvidløg med skallen på – prøv det!) og salt. Rør den revne agurk i og lad trække i mindst et par timer – gerne længere.

Chilimarineret laks

4 personer

* 4 lakseportioner (500 g)

Marinade:

* 1 frisk rød chili (dem fra supermarkedet er ret milde – halvér evt. mængden, hvis du bruger en stærkere type)

* 1 fed hvidløg

* 1 bundt frisk mynte (kan erstattes med koriander eller udelades)

* 2 spsk limesaft (ca. 1/2 lime)

* 2 spsk olie

* 1 tsk agavesirup

* salt

Hak chili, hvidløg og mynte og bland med resten af ingredienserne til marinaden. Hæld i en frysepose sammen med laksen og lad trække i 15 minutter, mens ovnen forvarmes til 220º varmluft.

Læg laksen i et ildfast fad og bag i ca. 12 minutter. 

Bønnesalat

4 personer

* 1 pose frosne grønne bønner (775 g) – eller tilsvarende friske, når de er i sæson

* 300 g små søde tomater, fx San Marzano

* 2 spsk balsamico

* 4 spsk olivenolie

* salt

Overhæld de frosne bønner med kogende vand og lad stå i ca. 5 minutter. Hæld vandet fra og køl af med koldt vand.

Skær tomaterne i tern og vend med de kolde bønner.

Pisk eller ryst balsamico, olie og salt sammen og hæld dressingen over grøntsagerne. Smag evt. til med ekstra salt.

Jeg foretrækker oftest at planlægge mine måltider først og så derefter købe ind til det. Jeg synes nemlig ofte, at jeg kommer lidt i vildrede, hvis jeg pludseligt skal finde på noget at lave ud fra en enkelt eller flere specifikke råvarer. Men så sker der alligevel en sjælden gang dét, at en tvungen opfindsomhed ender i noget virkeligt, virkeligt godt! Fx et blomkålshoved som skal bruges, og som først medfører den største fantasiløshed længe – men så efter en gennemtravling af gemte opskrifter inspirerer en fantastisk lækker salat. For eksempel.

Og så kommer vi til dilemmaet. For ofte er det sværeste ved at være madblogger sgu næsten at finde på navne til retterne, man laver! Det er jeg i hvert fald helt og aldeles elendig til. Nå, det har I bemærket, siger I? Høhø. En opskrifts navn skal jo naturligvis fortælle, hvad retten faktisk indebærer og indeholder – men samtidig må den da gerne være bare lidt kreativ eller tiltalende. Oftest opfylder jeg det første krav, men det halter altså lidt med sidstnævnte. Men – maden smager jo fantastisk uanset titlen – og forhåbentligt kan opskriften og billederne tale for sig :D

Forresten – mens jeg lavede denne ret, “opfandt” jeg et nyt udtryk, nemlig feta-paradokset. Og nu skal I høre, hvad jeg mener med det: Som udgangspunkt vil man stort set altid gerne smuldre feta til de retter, man skal bruge det i – det vil jeg i hvert fald – men paradoksalt nok er en feta faktisk bedre, jo sværere den er at smuldre. Så er den mere blød, cremet og lækker, hvilket er fantastisk i mine øjne :D Ja, det er jo ikke et hjul eller en dyb tallerken eller noget, men jeg syntes nu stadig, det var ganske skægt ;)

Denne ret er inspireret fra denne blog og har virkeligt en rar sammensætning. Den er let og frisk, men samtidig fyldig nok til at være mættende og passende på en kold vinterdag (apropros: hvornår bliver det forår?!). Den tager ikke lang tid at lave og smager lige så fint kold. Og så smager den fantastisk med hvid fisk stegt med paprika og salt i rigeligt smør samt en god dressing af creme fraiche med hvidløg, salt og lidt sødemiddel!

Blomkålsris med grønne bønner, agurk, feta, basilikum, lime og pinjekerner

6 portioner

* 1 blomkål

* 1 lille løg

* olivenolie

* salt

* evt. en stor håndfuld friske grønne bønner (kan udelades)

* 1-2 dl pinjekerner

* 1 agurk

* 1 stor håndfuld frisk basilikum

* 1 lime

* 250 g feta/salatost

Hak løget fint. Riv blomkålen groft på en foodprocessor eller et rivejern. Skær enderne af de grønne bønner og skær dem i stykker på ca. 1 cm.

Opvarm olien i en stor gryde, fx en stegegryde og svits løget heri, til det er blødt og klart. Tilsæt så blomkål og bønner og svits et par minutter. Tilsæt salt. Læg herefter låg på og lad det dampe ved svag varme i ca. 10 minutter – rør med jævne mellemrum. Når blomkål og bønner er tilpas mørt, smages det til med salt og hældes over i et fad eller en stor skål, hvor det køler af, så længe som du har tålmodighed til (jo større overflade fadet/skålen har, jo hurtigere går det ;) ).

Rist imens pinjekernerne gyldne på en tør pande.

Fjern de kedelige kerner (uden for sæson) fra agurken og skær den i små tern. Hak basilikum fint. Smuldr eller hak fetaen i små stykker.

Vend det nu lune blomkål med limesaft og tilsæt de resterende ingredienser. 

Server.

Efter snart at have blogget on-and-off i over to et halvt år, sidder det dér med at huske/skrive ned, hvad retter indeholder, nærmest på rygraden. Det er en vane, der er så indgroet, at jeg efterhånden gør det uden at blinke. Og netop det er faktisk en af mine yndlingsting ved at have en blog. For nogle gange får man – næsten som ved et lykketræf – lavet noget, der bare er helt og aldeles fantastisk. Noget, der er så lækkert, at man muligvis ville græde sig selv i søvn, hvis man ikke kunne genskabe det igen på et senere tidspunkt. Og så er det jo netop heldigt, at jeg skriver alt ned, for så kan I også komme til at prøve denne suppe, som faktisk er den bedste græskarsuppe, jeg nogensinde har smagt! Og jeg har efterhånden smagt en del. Ja faktisk er det måske den bedste suppe, jeg nogensinde har smagt, punktum. Den var i hvert fald virkelig, virkelig god.

Græskar er lækkert og græskar er sundt. Men smagen kan nogen gange godt være sådan lidt… fad i smagen, hvis det er det rette ord. Jer, der kender græskarsmagen, ved sikkert lige, hvad jeg mener. Den egenskab gør, at græskar altid skal have noget modspil af en art. Hertil er chili ret genialt synes jeg, men generelt blev kombien i denne suppe bare lige i øjet. Den fade smag var helt væk og tilbage var bare en lækker sødmefyldt, spicy, cremet og let syrlig suppe, som er min nye vinterfavorit.

Prøv den! I vil ikke fortryde det – det kan jeg næsten garantere.

Græskarsuppe med kokos, chili og appelsin

4 portioner

Suppe:

* 1 hokkaidogræskar (ca. 1 kg)

* 1,5 spsk olivenolie

* 1 tsk groft salt

* 1 tsk tørret timian

* 1,5 spsk olivenolie

* 2 løg

* 2 tsk chiliflager (styrken her er beregnet efter Urtekrams)

* 1 dåse kokosmælk (ikke light)

* 1 liter vand

* 2 tsk herbamare urtebouillon (eller tilsvarende af andet mærke)

* ½-1 tsk cayennepeber

* 1-2 tsk røget paprika

* saften af ½ appelsin

* salt

Topping:

* 6 spsk græskarkerner

* 8 spsk tørrede kokosflager (eller 6 spsk alm. kokosmel)

Forvarm ovnen til 180º varmluft.

Fjern toppen og bunden af græskaret samt evt. grimme pletter på skrællen. Du behøver ikke at skrælle det ellers! Halver, fjern indmaden og skær græskarret i både og derefter grove tern. Fordel ternene i ét lag på en bageplade beklædt med bagepapir og vend med olivenolie, salt og timian. Bag græskarret i ca. 45 minutter, eller til kanterne er let gyldenbrune men ikke brændte. Førstnævnte giver en lækker dyb og næsten karamelliseret smag.

Når græskarret mangler ca. 10 minutter i ovnen, pilles løgene og skæres i grove tern. Opvarm lidt olie i en stor gryde og svits løg heri, indtil de er bløde. De skal ikke tage farve. Tilsæt chiliflager og vend rundt et minuts tid.

Tilsæt nu de bagte græskarstykker sammen med kokosmælk, vand og bouillon. Bring suppen i kog og lad den simre under låg i 10 minutter.

Rist imens græskarkerner og kokosflager/mel på en varm pande, evt. i lidt fedtstof, til græskarkernerne begynder at “poppe” og kokos er gyldent.

Blend suppen med en stavblender (eller i en alm. blender) og smag den herefter til med appelsinsaft, paprika, salt og evt. cayennepeber. Varm den igennem og server.

Opskrift baseret på/inspireret af Donal Skehan.