Hverdagsmåltider

Inden vi snakker om onsdagens måltider, vil jeg først gerne vende noget lidt med jer. Den sidste lille uges tid har jeg nemlig målt, vejet og indtastet min mad for at få et overblik over, hvor jeg ligger mht. energifordeling og kulhydratniveau. Begge ligger sådan set ganske fint – jeg bestræber mig for tiden på at holde mig over 75% fedt – gerne 80 – og ca. 5-10 % kulhydrat – og så naturligvis protein for resten. Men dette lille eksperiment har efterhånden fået mig til at indse, at jeg måske i virkeligheden spiser for lidt. Jeg har længe – nok ubevidst – satset på at ligge omkring 1800 kcal om dagen – selv om jeg jo godt ved, at man i virkeligheden burde smide kalorierne (næsten) helt ud til højre, når man spiser LCHF. Men kalorietælling ligger desværre efterhånden så indgroet i mig, at det ikke bare er sådan ligetil at ignorere det. Sådan ved jeg, at der er mange af jer andre, der også har det. Men hvis jeg endelig skal gå bare lidt op i det, bliver jeg nødt til at sørge for, at det i det mindste er et “rigtigt” tal, jeg går efter. 1800 er selvfølgelig ganske fint for nogen, men jeg er altså langt fra et lille nips eller gennemsnitshøjde. Jeg er 182 cm og vejer dermed også en del mere end mange andre, der også efterstræber 1800. Det kan jo ikke være rigtigt! Derfor har jeg nu besluttet mig for forsøgsvis at spise mere. Jeg vil gøre mit ypperste for at se helt bort fra kalorietallet og i højere grad bestræbe mig på stadig at få ca. 75-80% fedt, ca. 1 g protein pr. kg kropsvægt, og holde mit kulhydratniveau på mellem 20-50. Og så vil jeg kun måle, så længe jeg føler, det er “nødvendigt”. Jeg ved, der er mange, der snildt kan slippe af sted med overhovedet ikke at måle, men jeg har desværre, som I ved, tendens til let at overspise – og så kan jeg også have svært ved at føle mæthed, hvilket altså gør det rimeligt nervepirrende bare at skulle forlade sig på sin mæthedsfølelse! Er I andre gode til at mærke efter, eller kæmper I også hele tiden med det som jeg?

En anden ting, jeg kæmper lidt med lige for tiden er en konstant trang til tebirkes. Seriøst, hvad sker der lige for det! I eftermiddags googlede jeg helt seriøst “hvorfor har jeg lyst til tebirkes hele tiden?”. Overraskende kom der ikke noget brugbart frem 😉 Men jeg er lykkeligvis standhaftig og er ikke faldet i, selv om jeg ærligt talt kæmper lidt. Mine fat bombs er dog virkeligt et godt incitament for bare at køre hjem uden nogle svinkeærinder! 😀 De er virkeligt et hit – og bliver helt bestemt lavet igen, så snart jeg løber tør! Hvad gør I for at overtale jer selv, når cravingsene er ekstra voldsomme?

Nå, det blev en lang intro i dag. Men her er i hvert fald nogle hverdagsmåltider – og denne gang er det i sandhed hverdagsmåltider, for billederne viser nemlig det mad, jeg spiste i onsdags. I går kørte jeg desuden periodisk faste, så der er kun tre måltider denne gang: frokost (i form af madpakke), eftermiddagsmåltid og aftensmad.

 

Min frokost og madpakke var to stykker kernebrød lagt sammen med smør, spidskål (i mangel af salat) og ost (havarti er min favorit, eftersom det ikke smager rigtigt af ost ;P). Jeg er virkeligt blevet fan af det kernebrød – det er perfekt som en hurtig løsning, når man ikke lige har andet parat!

 

Da jeg kom hjem efter at have modstået tebirkesenes sirenesang, kastede jeg straks denne skål i mig. Godt med fedt til at afværge cravings – og det hjalp dejligt!

 

Ja, det er jo altså ikke for sjov, at jeg siger, at jeg er bidt af en gal fisk. Min aftensmad både tirsdag og onsdag var de lækre lakseruller med wasabi (og så snakker vi ikke om at jeg fik laks til frokost i dag og igen i morgen!). Jeg savner overhovedet ikke sushi, når jeg kan spise dem her med jævne mellemrum, så dem vil jeg klart anbefale til andre sushielskere!

 

Nu jeg har fortalt, at jeg har målt og indtastet dagen, kan jeg da godt lige oplyse de forskellige værdier, hvis I skulle være interesseret. Jeg endte på en energifordeling, der hedder 81% fedt, 14% protein og 5% kulhydrat (faktisk kun 13 g netto-kulhydrater!). Hvis jeg gerne vil nå de ca. 1 g protein pr. kg. kropsvægt, ligger jeg dog lidt lavt, hvorfor jeg nu, som nævnt, har besluttet mig for forsøgsvist at hæve mine mængder. Jeg tror jeg som udgangspunkt vil indføre morgenmad igen, det er vist den nemmeste måde. Selv om jeg godt kan lide mad og har en god appetit, er der jo alligevel en grænse for hvor meget man kan spise på et enkelt måltid ;D

Det var dét for denne gang. Jeg håber, I stadig synes, det er interessant med lidt hverdagsmåltider ind imellem! 😀

 


Hvad er det bedste, du har spist for nyligt?


16 comments

  1. Jeg skal da have prøvet den lakserulleopskrift en dag – det ser superlækkert ud! Er det hvededelen af thebirkes du savner eller birkessmagen? For hvis det er det sidste, kunne du måske riste nogen birkesfrø på panden? Det burde vel gå fint på lchf også.

    Laila

    1. Det er SÅ godt! Én af de ting, jeg laver igen og igen, og det er sjældent for mig 😀
      Jeg ved det faktisk ikke – umiddelbart tror jeg det er remonce-delen – og så det bløde og søde. Og så er det måske i virkeligheden også bare kulhydratchokket – forhåbentligt går det snart over! 🙂

  2. Kære Xenia
    Super godt indlæg, især fordi vi nok er nogle stykker, der ikke kan sige os fri fra at have det på samme måde. Altså, come on, vi er jo blevet indoktrineret med fedtforskrækkelse og kalorietælling, så selvfølgelig føler man en vis sandhed i det. Det er jo nærmest vores barnelærdom!!

    Nu ved jeg jo ikke, om dit mål er at tabe dig eller at holde vægten? Men næsten i begge tilfælde ville jeg sige, at du godt må skrue op for kalorierne – hvis vi skal blive i den terminologi. For som vores ’barnelære’ har lært os, så skal en gennemsnitlig kvinde, der vil holde vægten, have omkring 2000kcal. for at være på en stabil vægt – vel at mærke, uden at medtælle motion.

    Når vi så snakker LCHF..? Ja, for mit eget vedkommende, så tabte jeg mig, da jeg lagde min kost om til LCHF, men måtte sande, at det var HIGH FAT delen der var den virkelige væsentlige faktor. Først da jeg skruede op for fedtet, kom der ordentlig skub i vægttabet – og det skal siges, at jeg har spist hvad der har føltes ’behageligt’, men ligget omkring de 1800-2200 kcal. om dagen – og jeg er 172cm., FYI. 😉 Jeg brugte også en kalorietæller til at holde styr på mine tal, men først og fremmest fordi jeg skulle lære at kontrollere mine kulhydrater. Og ligesom dig, har jeg nogle øvre grænser for mit kulhydrat indtag: max. 50g. (netto) og max. 10% af det daglige indtag.

    Og så tror jeg vitterligt, at der er forskel på hvad slags kalorie man spiser. Hvis jeg ligger omkring de 1800-2200 på en high carb kost, ja, så tager jeg på. Hvor det modsatte sker på LCHF.. Og så ved man jo godt hvad man vælger.. 😉 Når det er sagt, så mener jeg ikke at LCHF skal være et carte blanche til at gå amok i mad. Dels fordi der også er nogle vanemæssige aspekter i måden hvorpå vi spiser. Man mærker mæthedsfornemmelsen på en anden måde, end på high carb mad, hvilket kan føre til overspisning (i hvert fald for mig). Det bliver lidt damebladsagtigt, men det der med at mærke efter.. Er det overhovedet sult? Eller er det mere vane, at nu kunne det være hyggeligt med lidt lækkert (Jeg kæmper selv med det – tro mig!) eller hvis man er i en social sammenhæng, hvor det er sædvanen?

    Noget af det vigtigste i denne forbindelse, tror jeg, er det stabile blodsukker. Og der priser jeg mig lykkelig for at have sluppet kulhydraterne, så jeg ikke craver dem så meget længere. Og heldet med at få bugt med dem, skyldes uden tvivl et solidt indtag af protein og fedt. Men jeg er bestemt ikke hellig, jeg har skam mine kampe…! Og når de kommer, gør jeg nok noget, der ikke er så populært i LCHF sammenhæng; jeg drikker sukkerfri sodavand! Ups, the cat is out.. 😉 Og så spiser jeg et stykke mørkt chokolade med et tyk lag smør på. Gerne så tykt, at det lige når kvalme grænsen – så kurerer man sgu alle cravings.. 😉

    1. Okay, det blev da vist et åndssvagt lang indlæg, jeg lige kom med der.. 😉
      Nå, men jeg kom lige i tanke om et indlæg, jeg engang havde læst hos Mads, omkring det at tælle kalorier. Synes det er ret interessant. 🙂

      http://www.genvejen.dk/glem-alt-om-at-taelle-kalorier-sadan-spiser-jeg-5000-kalorier-om-dagen-og-taber-mig-samtidigt/

      1. Lange kommentarer er kun gode, det viser bare at man har ramt noget relevant 😉
        Og ja, superinteressant indlæg da! Det bekræfter jo kun det, at en kalorie altså ikke bare er en kalorie. Jeg ved at Andreas Eenfeldt (kostdoktorn) på et tidspunkt har haft et lignende forsøg – hvor vedkommende ganske vist tog på kilomæssigt, men meget mindre end hvad han burde i forhold til kalorieteorien – og han tabte sig stadig i centimeter. Det kan du se her, hvis du ikke kender det:
        http://www.dietdoctor.com/what-happens-if-you-eat-5800-calories-daily-on-an-lchf-diet
        Der er desuden en i en LCHF/lavkarbo-gruppe på facebook, som jeg er medlem af, der pønser på at lave et lignende eksperiment – dog “kun” med 4000 kalorier. Det er virkeligt spændende, synes jeg!

    2. Det er netop den samme logik med de 2000 kcal, som jeg går ud fra. Selv hvis jeg spiste det, som en “ikke-gennemsnitlig” kvinde, burde jeg jo sådan set tabe mig, hvis vi tænker ud fra den helt forældede standard kalorieteori. Derfor tænker jeg også, at jeg mindst burde kunne spise det samme på LCHF!
      Jeg er helt enig i, at der er stor forskel på hvor kalorierne kommer fra. Jeg synes bare, at det er svære er, hvor stor den forskel er og hvor meget det rent faktisk betyder. Jeg går jo som sådan overhovedet ikke ind for at man skal regne hele tiden – men som du også siger, ligger det desværre bare efterhånden så dybt i os. Der findes vel ikke ét menneske, der ikke er blevet tudet ørerne fulde med “jo færre kalorier, jo mere taber du dig”. Jeg kan også selv mærke, at når først jeg er faldet i fælden med kulhydratsorgie, er det meget sværere at komme ud af det igen – i modsætning til hvis jeg spiser samme store mængde mad, bare inden for LCHF-retningslinjer.
      Jeg tror helt sikkert, at det er supervigtigt at mærke efter. Det er bare rent ud sagt skidesvært, når ens mæthedsfornemmelse efterhånden er skudt helt til døde efter år med underspisning/overspisnings-mønstre :O Men jeg bliver da helt sikkert hele tiden bedre til det – alt andet ville være alt for trist 😉
      Light sodavanden er også en gang imellem min brist, hvilket jeg vist også har “indrømmet” i en af de tidligere hverdagsmåltider-indlæg. Personligt kan jeg kun lide pepsi max – ingen andre sodavand – så hvis man får den trang, har jeg ikke engang valget bare at drikke den rigtige sukkerholdige udgave, som jeg ved at mange foretrækker. Men jeg køber nu alligevel lidt en gang imellem, hvis jeg føler, at det kan afværge andre (i min optik) værre ting. Så du er bestemt ikke alene!
      Mine fat bombs er også et hit til at afværge cravings – de indeholder jo i høj grad også det samme som LCHF-oreoen. Det sværeste kan dog være at komme uskadt hjem til dem, har jeg efterhånden erfaret – mine cravings rammer nemlig stort set altid lige dér om eftermiddagen inden fyraften. Nok ikke så usædvanligt 😉
      Fik jeg ramt alle dine gode pointer monstro – vi håber! 😀

  3. Hej Xenia. Hvor er det rart at læse, at jeg ikke er den eneste person, som ikke er et lille nips. Jeg er selv 184 cm høj – og ja når andre “små mennesker” snakker om deres vægt, føler jeg mig som kæmpen i miniput-land 🙂 Jeg vil med spænding følge med i dit projekt, jeg har siden februar spist LCHF og ved, at det er det eneste rigtige for mig – også selvom jeg er udpræget pæreform og gerne vil af med 15-20 kg endnu… men er som dig besat af kalorietælling… glæder mig til dit næste indlæg 🙂

    1. Haha, ja det kender jeg godt. Mange snakker om den magiske “70-kilo-grænse”. Det lyder ret lavt for mig, må jeg indrømme – måske ligefrem utopisk lavt ;D
      Jeg kan også tydeligt mærke, at LCHF passer mig helt fantastisk – uanset om jeg så taber mig på det eller ej. Men hvis der skulle ryge lidt i svinget, ville det da bestemt ikke gøre mig noget. Men alene følelsen af velvære og generel sundhed, som jeg får af at spise LCHF, tæller for en hel del!
      Vi må arbejde på vores kalorietællingstendenser – forhåbentligt bliver det bedre, efterhånden som det bliver mere og mere åbenlyst, at det måske bare ikke har så stor betydning i sidste ende 🙂

  4. Hej Xenia 🙂
    Jeg har fulgt med på din blog i et par uger nu og det vil jeg helt klart fortsætte med! Skøn mad og gode tanker! Jeg er ny indenfor lchf men kan se på forskellige sider, at fordelingen af fedt, kulhydrat og protein udregnes…Kan du fortælle mig, hvordan man/du helt konkret gør det?
    Kh fra Heidi

    1. Hej Heidi
      Mange tak for det – dejligt at høre, at du kan bruge det! 😀
      Jeg bruger personligt siden madlog.dk – det koster lidt at være medlem, men siden er til gengæld super og overskuelig – og der er rigtigt mange madvarer at vælge imellem. Rent praktisk vejer man det, man spiser, og taster ind – og så regner siden energifordelingen ud for dig. Easy peasy! 😀 Jeg ved, at andre også bruger en side der hedder madital, som vist er gratis – den synes jeg dog selv er lidt forvirrende :/ Der findes desuden en masse apps til det også, hvis det er det, man har lyst til 🙂
      Held og lykke med det 🙂
      ~Xenia

  5. Helle Mathiesen

    Hejsa. Det bedste jeg har spist for nylig er faktisk min frokost i dag som bestod af og stegte grill pølser med ost og så din super gode blomkålsalat med radiser og ærter. Den salat vil være rigtig god til mange ting, den smager rigtig godt. Jeg har fundet ud af at når jeg får trang til noget ” mindre smart” mad er det rigtig tit fordi jeg er træt. Jeg har aftenvagt og har tit lyst tit noget at spise når jeg kommer hjem kl. 23.30 og det er ikke fordi jeg er sulten, men fordi jeg er træt.
    Hilsen Helle

    1. Arhmen altså, den blomkålssalat er jo virkeligt også bare et hit, hvis jeg må være så beskeden at sige det (ahem) 😉 Og den er netop perfekt med ostepølser til (men det er der nu også meget, der er, i min optik) 🙂
      Det med trætheden er en supergod pointe! Og du rammer faktisk lige hovedet på sømmet, for de sidste to dage har jeg netop været ret træt, når vi kom til eftermiddagen – så træt at jeg tillod mig selv en eftermiddagslur for at have energi til træning og resten af aftenen 🙂 Jeg tror muligvis, at det skyldes, at jeg er på vej i ketose og lige skal have overstået noget begynderbesvær. Men jeg tror du har helt ret i, at det kun har øget mine cravings! Tak for den indsigtsfulde pointe! 😀

  6. Hej Xenia.

    Det kan faktisk hjælpe på ens lækkersult at børste tænder, måske fordi det meste tandpasta har en dejlig frisk smag, som ikke harmonerer så godt med søde sager – og så glemmer man faktisk (med lidt held) sliktrangen.

    Og vupti – ingen unødige kalorier men fine bisser, ha ha :0)))

    1. Det er et godt tip! Jeg bruger nogle gange tyggegummi, hvilket jo i princippet må give det samme resultat, men jeg vil lige huske tandbørstningstippet også. Så er mit problem dog bare, at mine cravings oftest opstår, når jeg ikke er hjemme – og så har jeg trods alt ikke tandbørste og tandpasta med ;P

  7. Hej Xenia

    hvor er det bare en skøn blog du har, den er blevet min faste go-to inspiration når jeg laver mad;-)
    Men har lige et (garanteret temmelig dumt) spørgsmål…. Når du nævner FiberHusk i en opskrift, er det så den gule eller den grønne du henviser til?

    Overalt i Blog-land skrives der nemlig FiberHusk, husk(Fibre), loppefrøskaller etc, og er temmelig forvirret over hvilket produkt jeg skal bruge;-)

    Tak for en fed blog!

    1. Hej Sarah
      Mange tak for det, hvor er du sød 🙂
      FiberHusk er den gule – hvis jeg bare skriver loppefrøskaller og/eller HUSK er det den grønne, jeg snakker om. Nogle gange skriver jeg også “fintmalede loppefrøskaller”, hvis det er den gule. Hvis du alligevel er i tvivl om hvilken af de to, jeg har brugt, kan du altid lægge en kommentar og spørge 🙂
      Og ja, det kan godt være lidt forvirrende. Selve produktet er jo det samme, men mængden afhænger jo af hvilken af de to, man bruger 🙂
      ~Xenia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *