Kandiserede og saltede pekannødder

kandiseredepekan3

I dag skal vi først snakke lidt om de her überlækre nødder, som jeg har gået og snacket af de sidste par dage. De er nemlig gode, skal jeg sige jer! Kan I lide pekannødder? (Ja, selvfølgelig kan I det, hvem kan ikke det) Kan I lide søde ting? (Ja, selvfølgelig kan I det, hvem kan ikke det) Og kan I lide salte ting? (Ja, selvfølgelig kan I det, hvem kan ikke det) Og hey, kan I lide ting, der er søde og salte på samme tid? (Jaja, we get it!) Jamen i så fald synes jeg helt sikkert, I skal ile ud i køkkenet og lave sådan en her portion. Det tager max. en halv time, det er nærmest farligt nemt.

Det, der dog især er med til at gøre de her nødder fabelagtige, er yaconsiruppen, som de er sødet med. Kender I yaconsirup? Siruppen kommer fra Peru og udvindes af en særlig rod – og det kan på mange punkter sammenlignes med og bruges som alm. sirup, honning eller melasse. Det, der dog er helt særligt ved yaconsiruppen, er, at yaconroden indeholder en særlig slags sukkerarter, kendt som FOS, som ikke kan fordøjes af menneskekroppen, hvorfor siruppen påvirker blodsukkeret helt umådeligt lidt – faktisk er GI’et så lavt som 3, hvilket jo bestemt er til at overse. Derfor er yaconsiruppen helt ideel for de af os, der har et lidt mere følsomt blodsukker – eller som bare gerne vil undgå de mere raffinerede former for sukker. Faktisk er yaconsiruppen en af mine favoritsødemidler, eftersom jeg umiddelbart ikke har kunne finde noget dårlig info om det, og fordi det, modsat ren sukrin fx, smager helt naturligt uden eftersmag – sådan hen ad en blanding af ahornsirup og mørk sirup. Jeg er i hvert fald fan!

Og nu til opskriften på nødderne, som I jo passende kan lave, hvis I bliver overbevist om også at prøve den der sirup der 😉

kandiseredepekan2

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Kandiserede og saltede pekannødder

Ingen bedømmelser endnu

Antal: g

Ingredienser

  • 250 g pekannødder
  • 1 spsk fedtstof fx olivenolie, kokosolie eller smør
  • 2 spsk fibersirup gold eller yaconsirup
  • 1/2 tsk salt
  • 1 drys kanel og/eller cayennepeber kan udelades

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 160º.
  2. Bland nødderne i en skål med fedtstof, sirup og salt.
  3. Fordel nødder på en bageplade beklædt med bagepapir og rist i ovnen i 20 minutter.
  4. Lad nødderne køle helt af, inden servering.

Noter

Saltet kan udelades for en ren sød version, men det er både med til at fremhæve sødmen og give en fantastisk kompleks smag, så jeg vil egentligt ikke anbefale det ;)

Nødderne fungerer både som snack eller hakkede som topping oven på andre lækre ting. Denne anretning var fx überlækker!

kandiseredepekan1

Kategorier: Favoritter, LCHF opskrifter, Mælkefri, Snacks, mellemmåltider & andre lækkerier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!