Hjemme hos Xenia Anno 2014

Okay, så i dag er jo sidste dag i 2014, så vi kommer nok ikke uden om en lille opsamling. Bare en lille bitte en for nu, jeg lover! I 2014 har jeg været ret on ‘n’ off med det her blogging-lal, så samlet set har jeg nok udgivet en del færre opskrifter, end jeg fx gjorde i 2013. Tror jeg. Jeg har faktisk ikke engang tjekket. Ej, okay, det er skidt. 2 sek…

Okay, nu har jeg tjekket! I 2013 udgav jeg i alt 188 indlæg – i løbet af 2014 er jeg nået op på 143, så det er faktisk ikke engang så slemt, som jeg havde frygtet. Pyh! Apropos statistik er der i øvrigt også sket stor fremgang i løbet af i år, hvilket jo er awesome. Sidste nytår havde jeg fx lige rundet 1100 følgere på Bloglovin’ – der er vi (I?) nu mere end 1000 mere. Yowza! Hvis vi taller alle læsere og ikke kun faste, har der i alt på bloggen i år været 394.221 besøgende – sammenlignet med de 181.639 fra året før. Hvis man lige må ligge janteloven på hylden et kort øjeblik, vil jeg gerne lige sige, at over en fordobling er ret stærkt. TAK, søde mennesker!

Ligesom året før det, har 2014 også været et virkeligt godt år, dog nok med en flere op- og nedture end det foregående, men sådan er det nok ofte, når der sker så mange forandringer, som jeg har været igennem i år. Bl.a. er jeg gået fra fuldtidsansat på mit yndlingsjob til studerende (igen) – dog stadig med et par ugentlige besøg på det rare job, som jeg gudskelov stadig har. Jeg er som sådan glad nok for studiet, men skal gerne være ærlig og sige, at jeg savner den frihed, jeg havde, da jeg “bare” arbejdede. Et studie kræver altså bare en del mere af en, hvilket I selvfølgelig også har kunne mærke. Ikke mindst i forhold til at man skal møde og lære en masse nye mennesker at kende, hvilket jo som udgangspunkt ikke er min yndlingsting 😛 Herudover er jeg også flyttet for “nyligt” (er to måneder stadig for nyligt?). Jeg er vild med at bo i København, så det er klart en af de bedste beslutninger, jeg har taget – men igen, forandringer, forandringer, forandringer. Heldigvis har jeg stadig en skøn familie og virkeligt fantastiske venner, som jeg også har lavet rigtigt mange gode ting med. 2014 har stået på et væld af sjove oplevelser, lige fra koncerter og festivaler, over restaurantbesøg og sjove fester, til helt almindelig og rar “hængen ud”. Jeg er fan af herlige mennesker!

Nå, anyway. I får selvfølgelig et statusindlæg for december her i morgen (eller når jeg lige orker), når december reelt er overstået. I den forbindelse fortæller jeg også lidt mere om, hvordan jeg vil køre videre med månedsindlæggene. Jeg stopper dem ikke, men det bliver måske i et lidt andet format fremover. Det har jeg ikke taget helt stilling til endnu, men mere om det, når jeg får besluttet mig i hvert fald.

Rigtigt godt nytår til jer alle! Og jeg håber, at vi “ses” (altså sådan i virtuel forstand, forstås) rigtigt meget mere i 2015! Ha’ en god aften, og pas på fingre og øjne og andre essentielle lemmer, ‘kay?! 😀

Kategorier: Blogging, Hverdag

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!