Laks, smørdampet spinat og ravigotte-flødesauce

KATEGORI: 2015-januar, Favoritter, Gæstemad, Hovedretter med fisk og skaldyr, Hverdagsmad, LCHF opskrifter INGREDIENSER: , , , , , ,

laks-spinat-ravigotte-3

Kender I Rikke Steenbuch, som driver facebooksiden “Mine bedste LCHF-opskrifter”? Hun er super dygtig til at udvikle gode og inspirerende LCHF-opskrifter og har nu udvidet sit repertoire med en blog – noget jeg kun kan bifalde. Jeg har gennem tiden gemt en del af hendes opskrifter, men denne er faktisk den første, som jeg får prøvet – og hold nu magle, hvor var det godt! Klart et godt første forsøg!

Ravigottesauce er en færdig sennepsagtig sauce, som man kan købe i større supermarkeder – jeg fandt fx min flaske i Kvickly. Den indeholder egentligt både hvedemel og sukker, så som sådan er den nok faktisk ikke LCHF – men heri bliver den blandet med fløde, flødeost og smør og i øvrigt serveret oven på et ægte LCHF-måltid bestående af laks med masser af gode fedtsyrer og spinat dampet i smør. Så som sådan kan jeg godt godtage det – hvis I dog er meget strikse, skal I nok springe denne sauce over, tænker jeg. Ellers kan man måske give Rikkes bud på en hjemmelavet et forsøg – jeg var doven, så brugte den færdiglavede, og det vil jeg bestemt også gøre en anden gang.

Laks og spinat er jo lidt en af de der kombinationer, som bare aldrig går galt. Lidt ligesom æble og kanel, peanutbutter og chokolade m.m. Det funker bare! Men nogle gange er det meget rart, at kombinationen i det mindste bliver varieret af lidt forskelligt tilbehør. Og selv om jeg er fan af både tærteudgaven (som selvfølgelig sagtens kan laves med LCHF-tærtebund), den med flødespinat, lasagnen og den med citroncreme, er denne udgave endnu en god variation. Laks og spinat FTW – plus fløde. Altid fløde!

Og ja, jeg lavede selvfølgelig lakserester udelukkende med henblik på at kunne få laksesalat til frokost!

laks-spinat-ravigotte-2

Laks, smørdampet spinat og ravigotte-flødesauce
2 personer (med dobbelt mængde laks)
Print
Ovnbagt lakseside
  1. * 1 lakseside (ca. 7-800 g)
  2. * salt og peber
  3. * 1 citron (eller ca. 1/2 dl saft)
Smørdampet spinat
  1. * 450 g frossen helbladet spinat
  2. * 50 g smør
  3. * salt og peber
Ravigotte-flødesauce
  1. * 50 g smør
  2. * 1 dl ravigottesauce
  3. * 1 dl piskefløde
  4. * 50 g flødeost
Laks
  1. Forvarm ovnen til 225º varmluft.
  2. Læg laksesiden på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med salt og peber og fordel citron i skiver eller citronsaft herover.
  3. Bag laksen i ca. 20 minutter.
Spinat
  1. Smelt smørret på en en sauterpande eller i en gryde.
  2. Tilsæt spinaten (direkte fra frost er fint) og lad den tø ved medium varme.
  3. Når spinaten er helt tøet, og det meste væske er fordampet, smages spinaten til med salt.
Sauce
  1. Smelt smørret i en kasserolle. Tilsæt herefter de øvrige ingredienser, pisk godt og lad saucen koge hurtigt igennem.
Opskrift fra/inspireret af Mine bedste LCHF-opskrifter
Adapted from Mine bedste LCHF-opskrifter
Hjemme hos Xenia http://www.hjemmehosxenia.dk/
laks-spinat-ravigotte-1

 

Indlægget kan indeholde affiliatelinks.


Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on PinterestGoogle+Email to someone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>



Hej!
Jeg hedder Xenia,
og det her er min blog.

Hjemme hos Xenia er en LCHF-blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags.

Velkommen til og velbekomme!
Follow on Bloglovin

3 tilfældige fra arkivet…

Om affiliatelinks, sponsorerede indlæg m.m.

Jeg bruger jævnligt affiliatelinks i mine opskrifter og af og til vil der også forekomme sponsorerede indlæg herinde. I fællesskab med reklamerne, hjælper det til, at jeg kan bruge mere tid på bloggen, hvorfor jeg håber, at det er noget, I kan acceptere. Jeg skriver kun indlæg om ting, jeg kan stå inde for, og alle affiliatelinks fører til produkter, jeg selv bruger og er glad for.
Sådan fungerer affiliatelinks

Samarbejde m.m.

Få 5% i rabat ved at skrive 'Xenia' i bemærkningsfeltet på ordren.

Sæsonoversigt

Ingredienser

(35) (2) (17) (5) (2) (7) (2) (4) (21) (38) (5) (40) (53) (2) (20) (9) (38) (2) (51) (2) (5) (31) (7) (11) (7) (3) (2) (3) (2) (5) (9) (2) (17) (16) (3) (2) (11) (41) (4) (7) (5) (2) (50) (69) (36) (11) (57) (7) (2) (23) (8) (4) (9) (8) (4) (28) (35) (11) (11) (24) (16) (2) (6) (38) (8) (4) (4) (3) (3) (4) (3) (3) (2) (11) (14) (11) (19) (29) (2) (4) (59) (2) (10) (12) (20) (8) (2) (2) (23) (15) (12) (2) (11) (2) (3) (2) (67) (3) (5) (8) (150) (2) (9) (6) (13) (20) (11) (8) (28) (2) (3) (12) (3) (2) (2) (15) (2) (15) (2) (3) (7) (31) (2) (2) (7) (23) (5) (29) (3) (4) (2) (9) (3) (3) (3) (15) (12) (3) (36) (34) (45) (3) (101) (4) (3) (17) (11) (23) (6) (2) (38) (10) (4) (54) (9) (89) (13) (4) (4) (12) (15) (3) (13) (3) (20) (66) (6) (2) (4) (6) (33) (3) (4) (5) (15) (2) (7) (3) (35) (7) (8) (3) (2) (8) (2) (2) (11) (2) (34) (20) (4) (47) (6) (2) (15) (5) (2) (41) (24) (5) (10) (16) (30) (7) (32) (16) (12) (109) (7) (4) (2) (6) (9) (4) (7) (2) (3) (3) (3) (6) (2) (26) (3) (3) (12) (8) (5) (2) (6) (2) (8) (2) (5) (5) (3) (2) (5) (8) (7) (2) (8) (9) (29) (2) (5) (3) (4) (5) (33) (5) (11) (10) (18) (5) (4) (182) (52) (21) (4) (3) (8) (24) (27) (47) (12) (37) (2) (2) (8) (66) (2) (63) (48) (2) (14) (2) (2) (2) (2) (6) (5) (2) (2) (3) (3) (4) (14) (2) (64) (2) (6) (31) (3) (6) (6) (2) (5) (3) (3) (5) (2) (58) (46) (7) (2) (20) (3) (4) (27) (2) (3) (19) (174) (3) (15) (5) (9) (27) (3)
Latest Tips And TricksBlogger Tricks