Hverdagsmåltider

Mon ikke det er på høje tid med en omgang hverdagsmåltider igen nu? Det er i hvert fald et godt stykke tid siden sidst efterhånden! Én fordel der var, da jeg stadig kaldte dem Mandagens Måltider var da i hvert fald at jeg fik lavet dem på en jævnlig basis 😉 Men no matter, her kommer de måltider jeg spiste på en vilkårlig dag i sidste uge (vilkårlig = jeg kan ikke huske hvilken dag, det var – men det var i hvert fald en dag, jeg trænede!) 😀


Dette er min absolut favoritmorgenmad lige for tiden! Røræg med en rest kylling, avocado og peberfrugt. Uhm, så er jeg i himmel lige fra morgenstunden! Desværre er det ikke noget, jeg kan få hver dag, da det jo både kræver en rest kylling og modne avocadoer. Men hver gang chancen byder sig, griber jeg den 😀

Denne her ret har I jo efterhånden set et par gange efterhånden, men det er altså også bare en af min all-time favoritter. Det er supernemt, smager fantastisk og er genialt på madpakken. Hvis I stadig ikke har prøvet den, må I love mig at gøre det snart 😀 Jeg putter gerne en klat kokosolie i bøtten for at hæve fedtprocenten i min frokost på en nem måde – når jeg spiser det som aftensmad, bruger jeg oftere creme fraiche eller lignende 🙂

Jeg spiser jo ret sjældent frugt nu om dage, men på de dage hvor jeg træner (jeg er startet til crossfit for et par uger siden), er en banan med peanutbutter altså et meget godt mellemmåltid inden, hvis jeg har spist tidlig frokost og først får aftensmad efterfølgende. Jeg har også planer om at lave nogle hjemmelavede protein-agtige-barer på et tidspunkt, som kan bruges på samme måde 🙂

Lige for tiden er dette mit go-to nemme aftensmåltid: Blomkålsmos med pølser og ristet broccoli med hvidløg og parmesan. Super nemt og super lækkert. Simple as that 😉

Hvad er det bedste, du har spist på det sidste?
Hvad er din yndlingsmorgenmad, som du ville spise hver dag, hvis du kunne?

Kategorier: Hverdagsmåltider, LCHF

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!