Fredagsfavoritter

fredagsfavoritter-15-2015

Jeg havde faktisk svært ved at finde nogle ordentlige billeder til denne uges collage, så jeg må lige prøve at uppe mit snapshot-game lidt i den kommende uge, tænker jeg. Til gengæld har jeg dog også været ramt af den berømte og berygtede forårssnue, som nævnt, så måske det også har noget af skylden. Det er vist i øvrigt irritation over netop det, jeg forsøger at formidle på billedet øverst til højre, haha.

Nåmmen anyhoooo – siden sidst har det her været rart:

❤ Tilgiv mig min komplette uoriginalitet når jeg siger: sol og forår! Det bliver jeg bare aldrig træt af!

❤ Påskeferie fortsat – det føles allerede som evigheder siden, men det er vist nok bare hjernen, der lige spiller os et puds, tror jeg.

❤ Bio (Skammerens datter) og burger (Tommi’s Burger Joint) med søde piger sidste lørdag! (burgeren kan anbefales, filmen var lidt mere så som så)

❤ Jeg blev fristet af en kæmpe bakke (kasse?) jordbær i forgårs, og selv om de duftede af mere, end de smagte, er det klart sommerbebudere af bedste skuffe.

❤ Jeg har fortsat mit YouTube-binge fra sidste uge, dog med en ny hovedperson, nemlig den søde og fine Zoella. Jeg bruger alt for lang tid på det, og jeg har det egentligt helt ok med det.

❤ I den forgangne uge har jeg i øvrigt formået at læse noget, der ligner en hel bog! Jeg er meget off mit læse-game i år, så en bog på en uge er noget af en bedrift!

❤ BuzzFeed er generelt det bedste – men deres quizzer er i særdeleshed fantastiske. Fx har jeg lært, at jeg passer perfekt som en del af castet i Løvernes Konge, at Chris Pratt er min soulmate (duh!), og at jeg åbenbart har filmsmag som en på 45. Sidstnævnte tror jeg så overhovedet ikke passer, men oh well 😀

❤ Jeg har modtaget mine customized Nike Frees i den fineste mintgrønne farve! Desværre er de dog for store, buh. Jeg kan jo ikke returnere dem, da de er lavet specielt efter mine ønsker, så jeg må lige give dem et ekstra skud, men jeg tror ikke, der er noget at gøre. Lidt tarveligt, når nu jeg netop bestilte dem i samme størrelse som mine andre Nike Frees efter den formodning, at de så ville passe perfekt!

❤ Shopping! Jeg har shoppet alt for meget – både i påskeferien og efterfølgende, og både online og i fysiske butikker, men jeg elsker det! Det er nok ret klassisk egentligt. Pludseligt er det forår, og man føler, at alt ens tøj er komplet ubrugeligt – og i øvrigt skal man også lige klippes, og have nye sko og jakke og og og… Eller er det bare mig? 😀

❤ Hvis du er fan af Game of Thrones, vil du nok synes, at det her er sjovt!

Oooog det var vist det for denne omgang. Hvad har I nydt i den foregående uge?

Kategorier: Fredagsfavoritter, Hverdag, Ugen der gik

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!