Koldskål med mandelkammerjunkere og jordbær

Der kan vist ikke sås nogen tvivl om, at koldskål er den ultimative sommerdessert, vel?! Og ikke kun dessert faktisk, hvis vi skal være ærlige – jeg er overbevist om, at jeg ikke er den eneste, der ofte tyr til koldskål på de allervarmeste dage, hvor al andet madlavning virker som den mest uoverskuelige opgave nogensinde. Så er en rar og kold skål (høhø) flydende sommer lige i øjet. Og koldskål kan faktisk udemærket laves LCHF – og det er hverken (nødvendigvist) sværere eller mere besværligt end at lave den klassiske udgave. Jeg har før benyttet Janes koldskålsopskrift til at lave is og denne gange brugte jeg den sådan set bare igen – dog uden at fryse den ned denne gang, forstås. Den kan måske ved første øjekast godt virke en smule omstændig, men det er den altså overhovedet ikke – og de forskelligemælkeprodukter giver samlet en helt ideel konsistens. Og så er smagen altså absolut heller ikke at kimse ad! Ja, jeg kan faktisk drikke denne koldskål ret, hvis jeg skulle få sådanne lyster, hvilket altså aldrig er sket med andre koldskålsudgaver.

Oftest vælger jeg dog alligevel at putte lidt ovenpå, og det er jo nok her, at koldskål i en LCHF-udgave for nogle lidt mister sin charme. For nej, man kan jo ikke bare bruge de sædvanlige købekammerjunker. Tidligere har jeg bare nøjedes med jordbær og evt. noget nøddeknas af en art, men i torsdags, på årets hidtil varmeste dag, havde jeg – stik mod devisen om at man vil stå så lidt som muligt i køkkenet i varmen – lyst til at forsøge mig med en low-carb udgave af kammerjunkere. Jeg var faldet over opskriften her, som lød både nem og god, så den besluttede jeg mig for at give et skud. Og det er så her, jeg må krybe til korset og indrømme, at selv om de egentligt var ganske nemme at lave (om end lidt tidskrævende) og smagen var da også fin, men sprødheden, den manglede altså desværre 🙁 Og så må man jo gøre op med sig selv, hvad man spiser kammerjunkere for? Hvis du, lige som jeg, spiser dem hovedsageligt for sprødheden, vil jeg nemlig ikke anbefale dig at bruge tid på dem her – for så vil du nok blive skuffet. Hvis du derimod spiser dem for sødmen og følelsen af at få kager på din koldskål, så kan de snildt gå – for de er både søde og kageagtige. Personligt vil jeg altså ikke lave dem igen, men jeg syntes alligevel, at jeg ville give jer opskriften, i tilfælde af at I havde lyst til at prøve noget andet en jordbær+nødde-kombien. Nogle gange skal der jo bare lidt variation til ikke 😉

Udskriv
Koldskål

Antal: 4 portioner
Ingredienser
  • 6 æggeblommer jeg brugte pasteuriserede, da det er nemmere i de mængder
  • 3 spsk sukrin+ gerne malet til melis
  • 1 spsk smagsneutralt proteinpulver kan udelades
  • 7,5 dl kærnemælk
  • 1,5 dl græsk yoghurt
  • 1 spsk vaniljepulver
  • 1 citron skallen herfra
  • 1,5 dl piskefløde
  • evt. lidt flydende sødemiddel/stevia hvis den mangler sødme
Sådan gør du
  1. Pisk æggeblommer sammen med sukrin+ i en stor skål, til det bliver luftigt – brug gerne en elpisker. Pisk så proteinpulveret i, hvis du tilsætter det.
  2. Pisk nu kærnemælk, græsk yoghurt, vanille og citronskal i koldskålen og bland godt.
  3. Pisk piskefløden stiv og vend i resten.
  4. Smag til og tilsæt evt. lidt flydende sødemiddel/stevia, hvis du synes, det mangler.

 

Udskriv
Mandelkammerjunkere

Antal: 30 stk
Ingredienser
  • 200 g mandelmel ikke fedtreduceret (fintmalede mandler)
  • 50 g sukrin gold
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 æg
Sådan gør du
  1. Forvarm ovnen til 150º varmluft.
  2. Mal mandlerne til fint mel i en kaffekværn, blender eller foodprocessor. Gør evt. det samme med sukrin gold’en.
  3. Bland mandelmel, sukrin gold og vanillepulver og saml dejen med æg. Det hele kan evt. gøres i en foodprocessor, ligesom når man laver tærtedej.
  4. Tril dejen til kugler ca. på størrelse med bordtennisbolde. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og tryk dem, så de er ca. 2 cm høje.
  5. Bag kammerjunkerkuglerne i 25 minutter.
  6. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af. Halver dem herefter med en brødkniv og læg dem tilbage på bagepladen med den overskårne side opad.
  7. Tør kammerjunkerne i yderligere 25 minutter.
  8. Lad køle af, og nyd på rar koldskål – sammen med danske jordbær, naturligvis!

 


Indlægget indeholder affiliatelinks.


28 comments

  1. Jeg har også forsøgt mig med LCHF kammerjunkere men var heller ikke imponeret over resultatet. Jeg topper koldskålen med granola fra Swedish Diet (http://swedish-diet.blogspot.dk/2012/05/granola-lchf.html). Den er også god som drys på LCHF yoghurt.

    Kh. Lone

    1. Ja, den granola minder også meget om den nøddemüsli, jeg plejer at lave faktisk – det fungerer supergodt, netop fordi det knaser 🙂 Jeg plejer dog ikke at bruge kokosolie – gør det det mere sprødt efter din erfaring?
      ~Xenia

      1. Jeg synes ikke, kokosolien gør granolaen mere sprød, men den banker fedtprocenten i vejret 🙂
        Mht. koldskål skal jeg prøve versionen med kokosmælk og banan; har du prøvet den?
        Der skal nok en hel del citron i for at overdøve kokossmagen (lidt).
        Kh. Lone

        1. Åh ja, det er selvfølgelig også en god ting!
          Nej, den har jeg ikke prøvet. Det lyder ærligt talt ikke så “koldskåls-agtigt” for mig, må jeg indrømme, men man kan jo sagtens blive positivt overrasket 🙂

  2. Mette fra Nemvejen.dk

    Åhh koldskål har også været meget i mine tanker, men er ikke rigtig blevet til mere end det. Min tanke er dog at forsøge med en base lavet på mascarpone, kærnemælk og æggeblommer, men den tanke at mascarponen kan bringe fedtprocentet lidt højere op end den græske yoghurt. Det er dog ikke blevet til anden end tanken ind til videre… så nu må vi se om jeg når det denne sommer 😀 Ellers er tanken hermed givet videre 🙂

    1. Årh ja, mascarpone lyder genialt! Så kan man måske netop lave det endnu enklere med bare en blanding af kærnemælk og så mascarponen i stedet for tykmælk – sådan “plejede” jeg i hvert fald at lave koldskål. Det vil jeg klart arbejde videre på, tak for forslaget! 😀

  3. Det bliver jeg virkelig nødt til at prøve, det ser jo SÅ godt ud! Jeg vil dog prøve at finde nogle alternativer til sødemidlerne 🙂

    1. Jeg tænker umiddelbart, at det ville være ret skønherligt bare at lave en jordbærdudgave, hvor de blender nogle af de lækre søde jordbær direkte i koldskålen! En banan ville sikkert også du, selvom smagen måske er lidt mindre koldskålsagtig så. Jeg håber det bliver godt! 😀

  4. Er helt ny på siden… fed blog!
    De dersens jammerklunker – skal de bages i ovnen 2 gange 25 minutter? Det lyder af meget, synes jeg 🙂

    1. Jeps, det skal de – de skal jo tørres, ligesom standard kammerjunkere, der også altid bages af to omgange. Og så er ovntemperaturen desuden ikke så forfærdeligt højt af hensyn til fedtstofferne i mandlerne 🙂
      Og velkommen til – dejligt at du kan lide det her 😉

  5. Jeg bliver nødt til at prøve den her koldskål.. Jeg er en af de der, mærkelige danskere, der ikke spiser koldskål normalt. Den her opskrift lokker mig dog, af en eller anden grund lidt. Må hellere følge op på den mavefornemmelse (so to speak) en af dagene:)

    1. Jeg tror også man først bliver helt vild med koldskål, når man prøver den rigtige opskrift. Før jeg første gang prøvede at lave det selv fx, var jeg heller ikke sådan ovenud begejstret – købeversionerne er sjældent helt fantastiske i min optik. Men jeg vil bestemt anbefale, at du prøver denne, når nu lysten rent faktisk er det. Vi kan jo håbe på, at det bliver så varmt igen snart, at du ikke har lyst til andet! ;D

  6. De ser nu ellers rigtig lækre ud, dine kammerjunkere! 🙂

    Jeg er selv på jagt efter de ‘ultimative’ low-carb kammerjunkere, da det et min sommerret nummer 1! Men det er ret svært ikke? Det fleste af os, er vokset op med forskellige slags koldskål, som jo mildest talt kan laves på tusind forskellige måder. Så der kan man godt være lidt fleksibel.. Men det er som om vi ved kammerjunkeren mødes under ét flag; Karen Wolf udgaven – eller er den bare mig? 😛

    Nemmere bliver det ikke, når man som jeg, gerne vil have både sprødhed OG småkage i ét.. tsk tsk.. 😉

    1. Tak – ja, de blev rigtigt fine og smagen var som sagt også fin. Men desværre er det jo efter sigende ret svært at få low-carb bagværk til at blive ordentligt sprødt. Jeg har ikke selv så meget erfaring med LCHF småkager, men disse beviste i hvert fald den teori desværre. Måske det ville hjælpe på det, hvis man tilføjede noget fedtstof? Det er da i hvert fald et forsøg værd 🙂
      Og du har helt ret – koldskål kan – og bliver – lavet i et utal af variationer, men kammerjunkerne, uanset mærke, smager faktisk oftest ens. Sprød småkage med (helst) smør- og vanillesmag. Det er sgu svært at være tilfreds med andet end dét 😀

      1. Altså, man går jo aldrig helt galt i byen, hvis man prøver med lidt ekstra fedt – hvornår har det nogensinde skadet et ret? Hi hi 😉

        Jeg brugte en opskrift, hvor man kun skulle bruge æggehviden. Og så fik den lidt den der makron/marengs feeling, og det gav selvfølgelig lidt sprødhed. Meeen, jeg er ikke færdig med min jagt endnu.. 😉

        1. Nej, det har du da helt sikkert ret i 😉
          Jeg fik også associationer til makron-bagning, da jeg lavede mine – selvom jeg dog ikke syntes, at de mindede så meget derom i det færdige resultat 🙂
          Held og lykke på din videre jagt 😀

  7. Hvor lyder det lækkert og sikke en dejlig sund udgave. Mandelkammerjunkerne tiltaler mig virkeligt – de lyder simpelthen så lækre

    1. Tak! Jeg er også vild med idéen – og egentligt også smagen af det endelige resultatet 🙂 Som nævnt savnede jeg dog bare noget mere sprødhed :/

  8. Du har ret, synes den ser lidt omstændig ud, men super lækker, så er frisk på at prøve den af. Lækkert

    1. Super 🙂 Jeg synes heller ikke at omstændige opskrifter nødvendigvis er en dårlig ting – så længe, de er dét værd til sidst! 😀
      Held og lykke med det 🙂

  9. nataliechristina

    De der mandelkammerjunkere ikke? hold da op hvor ser de gode ud!

    http://www.agoodiebag.blogspot.com

    1. Tak, det er jeg glad for, at du synes! 😀

  10. Mmmmmh.

    Bagte kammerjunker igår 🙂 Vi blev enige om at hvis man kun bager én gang (evt tilsætter lidt 85 % chokolade) ville det være glimrende småkager 🙂

    Men koldskålen skulle jo prøves sammen med (fandt danske jordbær, og hvad spiser man dog eller sammen med dem end koldskål 🙂 ))

    Den bedste koldskål jeg nogensinde har oplevet. Håber min søn mener det samme i aften 🙂
    Fortsat dybt imponeret over maden er lækrere end “det normale” you know

    1. Ja, det ville de sagtens kunne gå som – men “almindelige” kammerjunker er jo basalt set også bare småkager 😉
      Dejligt at I kunne lide koldskålen! Og jeg glædes, ligesom dig, over den lækre mad på daglig basis!

  11. Kom til at tænke på – hvilken slags proteinpulver bruger du? (:
    Bodykraft (soya), ærteprotein eller SunWarrior.. ?

    Maria (der gav dig råd om billig tun i Irma :P)

    1. Hej Maria, der gav mig råd om billig tun i Irma ;P
      Jeg bruger et helt smagsneutralt valleproteinpulver, som jeg har købt hos healthysupplies. Jeg bruger det ikke særligt ofte, så jeg løber nok ikke lige tør foreløbigt, men en gang imellem er det meget fint til retter som fx koldskålen her, hvor jeg gerne vil hæve proteinindholdet lidt 🙂

      Mvh. Xenia (der desuden aldrig fik slæbt sin tømmermændsramte krop i Irma efter tun, da det var på tilbud – og gav op i fredags, da de havde fødselsdagstilbud, da en kø på 15+ mennesker afskrækkede mig en del! 😀 )

  12. Kære Xenia, jeg savner din “print opskrift ud” knap…. Jeg må nemlig bare lave denne koldskål 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *