Hvad er du bange for?

Det er jo ellers ikke fordi det ligefrem skorter på selvindsigt og -erkendelser her i mit lille hjørne af internettet, synes jeg. Men hvis jeg skal være ærlig, er det jo nok mest vedrørende ét enkelt område af mit liv og mig: nemlig mad og sundhed. Men der er jo så meget andet, der er med til at udgøre min person. Det må der jo nødvendigvis være! Og derfor blev jeg for nyligt udfordret. Normalt er jeg ellers ikke typen, der bider på sådan noget – men lige her følte jeg mig truffet. Jeg blev nemlig spurgt: Hvad er du egentligt bange for? Og jeg blev faktisk helt forpustet bare af at tænke over det. Hvad er jeg bange for? Som så mange andre er man jo nok altid lidt bange for ikke at slå til, ikke at være god nok. Man er bange for at være for ærlig og sårbar og for at blive bekræftet i at netop dét er en dårlig ide. Måske man er lidt bange for at tage chancer, da chancer jo altid har en vis grad af risiko i sig også. Ja, der mangler i hvert fald ikke ligefrem ting at være bange for! Så derfor besluttede jeg mig for at tage udfordringen op og i hvert fald anfægte én af mine.

Jeg har tidligere spillet en del musik, men har altid været nærmest rædselsslagen for at spille for andre. For når man spiller og synger for andre mennesker, åbner man jo op for at blive dømt, gør man ikke? Og det er der nok ikke nogen af os, der rigtigt bryder os om, når det kommer til stykket. Denne frygt er nok en af de største årsager til at jeg stort set ikke spiller mere – for hvad er pointen i at spille musik, hvis det kun er for én selv? Jeg har spillet for mange mennesker lige præcist tre gange i mit liv. Jeg kan ikke påstå at jeg nogle af gangene var decideret glad for at have gjort det, men jeg oplevede da en vis form for lettelse og sejr ved at have overvundet mig selv og gjort det! Første gang var til en forårskoncert i gymnasiet – også takket være en udfordring, dengang dog én, jeg gav mig selv. En anden gang var til min morbror og tantes bryllup for snart tre år siden. Også rimeligt nervepirrende! Og sidste gang var til min fars bisættelse for 4,5 år siden. Især sidstnævnte er ret relevant her, fordi den sang, jeg har valgt at vise jer, faktisk er den samme som den, jeg spillede i den forbindelse. Jeg må dog indrømme, at jeg snyder bare en anelse her: Videoen er nemlig efterhånden en håndfuld år gammel. Men dels er jeg jo desværre lidt ude af træning og dels ved jeg, at det her projekt aldrig var blevet til noget, hvis jeg først skulle have indspillet en ny sang – så meget vil jeg det altså alligevel ikke. Og nej, kvaliteten er ikke særligt god, men det kan I forhåbentligt (også) se bort fra.

Så here goes – Xenia på slap line – eller hvad man nu siger! “Enjoy”.
(Og vær nu lige lidt søde, ‘kay – hvis I ikke kan lide det, hvilket er helt fair, så vær lige venlige bare at holde det for jer selv, ellers bliver jeg nok lidt ked 🙂 Og, øhm, jeg tager lige forbehold for, at jeg måske sletter dette indlæg igen. Jeg ved jo aldrig, hvordan jeg har det i morgen!!)

 


Sandhedens time: Hvad er du bange for?


43 comments

  1. Åhh, jamen søde Xenia, hvor har du bare en fin stemme!
    Og hvor er du bare meeeega modig, at du tør lægge det ud på den måde – det er virkelig sejt! 🙂

    Jeg tør slet ikke, at starte på listen om, hvad jeg er bange for, for den er temmelig væmmelig lang, er jeg bange for(høhø) 😉 Men jeg kan løfte sløret for, at jeg også har indspillet temmelig mange af den slags videoer, og dem har ingen andre end jeg set. Og kommer sikkert aldrig til det. Så derfor synes jeg virkelig det er mega modigt og sejt, at du blotter dig på den måde – og gud en fin stemme altså, men det har jeg vist allerede sagt 😀

    1. Tak, søde Vikki! Det var virkeligt nervepirrende, men nu tror jeg faktisk bare, at jeg har affundet mig med det 🙂
      Men du har ret, det føles lidt som at blotte sig – selv om det jo “bare” er noget spil og sang, føles det bare meget personligt!

  2. Intet smukkere end at “face” sin frygt. Det er stort. Du synger virkelig smukt og sårbart. Man kan fornemme den ro musikken giver dig. Du har talent Xenia.
    Forfriskende med noget mere personligt her på bloggen.

    1. Mange gange tak! Og dejligt at du synes om det 🙂

  3. Så modigt af dig! Flot og inspirerende indlæg, du synger jo fantastisk 😀

  4. Sejt skrevet, Xenia. Det gør mig ondt med din far <3 Har selv mistet min, og uden at lave den der "jeg ved hvordan du har det", sender jeg alligevel en ekstra tanke til dig!

    1. Tak – og så får du da også en tanke lige lukt tilbage igen!

  5. Ps. Du både synger og spiller mega godt!

    1. Og tak for de pæne ord 🙂

  6. Du har absolut ikke noget at være bange for! Det lyder dejligt!

    1. Tak, Nadine, det er jeg glad for, at du synes 🙂

  7. Jeg synes det lyder rigtig rigtig godt, det skal du bestemt ikke holde dig tilbage med en anden gang. Go for it 😀

    1. Åh, ja jeg tror nu ikke, at det ligefrem bliver en tilbagevendende begivenhed eller noget, men tak ikke desto mindre ;P

  8. Kære Xenia. Det var modigt at sætte den på, du har dog intet at være bange for, du synger meget smukt

    1. Tak skal du have Gitte – det føltes i hvert fald også modigt, da jeg gjorde det, haha 🙂

  9. Hvor er du god og modig, Xenia! Virkelig! 🙂

    1. Mange mange tak, søde Jane!

  10. Jeg synes du er mega sej, Xenia!
    Og for at svare på dit spørgsmål: Klovne og edderkopper.

    1. Taaak! 🙂
      Og jeg er desuden helt enig mht. klovnene – de er super klamme! Edderkopper (i fornuftige størrelser) har dog aldrig gjort mig så meget 😉

  11. Hvor er du sej! Det lød da super godt! 🙂
    Jeg er nok mest bange for at miste mine nærmeste og så for kærlighed. Har fået mit hjerte knust så hårdt, at nu hvor jeg næsten er helet helt igen, er jeg ikke sikker på at jeg tør sætte mig selv i sådan en sårbar situation igen. 🙁

    1. Tak skal du have, Sara 🙂
      Åh ja, det er også nogle af de farlige ting – og sikke noget da, det kan jeg godt forstå, at du er lidt beklemt ved :/

  12. Det lyder SMUKT!
    Har selv spillet musik i en del år + et år på musikefterskole, men jeg synes også det er svært at stille sig op – måske især fordi det betyder noget (meget) for mig.
    Men du har altså slet slet ikke noget at være nervøs for!<3

    Maria.

    1. Tak Maria 🙂
      Jeg tror du har ret i, at en stor del af grunden til, at det virker så grænseoverskridende, er, at det jo betyder noget for en – ellers ville man vel ikke gøre det til at starte med 🙂

  13. nej hvor er det fint- hvor er du dygtig -meget fin og dejlig stemme
    og meget modig- respekt !!
    Jeg er bange for så mange ting men prøver mest at ignorer dem så de ikke føles virkelige -ups og lige i øjeblikket kommer de KUN frem i de der mørke time omkring kl 3 -men en dag tør jeg vel se dem i øjenene så vokser man nemlig.
    kh

    1. Tusind tak, Henriette 🙂
      Jeg tror generelt der er mange af os, der gør vores bedste for at skubbe de farlige ting væk, når vi er vågne – men de har jo desværre bare en tendens til så at komme snigende, når man mindst venter det!

  14. Åh, jeg har det på helt samme måde, når det kommer til musik! For mig er det dér, jeg er allermest sårbar, så det er noget, jeg i høj grad holder for mig selv. Og jeg er så ked af det, for det er jo ærgerligt, når det samtidig er det, jeg elsker højest.

    Så jeg synes, du er SÅ sej, at du har taget dig mod til at lægge sådan en video op! Det lyder jo så fint 🙂 Gid jeg havde dit mod!

    1. Ja, det er en ærgerlig problematik – jeg endte jo desværre til sidst et sted, hvor jeg næsten ikke kunne se pointen med det længere. Jeg håber ikke, at du når dertil!
      Og mange tak – jeg håber forresten at alt kommer til at gå fint til den der musikeksamen, du vist nok har om ikke så længe?! 🙂

      1. Jeg nyder heldigvis stadig musikken det meste af tiden, men jeg får godt nok også givet mig selv mange hug undervejs, fordi jeg hader, når jeg ikke kan gøre tingene perfekt. Og så bliver det lidt en ond cirkel, hvor jeg ikke får øvet, fordi jeg er “dårlig” til at starte med, og så har man jo slet ikke lyst til at skulle vise det for andre. Suk, det er ikke nemt!

        Godt husket – jeg har nemlig en musikeksamen om et par måneder. Heldigvis er det jo i forbindelse med pædagoguddannelsen, så det er fortrinsvis børnesange, hvilket helt sikkert gør det nemmere på sårbarhedsfronten.. Men jeg synes bestemt ikke, at det er rart at skulle synge og spille på den måde foran andre – og især ikke når jeg jo i høj grad bliver bedømt i dette tilfælde. Så det skal nok bare overstås 🙂

        1. Ja, man kan nemt blive (for) perfektionistisk – vi behøver vist heller ikke at snakke om, hvor længe dette indlæg har ligget som en kladde, før jeg endeligt bare tog mig sammen og udgav det! ;D
          Ja, børnesange er heldigvis lidt nemmere – jeg har heller ikke de store problemer med at synge for/med børn 😉 Den eneste gang jeg bogstaveligt talt er blevet bedømt for min musik, var til musikeksamen i 3.g – hvor én af tre dele til eksamen bestod af et solonummer for lærer og censor – det var bestemt heller ikke sjovt. Men det gik faktisk så godt som det kunne, så jeg var tilfreds 🙂 Fun fact: jeg spillede faktisk den sang i videoen her 😉

  15. Det er satme modigt at lægge sådan en video ud på nettet og jeg tager hatten af for dig.
    Synes det lyder smukt og det må have været svært, at synge denne sang til din fars bisættelse.
    Hvis jeg kunne synge bare halvt så godt som dig, ville jeg være godt tilfreds.
    Du skal da igang med at spille og synge igen…

    1. Mange tak, Nadia – ja, du har ret, det var helt bestemt en svær situation at skulle synge til bisættelsen. Men samtidigt var det faktisk meget godt at have noget at tage sig til andet end bare at sidde, du ved?
      Jeg overvejer med jævne mellemrum at begynde igen – lige for tiden synes jeg dog desværre bare ikke, at tiden er der – men måske det sker en dag 🙂

  16. Tak for sangen til vores bryllup! Jeg kan stadig mærke gåsehuden fra din fars bisættelse! Jeg glæder mig til at høre dig igen.

    1. Jamen velbekomme da – det var så dejligt, at I blev glade for det! 🙂

  17. Hvor er du bare sej, Xenia, og din stemme er SÅ smuk og fin!

    1. Mange tak, Marianne, hvor er det sødt sagt!

  18. Det er sejt og modigt gjort – men når man har en så fin stemme, så burde det slet ikke være sådan en overvindelse 🙂

    1. Tak Sofie – og åh ja, hvis det dog bare var så enkelt 😉

  19. Kære Xenia!
    Hvor beundrer jeg dig for dit mod. Og sikke en fin stemme, du har – kan især godt lide, når man kunne høre dit fuldregister. 🙂
    Mistede selv min far for 7 år siden, og kan slet ikke forestille mig, hvad det må have taget af indre styrke, at synge til sådan en begivenhed! Det er virkelig sejt gået!
    Varme tanker fra Katrine

    1. Mange tak, Katrine. Egentligt føler jeg mig ikke modig – men jeg er da aldrig blevet kaldt det så mange gange før som i forbindelse med dette indlæg, så måske der er noget om det 🙂
      Det var helt sikkert hårdt at synge til bisættelsen. Men samtidigt tror jeg faktisk, at det hjalp mig til at “holde sammen på mig selv” – da jeg jo netop vidste, at jeg skulle være klar til at kunne synge 😉
      ~Xenia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *