EmediateAd

Kategoriarkiv: Frokost

Squashgetti med pesto, feta og bacon

Jeg har nu været syg-agtig i noget, der efterhånden føles som en evighed. Men det er den slags sygdom, som aldrig slår sådan helt igennem, I ved? Så man bliver ikke hjemme og sørger for at blive rask, men tager af sted og venter spændt på, at man en aften kan falde i søvn uden to timers rallehosten først. Og på at man kan tale uden at lyde som en Kermit, der har slugt en motorsav. Sådan lyder jeg nemlig også lige for tiden. Ikke særligt tiltalende, skulle jeg hilse at sige. Nå, men det jeg ville sige med denne her omgang selvmedlidenhed var jo faktisk, at min wannabe-sygdom samtidig har gjort, at der pludseligt var gået to uger siden jeg sidst have været til crossfit. Ikke skidegodt sådan ud fra et hold-din-kondition-og-styrke-ved-lige-synspunkt! Men i går besluttede jeg, at nok måtte være nok, og tog af sted – manglende stemme til trods. Heldigvis skal man jo hverken snakke eller lave andre stemmebaserede udøvelser til crossfit ;) Og spørg lige om det var rart at komme af sted igen! (og meeeega hårdt – over 100 burpees er jo nærmest en skæbne værre end døden!). Da jeg kom hjem kvart over otte, skulle jeg derfor gerne have noget hurtigt mad i skrutten, og jeg havde heldigvis være den forudseende type og lavet en omgang pesto tidligere på dagen, så jeg svitsede noget hurtigt bacon på panden, spiraliserede (ja, det er hermed et verbum) noget squash og blandede det hele med lidt feta. Og det var nok noget af det lækreste, jeg har spist længe! Så simpelt, men helt uforskammet fantastisk! Jeg glæder mig allerede helt afsindigt til den portion magen til, der venter mig til frokost i morgen!

Det er måske lige at stramme den at kalde dette for en opskrift. Men som altid formoder jeg, at vi alle altid kan bruge gode ideer til hurtig og mættende mad, så her får I en opskrift alligevel – eller noget, der ligner. Pestoen er den samme, som jeg altid laver – men jeg skriver også opskriften ind endnu en gang bare sådan for en god ordens skyld. Tomater – evt. af den soltørrede variant – vil desuden være en herlig tilføjelse, hvis I skulle være i dét humør :)

Enjoy :)

 


 

Squashgetti med pesto, feta og bacon

2 portioner

 

* 1 stor squash

* 1 pakke bacontern á 200 g

* ca. 100 g feta

* 2 store spsk pesto (se nedenfor)

 

Steg bacon sprødt på en pande og dryp af på køkkenrulle.

Spiraliser squashen og fordel på to tallerkener. Hvis du ikke har en spiralizer, kan du også bare bruge et mandolinjern eller en kartoffelskræller. Vend med pesto.

Hak eller smuldr fetaen fint og fordel henover.

Drys med bacon og server.

 


 

Basilikumspesto

ca. 4-6 store spsk

 

* 2 store håndfulde frisk basilikum (svarer til ca. 2 planter fra supermarkedet)

* 50 g pinjekerner (kan evt. erstattes helt eller delvist med solsikkekerner)

* 50 g parmesan

* 1-2 fed hvidløg

* saften fra 1/2 citron

* 1/2-1 dl olivenolie

* salt

 

Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande. Lad dem køle af.

Riv parmesanen fint og blend alle ingredienser til en grøn og lækker masse. Tilsæt olie til konsistensen er, som du foretrækker den. Smag til med salt.

 


 

 


Hvad spiser I, når det skal gå stærkt?


Tomat- og mozzarellasalat med avocado

Det her er endnu en af de dér ikke særligt opskriftsagtige opskrifter, men jeg ville bare ikke føle, at jeg levede op til mit ansvar som madblogger, eller at min blog var fuldkommen, hvis jeg ikke alligevel udgav et indlæg med denne salat – det er nemlig min absolut all-time yndlingssommerfrokost! Jeg der følger mig på instagram, twitter eller facebook har garanteret allerede set mig flashe den op til flere gange, men nu bliver selve bloggen altså også inddraget. Gode ting kan ikke vises eller nævnes for ofte, skal vi ikke lege det? :D

Som I nok kan regne ud, er det ultranemt. Det tager selvfølgelig et par minutter længere end at smøre et stykke rugbrød med leverståhej, men personligt bliver jeg både mættere, gladere og rarere af denne salat. Derudover er den faktisk en superfin madpakke også. Jeg skærer gerne tomat og mozzarella om morgenen og tager så bare avocadoen med ved siden af. I frokostpausen er det så bare at skære avocadoen ud og krydre med lidt salt og peber. I madpakken kører jeg oftest en lidt mere skrabet udgave uden olie og balsamico, da det er nemmere, men alt er jo muligt :)

Salaten er forresten inspireret af en af mine hidtil bedste spiseoplevelser i år, nemlig på Restaurant Limone i Køge, hvor jeg netop fik den lækreste tomatsalat med en fantastisk bøffelmozzarella, både friske tomater og semidried tomater samt avocado og en masse andet godt. Dét var lækkert! Så hermed er den anbefaling også givet videre, hvis du en dag er i nærheden af Køge Havn. Resten af deres retter var efter sigende også lækre, mente mit selskab ;)

 


 

Tomat- og mozzarellasalat med avocado

1 person

 

* 150-200 g søde aromatiske tomater
(sørg for at købe nogle gode modne og velduftende nogle – ja, jeg sniffer altid til tomater (og andre ting) i supermarkederne, men hvis ikke de dufter af noget, smager de altså heller ikke af noget, og så kan det jo nærmest være ligemeget! :D)

* 1 frisk mozzarella (Urtekrams er min favorit, den er lækker og blød)

* 1 moden avocado

* frisk basilikum

* salt og peber

* koldpresset olivenolie

* balsamicoeddike

 

Skær mozzarella og tomater i passende stykker. Ditto med avocadoen.

Krydr med salt og peber, pynt med basilikum og dryp lidt olivenolie og balsamico over.

Server!


Hvad er din yndlingssommerfrokost?


Spinatomelet med ost og cremede champignoner

Oprettet D. 04 juni, 2013 - af: Xenia - Kategori: Frokost, Hovedretter, Hverdagsmad, LCHF, Morgenmad, Vegetarisk , , , , , ,

Som jeg muligvis har nævnt før herinde, træner jeg crossfit i Fitnessworld et par gange om ugen – eller i hvert fald så ofte, som det passer med programmet og min krop kan holde til. For hold da magle, hvor er det bare drønhårdt! Og det er desværre heller ikke altid lige til at passe ind. Fx ligger der et hold onsdag aften klokken 19, hvilket betyder, at jeg de dage så først er hjemme omkring kvart over otte. Der er sikkert nogen, der ville vælge bare at spise inden, men jeg får det nemt dårligt af hård træning på fuld mave, så jeg vælger at vente. Det betyder dog så også, at jeg de dage gerne skal have noget nemt og hurtigt planlagt – eller alternativt rester. I sidste uge havde jeg derfor planlagt en omelet inspireret af frk. Sveske, som faktisk blev ganske lækker. Selv om det egentligt er lidt snyd, for mandagens træning i sidste uge var faktisk så hård, at jeg dårligt kunne gå de næste tre dage, hvorfor jeg sådan set overhovedet ikke kom af sted onsdag… men maden var jo stadig planlagt, så derfor lavede jeg det da bare alligevel ;D

Det mætter supermeget – faktisk troede jeg, jeg var meget sulten og brugte derfor 3 æg – men jeg kunne måske nok næsten godt have nøjedes med halvdelen. Jeg havde nok ikke lige taget højde for at både osten og fløden selvfølgelig også mætter! Så næste gang bruger jeg altså bare 2 æg pr. person :)

Hvis man har lidt længere tid, er jeg desuden overbevist om, at en tilføjelse til champignonerne i form af bacon – i stil med sovsen her – kun vil gøre retten endnu lækrere!

 


 

Spinatomelet med ost og cremede champignoner

1 person

 

Omelet:

* 2 æg

* 1 sjat fløde

* salt og peber

* ca. 100 g optøet hakket spinat fra frost (en stor håndfuld finthakket frisk kan også bruges, jeg synes bare det frosne er nemmere)

* smør til stegning

* lidt revet ost

 

Cremede champignoner:

* ca. 200 g champignoner

* salt

* en klat smør

* 1/2 tsk dijonsennep

* 1-1,5 dl piskefløde

 

Skær champignonerne i skiver og rist dem ved høj varme på en varm pande sammen med lidt salt – saltet hjælper med at trække væsken ud af svampene.

Når alt vandet er fordampet, tilsættes smørret og champignonerne steger videre, indtil de er fint gyldne og sprøde (mindre kan selvfølgelig også gøre det).

Pisk æg sammen med fløde, salt, peber og spinat. Smelt smørret på en anden pande og steg omeletten herpå ved middel varme, indtil æggemassen er stivnet og den er gylden. Put revet ost på og fold omeletten sammen.

Tilsæt dijonsennep og fløde til champignonerne, lad det koge hurtigt igennem, smag til med salt og server oven på omeletten.

 


Kyllingebøffer a la burger med hvidløgsost

Oprettet D. 31 maj, 2013 - af: Xenia - Kategori: Frokost, Grill, Hovedretter, Hverdagsmad, LCHF , , , , , , , , ,

Da jeg flashede mandagens aftensmad på instagram, kaldte jeg det for kyllingeburger med hvidløgsost. Det var dog nok en smule blasfemisk, mente nogen – der var jo ikke noget brød! Og det kan jeg da i og for sig godt se logikken i. Selv om jeg sjældent selv spiser konventionelt brød længere, er det måske lige at gå over grænsen at kalde det for en burger, når der ikke er nogen bolle af en eller anden art. Men så kan vi vel kalde det burgerindhold da – eller måske bare kyllingebøffer a la burger, der jo, som I kan se, er det, jeg endte på. Man kan selvfølgelig også bare vælge at bage en bunke burgerboller af eget valg og så være i sin fulde ret til at kalde det for burgere – det bliver helt sikkert nogle lækre nogen af slagsen i hvert fald, kan jeg afsløre. Men jeg lavede dem i mandags, da jeg selv var hjemme fra træning kvart over seks og gerne skulle have maden på bordet en halv times tid senere, så jeg valgte den hurtige løsning – der opstår pludseligt lidt flere logistiske og praktiske problemer udfordringer, når man bor hjemme igen (hvor midlertidigt det end måtte være) ;)

Hvorom alting er, var jeg altså stødt på denne ret, som længe har fascineret mig, i kogebogen “Lättlagad LCHF” af Ulrika Davidsson. Den er så enkel, men hvidløgsosten giver den bare lige et eller ekstra, som gør den – i min optik – en del mere spændende end “bare” kyllingebøffer/-frikadeller/whatever og salat. Og så tilfører det desuden noget fedt, som det jo ellers ville være småt med. Hvidløgsost er egentligt ikke noget jeg som sådan spiser så ofte eller har på lager – hverken da jeg stadig spiste brød ofte eller nu. Men jeg ved da, at Castellos er min favorit, når det endelig skal være, så den valgte jeg at bruge. Du kan naturligvis bruge lige den du har lyst til og bedst kan lide – eller du kan blande din egen, hvis du foretrækker det.

Kyllingebøfferne blev fantastisk saftige og velsmagende og bliver bestemt lavet igen – og osten dertil var lige i øjet. Salaten var jo ikke noget ud over det sædvanlige, men det ser pænt ud, og det knaser og smager friskt. Så kan jeg ikke forlange meget mere.

Men næste gang skal de altså absolut prøves i en burgerbolle. Mums!

 


 

Kyllingebøffer a la burger med hvidløgsost

3 personer

 

Kyllingebøffer:

* 1 pk hakket kylling (ca. 400-450 g)

* 1 fed presset hvidløg

* 1,5 tsk urtesalt eller alm. salt

* friskkværnet peber

* smør til stegning

 

Til servering:

* 3-6 spsk hvidløgsost (fx Castellos)

* hovedsalat/krølsalat (du kan evt. pakke bøfferne ind i salatblade, så det bliver mere “burger-agtigt”)

* agurk

* søde tomater

 

Bland kyllingekød med presset hvidløg, urtesalt og peber. Form til tre bøffer a la hakkebøffer. Smelt smørret på en pande, og steg kyllingebøfferne herpå i ca. 10 minutter eller til de har en fin stegeskorpe og er gennemstegte.

Skyl imens salaten og giv et par blade til hver. Skrab evt. kernerne ud af agurken og skær den i halvmåner. Halver tomaterne. Anret salat, agurk og tomat på tallerkener.

Placer de færdige kyllingebøffer ovenpå salaten og top med hvidløgsost.

Server.

 


Blomkålstortilla

Oprettet D. 27 maj, 2013 - af: Xenia - Kategori: Brød, Frokost, Hovedretter, Hverdagsmad, LCHF, Mexicansk, Mælkefri, Tilbehør, Vegetarisk , ,

Oftest når jeg får mexicansk mad, spiser jeg det jo som bekendt bare som tacotallerkener – alt det gode i en stor bunke på en tallerken! Dét er lækkert. Og det var egentligt oprindeligt også bare det, jeg havde planlagt til i onsdags. Men så lå der pludseligt et halvt blomkål fra blomkålsrisottoen og stirrede på mig, og ja, så besluttede jeg mig altså for at afprøve de her tortillaer (nyd den fine canadiske accent, hvis du ser videoen ^^).

Generelt er jeg jo vild med stort set alle opskrifter, hvor man kan proppe flere grøntsager i sig uden sådan rigtigt at opdage det, og denne opskrift er endnu en god én i rækken :D Det er en anelse omstændeligt, syntes jeg – mest fordi man er nødt til at starte i lidt bedre tid end jeg ellers gør, når jeg laver tacos, men resultatet var nu også lækkert. Jeg tror især, det vil være et hit, hvis man tidligere har været meget vild med tortillaer og wraps og savner dem. De blev en smule mere porøse og skrøbelige end de normale tortillaer af majs eller hvede, men det kan sagtens skyldes, at jeg bare lavede dem for tynde. I videoen jeg linker til ovenfor ser de i hvert fald mere bøjelige ud :) Ikke desto mindre var det bestemt ikke sidste gang, jeg lavede dem – nogle gange er det bare rart at have noget at pakke sin mad ind i, ikke? :)

 


 

Blomkålstortilla

4 stk

 

* 1 blomkål

* 2 æg

* 2 æggehvider

* 1 tsk urtesalt eller alm. salt

 

Hak blomkålen fint på en foodprocessor eller riv på et rivejern. Damp i mikrobølgeovnen i 5-7 minutter.

Lad blomkålen dryppe og køle af i en si beklædt med et viskestykke. Når det er tilpas køligt, vrides så meget som muligt af væsken ud af kålen.

Forvarm ovnen til 180º varmluft.

Bland blomkål med æg, æggehvider og salt. Fordel i fire klatter på to bageplader beklædt med bagepapir og form til runde cirkler. Mas dem tynde med et stykke bagepapir ovenpå – men ikke for tynde.

Bag tortillaerne i ovnen i ca. 20-25 minutter, til de begynder at blive gyldne. Lad dem køle af på en bagerist.

Kan evt. fryses med bagepapir imellem.

Server med dit yndlings tortillafyld eller hvilket som helst andet, du synes vil gøre sig godt i en wrap :)

 


Side 1 af 181234510Sidste »
Follow on Bloglovin

Abonnér via mail

3 tilfældige fra arkivet…

Husk!

Ingredienser

(4) (23) (10) (2) (4) (26) (4) (18) (37) (2) (19) (8) (28) (28) (2) (24) (8) (13) (7) (3) (2) (3) (4) (7) (12) (13) (5) (39) (3) (4) (5) (39) (57) (17) (5) (29) (6) (2) (14) (7) (3) (4) (6) (19) (7) (7) (7) (23) (17) (2) (26) (9) (4) (5) (3) (2) (3) (9) (8) (4) (15) (19) (2) (59) (6) (12) (15) (14) (17) (9) (2) (10) (2) (73) (3) (5) (4) (123) (2) (3) (6) (12) (17) (5) (6) (24) (2) (9) (2) (16) (2) (9) (3) (7) (18) (4) (22) (38) (3) (4) (2) (9) (3) (7) (7) (3) (29) (24) (16) (3) (71) (3) (16) (10) (18) (6) (3) (30) (2) (4) (6) (19) (8) (70) (7) (16) (17) (3) (13) (2) (6) (39) (5) (2) (4) (3) (16) (4) (11) (2) (5) (3) (39) (5) (9) (3) (2) (8) (2) (17) (10) (4) (36) (6) (2) (11) (34) (25) (5) (7) (8) (23) (3) (20) (12) (9) (58) (4) (2) (2) (8) (7) (3) (2) (8) (2) (24) (3) (3) (12) (8) (7) (5) (6) (4) (5) (6) (2) (6) (6) (2) (7) (5) (23) (2) (5) (3) (4) (2) (22) (8) (11) (11) (5) (3) (124) (37) (15) (4) (3) (9) (19) (15) (35) (9) (5) (2) (6) (69) (2) (31) (10) (12) (3) (6) (4) (2) (2) (4) (10) (2) (46) (4) (15) (2) (5) (5) (3) (4) (3) (2) (44) (17) (7) (4) (3) (15) (12) (130) (2) (7) (3) (6) (24) (3)
Yes. But no.

Samarbejde

Få 5% i rabat ved at skrive 'Xenia' i bemærkningsfeltet på ordren.