Hej efterår!

Billede lånt her

Selv om vi officielt har været i efterårssæsonen, sådan målt på kalenderbasis, i snart halvanden måned, er det først sådan rigtigt på det sidste, at det er begyndt at føles efterårsagtigt, er det ikke rigtigt? På det sidste har vi været heldige, hvis det har været en dag helt uden regn, og i går løb jeg fx en tur (i langærmet), som føltes ret kølig – og hvor det i øvrigt blev mørkt undervejs. Og altså sådan mørk på efterårs-helt-mørkt-måden og ikke på sommermåden, hvor det aldrig bliver sådan helt mørkt alligevel. Det er også sådan først på det sidste, at jeg er begyndt at få lyst til efterårsmad frem for det lidt lettere sommermad. Har I andre det også sådan?

Jeg har af den grund herunder samlet en masse af mine opskrifter, som jeg på en eller anden måde betegner som efterårsopskrifter, eller som jeg bare får mere lyst til at lave og spise, når det er efterår. Ikke overraskende er der mange supper og lidt tungere gryde-agtige-retter. Generelt får jeg lyst til varmere og mere fyldige retter, når det bliver koldt – og også til mere hygge, hvorfor der nok er flere kager og lækre ting i efterårsgruppen end der fx ville være i en tilsvarende forårs- eller sommerliste 😉

Hvad spiser I især, når det bliver efterår og køligt? Jeg spiser jo (som I ved) rosenkålene skræmmende ofte – og den gode græskarsuppe skal jeg have mindst én gang i løbet af vinterhalvåret – og gerne flere.

Og ja, der er mange – jeg har virkeligt udgivet mange indlæg i min tid efterhånden, og jeg er meget dårlig til at pille fra. Forhåbentligt ser I det kun som en god ting 😉

NB: For de af jer, der er LCHF’ere, skal I være opmærksomme på, at opskrifterne herunder er et udpluk af alle de opskrifter, jeg nogensinde har udgivet, og derfor altså også en god del helt almindelige opskrifter indeholdende korn, sukker m.v. Bare så jeg ikke lige pludseligt får et væld af kommentarer a la “hvedemel er altså ikke LCHF” ;P

(den der gulerodskage med creamcheese-frosting er i øvrigt klart den næste kage, jeg skal prøve at LCHFicere – den er SÅ god! :P)

5 comments

  1. Årh, en masse opskrifter. Du kommer da til at spise godt hele efteråret 😀
    Jeg kan også godt mærke, at jeg har mere behov for at hygge, når vejret bliver koldere og der er mørkt når jeg står op, og når jeg kommer hjem. Og hygge for mig inkluderer altid mad, på den ene eller anden måde. Så jeg kan allerede krydse gammeldags æblekage af listen 😀
    Til aftensmad spiser vi meget mad, der er lavet i stegesoen. Det er så let at lave, det tager godt nok lidt tid at lave, men det smager jo fantastisk. Og det er altså også ret hyggeligt. Af en eller anden grund synes jeg det er helt ok, at spise brun og grim mad i de kolde måneder 😀

    1. Jeg tror nu bestemt ikke, jeg får nået at lave alle opskrifterne – nok ikke engang halvdelen. Men det er altid rart med inspiration 😀
      God ide med stegesoen – sådan en har jeg faktisk ikke selv, men jeg ved, at min kommende roomie har en, så det kan være, at jeg skal prøve at eksperimentere lidt med den i løbet af de næste par måneder 🙂
      Og ja, jeg er helt enig – af uransalige årsager er bleg eller brun mad mere ok, når det alligevel er blegt eller brunt udenfor også 😉

  2. Ang. Den gullerodskage , så bruge madbandittens æblekage og bruge gulerødder og krydderier der passer til den istedet ! Det hsr jeg gjort og gal den er god!

    1. Supergodt tip, det vil jeg klart overveje! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *