Hverdagsmåltider: Se min mad, den er gul som… solen?

Da jeg redigerede billederne til dette indlæg, gik det op for mig, at der vist var en klar overflod af gul mad, haha. Jeg vælger at tro, at det er min underbevidsthed, der skriger efter mere sol og flere forårsfornemmelser (jeg forbyder alle at nævne vejrudsigten senere på ugen!), og ikke bare et tilfældigt sammentræf med flere karryretter på én dag. Under alle omstændigheder var det i hvert fald lækkert det hele – ligesom vejret og mit generelle humør lige for tiden. Åh, hvor rart!


Mere eller mindre det samme som hver hverdag på nær en lille variation i form af avocado og basilikum i æggene. Måske jeg skal prøve at huske og tage nogle billeder en af dagene i den kommende weekend – det kunne måske være sjovt med lidt variation 😀

En af mine favoritter og dermed også en af de få retter, jeg laver igen og igen. Og det var naturligvis lækkert som altid!

Lige for tiden har jeg hver dag sådan en lille portion macademianødder (yndlings i hele verden!!) med på arbejde. Jeg spiser omkring halvdelen om formiddagen til at tage den lille sult, hvis den viser sig. Det gjorde den i går – og så spiste jeg resten, da jeg kom hjem.

Jeg var vist lidt i det snacklystne hjørne i går, så jeg nuppede også en banan med peanutbutter. Jeg spiser utroligt sjældent frugt faktisk – og så oftest kun som komponent i salater eller lignende – , men nu er jeg hos min mor, som af og til har bananer, og det lokker ind imellem som lidt sødt. Jeg spiste én sidste uge, og nu spiste jeg så også en i går 😀 Og bananer og peanutbutter er jo en uovertruffen kombination!

I har jo sådan set allerede set aftensmaden – men det gør den nu ikke mindre lækker eller pæn.

Hvad var det bedste I spiste i går?

Hmm, frokosten tror jeg. Jeg er altså bare helt vild med den ret!!

Kategorier: Hverdagsmåltider, LCHF

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!