Koldskål

Koldskål

Så vidt jeg husker, har jeg faktisk aldrig lavet almindelig koldskål selv! Jeg har lavet hindbærkoldskål mange gange, men ikke den helt “rene”. Efter at have set mange indlæg rundt omkring blogland med lækre koldskålsbilleder, kunne jeg til sidst ikke modstå fristelsen længere. Så jeg besluttede mig for at lave den selv – både fordi jeg gerne ville prøve og fordi jeg godt kan lide at vide, hvad tingene indeholder, men også fordi jeg, de sidste par gange, jeg har fået “den gule” koldskål, ikke har været særligt tilfreds med den. Og hold nu op, hvor smagte det godt, det jeg lavede. Jeg fulgte ikke en specifik opskrift, men jeg har læst mange steder, at de laver den med tykmælk og kærnemælk i 1:1 – så det prøvede jeg, og så smagte jeg den ellers bare til med vanille, sukker og citronsaft. Lækkert.

Jeg kom forresten til at købe danske jordbær dertil. De er jo, som de så ofte er og især på denne årstid, ret så dyre, men de duftede så usigeligt godt, at jeg ikke kunne lade være. Kammerjunkerne er de små fra Karen Wolf – dem havde jeg ikke prøvet før, men det var de eneste, de havde i Fakta, så jeg købte dem. Og de er faktisk ret gode – der er grahamsmel i, så man kan bilde sig selv ind, at de er lidt sundere, og så behøver man ikke sidde og knuse dem – det er altid sådan et svineri, hæhæ 🙂

Jeg skriver den med de mål, jeg lavede den med. Men husk at smage lidt til løbende – måske foretrækker du den mindre sød end jeg eller med mere citronsmag 🙂

Hvad kan I bedst lide på koldskål?

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Koldskål

Ingen bedømmelser endnu

Antal: liter

Ingredienser

  • 1 liter tykmælk
  • 1 liter kærnemælk
  • kornene af 1 stang vanilje eller 1 spsk vaniljesukker
  • 1,5 dl sukker
  • 1,5 spsk citronsaft

Sådan gør du

  1. Alle ingredienserne blandes sammen og det piskes godt, så det skummer let. Sæt i køleskabet til det skal spises, eller server med det samme. Det bliver kun bedre af at trække, så vanillesmagen rigtigt kan komme til sin ret.
  2. Spis med jordbær og kammerjunkere eller din helt egen yndlingskoldskålstopping.

Kategorier: Dessert, Morgenmad, Snacks, mellemmåltider & andre lækkerier, Sommer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!