“Hvilken LCHF-retning følger du egentligt?”

food background

Titelspørgsmålet til dette indlæg får jeg af og til og med jævne mellemrum på mail eller på kommentarer på bloggen her, og da det for nyligt skete igen, besluttede jeg, at jeg ville prøve at skrive lidt om det. Fordi jeg kan da egentligt godt forstå, at det måske kan være lidt forvirrende, især for nye læsere. Spørgsmålet udspringer ofte af, at man både finder opskrifter med decideret u-LCHF’ede ingredienser, som mel, sukker og kartofler m.m. på bloggen (de er dog oftest levn fra min tid helt tilbage før nogensinde helst grad af LCHF), og også nyere opskrifter, hvor jeg fx bruger æbler eller majs og bælgfrugter m.m. Jeg er ikke særligt konsekvens – eller klar i spyttet for den sags skyld – om de råvarer, jeg vælger at bruge eller ikke at bruge.

Det korte og nemme svar på spørgsmålet er “ingen”. Jeg følger reelt set ingen LCHF-retning. Jeg gjorde det engang, og det var godt, men det er ikke tilfældet længere. Et lidt længere og indviklet svar er, at jeg nok er meget flyvsk i mine spisevaner. Nogle perioder spiser jeg så LCHF’et som nogensinde, og relativt strikst. Måske det er flere uger i træk uden pause, måske det bare er et par dage. LCHF er i høj grad mit “hjemme”, så det er det, der er den base, jeg vender tilbage til hver gang. Samtidigt er jeg dog ikke god til at undlade at spise noget, som jeg godt kan lide eller gerne vil, og af den slags ting, er der mange, der ikke er LCHF. For det første. Ofte spiser jeg også ude, og der vil jeg også gerne prøve forskelligt uden at skulle begrænse mig.

LÆS OGSÅ: De 10 bedste ting ved LCHF

Så jeg shopper lidt rundt. Måske spiser jeg LCHF ugens første fem hverdag og kører en masse andet ned i weekenden. Måske tager jeg en dag med striks LCHF, så en dag hvor jeg spiser mere som de mere “normaltspisende”, og så derefter en liberal LCHF-dag. I nogle perioder er det så tilfældigt, som vinden blæser – i andre er jeg meget stabil. Sådan tænker jeg egentligt, at der er mange af jer derude på den anden side, der også er eller har det? Måske køber jeg en pakke rugbrød en dag, fordi jeg ikke gider andet end en helt flad ostemad, og jeg gider ikke engang bage kernebrød først, og så spiser jeg rugbrød i en periode, indtil den pakke er tom. For nyligt spiste jeg havregryn med æble, mandler og mælk til morgenmad i en række dage. I forgårs drak jeg så en varm kakao med kokosolie og smør og æg. Det fungerer (for det meste) for mig at være lidt flaky på den måde.

lchfretning-2

Wrap med chililaks, majs og lime (opskrift på vej) | Doven tomatpasta med mascarpone og spinatPeanutbutteromelet med banan

Jeg har fuld respekt for de folk, der kan kører én LCHF-retning konsekvent og trives på det. Det gør jeg også – altså trives på det, sådan i ordets bogstavelige forstand, men det er for besværligt for mig i længden helt at give afkald på ting, selv om det ville være sejt at kunne. Og opskrifterne på bloggen her afspejler nok netop dette, idet at nogle er striks LCHF, mens andre er meget mere liberale. Jeg har valgt at alle opskrifter, jeg udgiver nu (igen – se bort fra de gamle, som ikke er mærket med kategorien LCHF), er LCHF i en eller anden grad – ikke mindst fordi jeg alligevel trods alt aldrig, når jeg faktisk laver mad i mit køkken, laver decideret ikke-LCHF mad med sukker eller mel eller hvad ved jeg. Men måske bruger jeg fx banan eller ærter eller bønnepasta i én opskrift, mens den næste vil være meget kulhydratfattig. Det er måske forvirrende, men forhåbentligt kan I bruge det alligevel! 

Jeg håber, at dette indlæg var med til at afklare sagerne lidt, hvis I sad flere derude og undrede jer lidt over min tilsyneladende totale mangel af respekt over for LCHF-begrebet. Jeg er ikke så højtidelig, så sådanne labels er ikke noget, jeg tager meget tungt. Det håber jeg også, at I kan leve med 😉

3 comments

  1. Efter 3 år med en rimelig striks LCHF kost, er jeg endt i en “liberal” variant, hvor der også er plads til ris, knækbrød, chokolade og grøntsager med højere kulhydrat indhold.

    Jeg har det dog bedst uden hvidt brød, pasta og bland selv slik, så grundprincipperne i LCHF bliver jeg ved med at holde fast i.

    Tak for kontinuerlig inspiration til gode LCHF retter.

    1. Beklager det lidt sene svar. Det lyder som om vi er på meget lignende niveauer nu – det er min opfattelse, at de fleste med tiden bevæger sig lidt væk fra det meget strikse, men for mig fungerer det i hvert fald netop at holde fast i nogle af grundprincipperne stadig også 🙂

  2. […] P.s. Disse wraps er selvfølgelig ikke særligt LCHF – højst lowcarb. Se evt. mit indlæg om min form for LCHF, hvis du ikke allerede har læst det: Hvilken LCHF-retning følger du egentligt? […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *