Januar 2014 – status

Xenia med thumbs up

Når nu jeg i år – for måske første gang nogensinde – valgte at lave mig en række nytårsforsætter, synes jeg kun, at det må være på sin plads, med lidt løbende status på de ønsker og mål, jeg har sat mig. Derfor vælger jeg, at sætte mig for at skrive en lille 2014-status ved hver måneds afslutning – såfremt jeg husker det, forstås!

Det der især har motiveret denne ide er faktisk, at januar har gået helt fænomenalt ift. mine forskellige forsætter – og det helt uden, at jeg synes, jeg har gjort noget særligt for det. Så det her bliver måske lidt et blære-indlæg, hvilket forhåbentligt også er ok en gang imellem. Når tingene går godt, skal man vel også især huske at nævne det? Selv om indlægget muligvist bliver sådan et, hvor jeg næsten bliver lidt irriteret på mig selv af at læse det – men så længe jeg selv er det, er det nok helt ok, hvis I også bliver det, haha! (til gengæld for dét får I så ét styks makeup-fri søndagsfjæs med ditto fedtet hår, som I kan pege lidt fingre ad – så må der være balance i tingene!)

Nåmmen status her efter første måned i 2014 er som følger:

 

Endnu mere LCHF!
Dette punkt har jeg klaret nærmest ud over alle forventninger, synes jeg. Umiddelbart kan de gange, jeg er trådt udenfor, nok tælles på én hånd – og de har stort set alle været i forbindelse med “særlige lejligheder”. Job well done, mere af det i februar!

Endnu flere sjove og gode oplevelser
Januar er jo min fødselsdagsmåned, så i forlængelse af det kommer der næsten automatisk gode oplevelser på bordet. I januar har jeg fx været i biografen og ude at spise en håndfuld gange, både med familie ifm. fødselsdag samt med andre søde bloggere kombineret med en stor lækker bøf! Herudover har jeg selvfølgelig holdt fødselsdag – med pulled pork, hvilket også altid er fantastisk hyggeligt! Og så har der da været et par lejligheder med sjove folk og et par øl, som i min optik tæller som gode oplevelser, selv om det måske lidt modstrider det foregående punkt ;P

Bliv klogere
Det her er måske nok et af de punkter, der er sværest at måle – især sådan fra måned til måned. Men i januar er der i hvert fald sket det, at jeg selv helt har overtaget den tekniske administration af min blog, så jeg har måtte lære en masse WordPress, som jeg ikke nødvendigvist lige kunne i forvejen. Sjovt! Selv om jeg da nok havde foretrukket at lære det sådan ordentligt fra bunden af i stedet for denne her lidt mere ad hoc-løsning – det må ske, når jeg et tidspunkt lige får et par dage fri eller andet! I øvrigt apropos, så roder jeg af og til lidt i baglokalet, så hvis der går noget teknisk galt eller der er andet, der ikke virker hensigtsmæssigt herinde, må I ikke tøve med at sige det til mig! 😀

Read 100 lives
Januar har ikke været min bedste læsemåned, men jeg er da alligevel nået op på 6 bøger, hvilket da sådan set egentligt er ok, selv om det ikke føles som om, jeg har læst så meget! Og så har jeg netop taget fat på lydbøger for at se, om det kunne være noget – når nu jeg vader så meget for tiden, kan jeg lige så godt prøve at udnytte tiden med lidt bognydning ;P
Se hvilke bøger, jeg har læst i januar, her 🙂

Mindst én udlandsrejse
Altså nej, så langt er jeg sgu ikke lige nået endnu 😉

Afklaring mht. job/studie
Her er der heller ikke sket noget – der satser jeg på først at vide noget officielt omkring marts – hvis jeg er heldig! Men det skrider da fremad med mit projekt på jobbis 😛

Spis mere fisk
Her synes jeg faktisk, at jeg har været rigtigt god. Selvfølgelig i høj grad pga. min fiskelivret, som jeg iflg. mine madplaner faktisk har spist hele seks gange i januar! Men jeg har egentligt også været ok produktiv, når det kommer til nye fiskeopskrifter – hele tre nye opskrifter er det blevet til, hvilket da er rimeligt godt gået i betragtning af, at det før januar var næsten et halvt år siden sidst! :O

Mere blog
Ja, hvad siger I? Jeg synes selv, at januar har været en god og produktiv måned! 22 indlæg i alt er det blevet til – det må være nok, tænker jeg! 😀

Månedens opskrifter:

Smag mindst én ny ting hver måned
Jeg vil faktisk gerne have lov til at sætte et stort fedt flueben her, for jamand, hvor har jeg været god! Synes jeg selv! Både hakkebøffer og rigtig bøf har den stået på – og begge ting, jeg gerne vil gøre igen. To ting er jo ikke ligefrem vildt og voldsomt meget, men når det er bøffer, føler jeg, at det bør tælle lidt ekstra, da det er noget, jeg har været ekstra tilbageholdende overfor. I den næste uge bliver jeg i øvrigt yderligere udfordret, men mere om det i morgen!

Vær aktiv
Yesh! Faktisk har der i hele januar, iflg. min Fitbit, kun været én eneste dag, hvor jeg ikke er nået over de 10.000 skridt! Awesomesauce! Til gengæld er det så et par uger siden, jeg har cyklet, pga. sne m.m., men så længe jeg har gået så meget, er det helt ok i min optik! I gennemsnit har jeg faktisk i januar gået 12.191 skridt om dagen – jeg er tilfreds! 😀
(læs om min Fitbit her, hvis du er interesseret)

Mindre junk
Endnu et tjek. Jeg har faktisk kun én gang spist noget, jeg vil betegne som reel junk. Det er måske meget for mange og lidt for andre – men for mig er det ganske godt klaret. Især fordi det har været “nemt” og næsten ikke noget, jeg har tænkt over – hvilket jo er dér, vi faktisk gerne vil hen!

Se flere IMDb-250- og Disney-film!
Hmm, egentligt havde jeg lidt glemt det her punkt. Jeg har vist ikke set nogen IMDb-film – eller jo, vent, jeg så Ringenes Herre i starten af januar, de er vist på! Jamen tjek så! Og så har jeg faktisk set hele tre Disney (en enkelt Pixar medregnet her)-film, så det må da være godt nok sådan på en måned 😉

Vær (fortsat) glad!
Det her er nok det punkt, jeg gruede mest for her i statussen. Ikke at jeg ikke har været glad – det har jeg altså størstedelen af tiden, det lover jeg! Men lige den sidste uges tid plus lidt løst her og der har jeg været lidt mere nede end jeg ellers plejer. Men det sker jo for selv den bedste, tænker jeg, og håber at det er på retur igen. I dag er der fx blå himmel, kan jeg se, og foråret og tøvejret kommer jo kun tættere og tættere på. Og det der ligger bag min manglende gladhed kommer jo også længere og længere væk, så til sidst er jeg nok helt mig selv igen. Yay!

 


 

Hvad skal jeg gøre bedre/fokusere på i februar?
Ja, faktisk synes jeg jo egentligt, at det er gået forbavsende godt her i januar! Så hvis det bare kan gå nogenlunde lige så godt i februar, er jeg tilfreds, tror jeg 😀 Vi krydser!

 


Langt indlæg – måske I kom til enden, flot klaret i så fald! Hvordan er jeres januar gået? Og er disse indlæg overhovedet noget, I gider have mere af? 😀


16 comments

  1. Ja for f….. da, det er da så godt med en status en gang om måneden;)Jeg har ikke nogen nytårsforsætter men fik da lige en god ide af dig. Hvorfor er det nærmest kun en gang om året man lige reflektere over tingene, det er da meget bedere at gøre det en gang om måneden hvor man har tingene i frisk erindring, og man kan rette ind til højre hvis det ikke lige går som man gerne vil have det. 1000 tak for en super ide.
    Hilsen Helle

    1. Dejligt at du (også) kan bruge det! Og det var netop også min tanke, at det er lidt fjollet at sætte sig en masse mål ved årets start, hvis man så bare glemmer dem de næste 12 måneder. Det her, tror jeg, kommer til at fungere super for mig i hvert fald – så dejligt at I også godt gider læse med! 😀

  2. Hyggeligt med en status – og hvor har du mange, men gode og relevante mål.

    1. Tak for det – og ja, jeg er faktisk også ganske tilfreds med de (mange) mål, jeg fik sat mig 😀

  3. Hej Xenia
    Super blog du har – især får jeg inspiration til min LCHF kost omlægning. (Startede for 11 dage siden og det går super.)
    Har lige lavet din opskrift på ærtesuppe – rigtig nem, hurtig og velsmagende – til min kone, da hun er forkølet.

    Fortsæt endelig din stil her på bloggen og pøj pøj med februar.
    Forårshilsner (næsten) fra Martin

    1. Hej Martin
      Mange tak for din kommentar – det er jo altid dejligt med ros, og jeg elsker at vide, at I kan bruge det, jeg laver!
      Jeg håber din kone fik gavn af suppen – masser af gode vitaminer, så hun kan blive frisk 😀
      ~Xenia

  4. Sådan et indlæg er rigtig godt! Meget inspirerende synes jeg, og en god måde at holde fast i sine forsætter.

    Jeg har et par forslag til IMDB’s top 250 liste du skal tage fast i først:
    – nr 1 – en verden udenfor/shawshank redemption. Det er tydeligt hvorfor den ligger som nr 1! Fantastisk film, en rigtig feel-good film.

    – nr 30 – livet er smukt. En rigtig tåreperser, ret morsom, vildt sørgelig og helt vildt god.

    – nr 45 – the departed- Filmen der gav Martin Scorsese hans første Oscar, og ikke uden grund. Også den film der fik mig til at elske leonardo de caprio – han er blevet en rigtig mand!

    1. Dejligt at du synes, det er relevant!
      Shawshank Redemption har jeg set maaange gange – faktisk er det måske min yndlingsfilm! Så skøn altså!
      Jeg har dog hverken set Livet er smukt eller The Departed, så tak for forslagene 😀

  5. Hej Xenia

    Jeg synes det er et rigtig godt indlæg! Og hvor er du sej!! 😀 .. Det er desuden altid rart, at føle man lærer sin blogger at kende lidt 😉 ..
    Min januar ikke gået helt så godt. Jeg er faldet i nogle gange og har glemt at få lavet frokost. Men! Så er det godt der kommer en februar nu, hvor jeg har fødselsdag (Yay!) og håber på at inkassere janes nye lækre bog 😉 .. Og kan gøre det bedre 😉

    /Christina

    1. Haha, “sin blogger” – men tak, Christina! 😀
      Øv at du har haft mindre god vind – forhåbentligt vender det dog nu for dig! 😀
      Held og lykke, jeg krydser fingre for dig 🙂

  6. SKØNT indlæg! Hvis vi ikke husker at gøre status, og hvis vi ikke husker at fejre vores sejre og vores indsats, så ser livet sgu træls ud. Jeg hepper for en skøn og tilfredsstillende februar. You go, girl!

    1. Præcis! Og når status er så positiv, er det jo ingen problem at opgøre det, haha! 😀
      Jeg skal gøre mit bedste – lige nu er jeg i hvert fald klar og ved godt mod 🙂

  7. Jeg har valgt at skære ned på kulhydraterne i januar og det har resulteret i 10 kg der ikke længere er en del af mig. Jeg har ikke lavet nogen nytårsforsætter, men vi giver den et kryds alligevel.

    Efter at have læst dit indlæg får jeg næsten lyst til at lave nogen!

    1. Supersejt med de 10 kg, Jens – det fortjener da et flueben, uanset om det var et nytårsforsæt eller ej! 😀
      Men ja, sådanne forsætter kan klart være motiverende! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *