Lakse- og spinatlasagne med LCHF-pastaplader

KATEGORI: Efterår, Favoritter, Hovedretter med fisk og skaldyr, Hverdagsmad, LCHF opskrifter INGREDIENSER: , , , , , , , , , , , ,

Lakse  og spinatlasagne med LCHF pastaplader
Lasagne er jo (endnu) én af de retter, som kan varieres nærmest i en uendelighed. Og jeg har da efterhånden også lavet et par forskellige (til trods for at ingen af dem er den “klassiske” med oksekød, som jeg jo ikke spiser). Jeg har både lavet én med kylling, en vegetarisk med spinat og ost, en ditto med guleroden med spinat og hvid fisk samt en med spinat, citron og laks (jeps, spinat er ret godt i lasagne!). Alle har de været lækre – men de har også alle én ting til fælles: De indeholder korn og kulhydrater i massevis!

Umiddelbart er det måske lidt svært overhovedet at forestille sig en lasagne uden korn, hvis man ikke nørder lige så meget rundt på og i LCHF-blogs og kogebøger, som jeg gør. Der findes dog mange gode alternativer – alt efter hvilken stil, man er til. Mange gør sig meget i grøntsagsplader – jeg har set mange varianter, lige fra squash over aubergine til porre og hvidkål. Og det er da sikkert også ganske lækkert, men ærligt talt: En af de ting, jeg allerbedst kan lide ved lasagner, er den lækre og bløde – næsten svampeagtige – konsistens, som pastapladerne får. Og det kan jeg bare ikke se, at en skive squash kan gøre – uanset hvor lækker squash så måtte være. Jeg kendte derfor mig selv godt nok til at vide, at der skulle andre boller på suppen her.

For laaang tid siden – faktisk meget kort efter at jeg lige var startet på LCHF – faldt jeg over denne opskrift på en lasagne med pastaplader af flødeost, æg og loppefrøskaller. Den gik dog lidt i glemmebogen igen, indtil jeg for nyligt blev mindet om kombinationen af den selvsamme pasta, som jeg på det sidste også har set på en del andre blogs, og en god (kyllinge)kødsovs i form af lasagne hos Lørna. Og straks kom der lasagne på madplanen. Først havde jeg egentligt tænkt mig bare at lave den “klassiske” udgave, men et par ændringer her og der gjorde, at det ville blive for meget at få hakket kylling allerede igen. Så jeg besluttede mig for at lave en lakse-spinat-kombi i stedet. Det er altid et hit! Og det var det helt bestemt også i denne udgave. Jeg er faktisk ret trist over, at der ikke er mere – og har allerede planlagt at lave en stor portion kyllingelasagne med selvsamme pastaplader på søndag, så jeg har til madpakker i næste uge. Uhm, jeg glæder mig allerede…

Lakse  og spinatlasagne med LCHF pastaplader
Lakse- og spinatlasagne med LCHF-pastaplader
Lakse  og spinatlasagne med LCHF pastaplader
4 portioner
Print
LCHF-Pasta
  1. * 125 g flødeost
  2. * 4 æg
  3. * 1/2 dl = 15 g fiberHUSK
Spinat- og flødesauce
  1. * 2 spsk smør
  2. * 1 lille løg
  3. * 2 fed hvidløg
  4. * 1 pose frossen spinat (ca. 450 g - eller 600 g frisk)
  5. * 5 dl piskefløde
  6. * saften af 1/2 citron
  7. * salt og peber
  8. * lidt stødt muskatnød
Desuden
  1. * 500 g laks
  2. * ca. 50-100 g revet ost
Sådan gør du
  1. Forvarm ovnen til 130º varmluft eller 150º almindelig ovn.
  2. Bland flødeost, æg og loppefrøskaller godt - brug evt. blenderen, det går hurtigt og nemt. Lad massen stå i ti minutter. Fordel herefter på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl et ekstra stykke bagepapir med lidt olie og læg det ovenpå dejen - bred massen tyndt ud, så det fylder hele bagepladen. Lad det øverste bagepapir blive på, mens du bager det.
  3. Bag "pastaen" i ca. 10 minutter og fjern herefter det øverste bagepapir og lad pastaen køle af, inden du skærer det i lasagnepladestørrelse.
  4. Skru ovnen op på 180º varmluft.
  5. Hak løg og hvidløg fint. Smelt smørret i en sauterpande eller gryde og sauter løgene heri i ca. 5 minutter, til de er gennemsigtige. Tilsæt spinat og læg låg på, indtil den er helt tøet.
  6. Hæld fløde ved og lad det simre i ca. 10 minutter, til det begynder at koge ind. Smag til med citronsaft, salt, peber og muskat.
  7. Skær laksen i stykker på ca. 1 cm's tykkelse.
  8. Saml nu lasagnen - læg en tredjedel af spinatsaucen i bunden, efterfulgt af det halve af laksen og halvdelen af lasagnepladerne. Gentag og slut med den sidste del spinatsauce. Drys med ost.
  9. Bag lasagnen i ca. 30 minutter, eller til osten er fin og gylden.
  10. Lad lasagnen hvile i 10 minutter, inden du skærer den ud og serverer.
Hjemme hos Xenia http://www.hjemmehosxenia.dk/
Lakse  og spinatlasagne med LCHF pastaplader

Lakse  og spinatlasagne med LCHF pastaplader

Lakse  og spinatlasagne med LCHF pastaplader

Lakse  og spinatlasagne med LCHF pastaplader

Lakse  og spinatlasagne med LCHF pastaplader

Lakse  og spinatlasagne med LCHF pastaplader

Lakse  og spinatlasagne med LCHF pastaplader

 


Indlægget indeholder affiliatelinks.


 

Indlægget kan indeholde affiliatelinks.


Lakse  og spinatlasagne med LCHF pastapladerLakse  og spinatlasagne med LCHF pastapladerLakse  og spinatlasagne med LCHF pastapladerLakse  og spinatlasagne med LCHF pastapladerLakse  og spinatlasagne med LCHF pastaplader
18 kommentarer til “Lakse- og spinatlasagne med LCHF-pastaplader
  1. Stella siger:

    God idé med den slags alternativer. Der ringer en klokke og et sted har jeg en gourmet-lchf kogebog med pastaplader, som jeg har afprøvet. Jeg fik den bare ikke så tynd og fin, men resultatet blev godt. Og mættende :-)

    • Xenia siger:

      Det er nemlig super mættende! Det synes jeg tit har været problemet med “rigtig” pasta førhen – selv om det måske smager fint nok (så længe man smager det til naturligvis), mætter det bare kun ultrakort – for mig i hvert fald :D
      Jeg er desuden hele tiden på jagt efter nye LCHF-kogebøger – er den, du nævner, en du vil anbefale? :)

      • Stella siger:

        nja… nej, egentlig ikke. Den har bestemt en masse godt, men der er kommet så mange gode bøger, der er mere ‘down to earth’.
        Svenskerne kan virkelig noget. Ulrika Davidsson f.eks. har jeg tre bøger af. Hendes bøger kan købes gennem adlibris – jeg linker lige til den første jeg fik. Inspirerende og lettilgængelige opskrifter http://www.adlibris.com/dk/product.aspx?isbn=9174015966

        En anden spændende og inspirerende bog er make it paleo. Den er jeg faktisk ret pjattet med.. http://www.adlibris.com/dk/product.aspx?isbn=1936608863

        • Stella siger:

          Make it paleo kan iøvrigt lånes på biblioteket – via bibliotek.dk

          • Xenia siger:

            Tak! Og apropros: Hvor er det dog irriterende, at man ikke kan få flere af de gode svenske LCHF-kogebøger på danske biblioteker! :)

        • Xenia siger:

          Mange tak – Ulrika har jeg vist ikke hørt om før, så der vil jeg lige lure lidt. Paleo-bogen har jeg faktisk også læst om andetsteds – måske man skulle give den et skud :)

          • Stella siger:

            Ja det er møgirriterende, at man ikke bare kan hente de bøger på biblioteket. Jegblev introduceret for Ulrika af min mand, der var i Malmø – og i en boghandel faldt over bogen, som han syntes så spændende ud.http://6kilo6veckor.se/

            En af hendes bøger kan fås – den handler om GI-mad. Hun arbejder inden for både lchf og GI, fordi der er forskel på mennesker, og nogle vil trives bedre på GI end lchf og omvendt.

          • Stella siger:

            en af hendes bøger kan fås – på biblioteket – skulle der også have stået :-)

  2. Trine Brix siger:

    Ser så lækkert ud -og ja, jeg er også en af dem der ELSKER lasagne og laver dem igen og igen i utallige varianter :) Efter at have læst dit indlæg med dit ønske om plader der er “lækre og bløde – næsten svampeagtige – konsistens”, bliver jeg nødt til at dele et alternativ til pastapladerne som jeg er helt VILD med. Det er knoldselleri!! :) Hvis du skærer den i tynde skiver og koger/damper dem kort så de lige begynder at blive bløde har du et fantastisk alternativ til pasta i lasagne. Jeg bruger dem præcis som pastaplader og samler lasagne som jeg ville gøre traditionelt og så bare i ovnen :) Ud over konsistensen som jeg synes minder RIGTIG meget om pasta, forsvinder det meste af sellerismagen også når den kommer i ovnen :) Jeg giver den ca 25 min i ovnen, så er der stadig lidt bid i “pladerne”.

    Det var bare en lille “deler” jeg måtte af med… hehe.

    • Xenia siger:

      SUPER god idé! Det skal klart prøves – knoldselleri er jo genialt, eftersom det er en af rodfrugterne med det laveste kulhydratindhold :D
      Jeg har faktisk længe tænkt, at jeg skulle eksperimentere lidt med den grimme knold – men har altid været lidt bange for den. Hvis du lover (høhø), at smagen bliver mere neutral i denne udgave, kan det være, at jeg skal starte dér. Tak for dit gode tip :D

  3. A + K = ♥ siger:

    Uuhm, hvor ser det godt ud – laks, ost og spinat går som bekendt, enormt godt sammen, hvertfald hvis man spørger mig :D

    – Anne

  4. Lykkeglimt siger:

    Jeg har også forsøgt mig med at lave pasta selv en enkelt gang. Jeg havde ikke nogen kagerulle, så flot blev det altså ikke. Men nu har jeg fået min kagerulle tilbage, og jeg har drømt om lakselasagne i alt for lang tid nu, så det her skal helt klart på menuen i aften! Åg hvor jeg glæder mig! :D

    • Xenia siger:

      God ide, Anne! Jeg håber, du synes, det er lige så godt, som jeg gjorde!
      Forresten, jeg brugte ikke en kagerulle – maste det bare ud mellem de to stykker bagepapir med hænderne. Det blev selvfølgelig heller ikke det kønneste i verden, men det gør nok (endnu) mindre, når det bare skal ligge mellem en masse rart fyld ;)

  5. Det er simpelthen den bedste lakselasagne jeg nogensinde har smagt – slår, endda med flere længder, den jeg har fået på en meget anerkendt italiensk restaurant. Bare så lækkert og ligetil. Tusind tak for en skøn blog med super inspirerende LCHF opskrifter og dine egne personlige erfaringer med maden er virkelig et plus:-)

    Venlig hilsen

    Jannie

    • Xenia siger:

      Hej Jannie.
      Det er jeg SÅ glad for, at du synes! Og især at den faktisk er bedre end en “rigtig” lasagne – hold da op!
      Jeg er glad for at du kan bruge den og mine andre opskrifter – tak for de pæne ord! :D
      ~Xenia

5 Pings/Trackbacks for "Lakse- og spinatlasagne med LCHF-pastaplader"
  1. [...] de pastaplader, man kan lave af flødeost, æg og loppefrøskaller, og som jeg også har lavet en lakselasagne med – til trods for at selve kombinationen jo ikke umiddelbart lyder vildt sindsoprivende. [...]

  2. [...] kommer herfra – og pastaen er den samme, som den jeg fx bruger i lasagnen her og [...]

  3. [...] godt blive vores aftensmad til i morgen – har du en opskrift ? Jeps – den er hapset her fra: Lakse- og spinatlasagne med LCHF-pastaplader Oscar Cornelia Sælges: Stor lys 3-vær. andelslejlighed i Taastrup. PB for info/link til [...]

  4. [...] flødeost bl.a. i oopsies, i tunsalat (prøv det i stedet for creme fraiche, det er herligt!), i lasagneplader og pasta og i de lækre lakseruller. Men det kan jo bruges i lige hvad man vil [...]

  5. [...] LCHF-pasta her har jeg efterhånden prøvet et par gange – aller-oftest i min yndlings-lakselasagne, men også en enkelt gang i båndpasta-form, som her, i den gode carbonara – som jeg i [...]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>



Hej!
Jeg hedder Xenia,
og det her er min blog.

Hjemme hos Xenia er en LCHF-blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags.

Velkommen til og velbekomme!
Follow on Bloglovin

3 tilfældige fra arkivet…

Om affiliatelinks, sponsorerede indlæg m.m.

Jeg bruger jævnligt affiliatelinks i mine opskrifter og af og til vil der også forekomme sponsorerede indlæg herinde. I fællesskab med reklamerne, hjælper det til, at jeg kan bruge mere tid på bloggen, hvorfor jeg håber, at det er noget, I kan acceptere. Jeg skriver kun indlæg om ting, jeg kan stå inde for, og alle affiliatelinks fører til produkter, jeg selv bruger og er glad for.
Sådan fungerer affiliatelinks

Samarbejde m.m.

Få 5% i rabat ved at skrive 'Xenia' i bemærkningsfeltet på ordren.

Sæsonoversigt

Ingredienser

(4) (31) (2) (16) (4) (2) (5) (2) (4) (19) (36) (4) (34) (48) (2) (17) (9) (35) (2) (49) (2) (5) (30) (7) (11) (7) (3) (2) (3) (2) (5) (8) (2) (16) (14) (2) (2) (11) (40) (4) (7) (5) (2) (49) (67) (35) (11) (50) (6) (2) (19) (8) (3) (9) (7) (4) (25) (28) (9) (11) (24) (16) (2) (4) (35) (8) (4) (5) (3) (3) (4) (3) (2) (2) (10) (13) (7) (19) (28) (2) (4) (58) (9) (12) (18) (6) (2) (21) (15) (12) (2) (11) (2) (2) (2) (68) (3) (5) (6) (143) (2) (9) (6) (13) (20) (8) (8) (28) (2) (2) (12) (2) (2) (2) (15) (2) (14) (2) (3) (7) (29) (2) (7) (22) (5) (29) (3) (4) (2) (9) (2) (3) (13) (11) (3) (34) (34) (41) (3) (93) (4) (2) (16) (11) (22) (6) (2) (35) (7) (4) (49) (9) (83) (13) (3) (3) (14) (15) (3) (13) (2) (15) (61) (6) (2) (4) (5) (28) (3) (4) (5) (15) (2) (6) (3) (34) (7) (8) (3) (2) (8) (2) (2) (8) (2) (29) (18) (4) (45) (6) (2) (14) (5) (2) (40) (24) (5) (10) (14) (26) (6) (27) (16) (12) (102) (6) (4) (2) (5) (8) (3) (7) (2) (3) (3) (2) (6) (2) (26) (3) (3) (12) (8) (5) (2) (6) (8) (2) (5) (5) (2) (5) (8) (6) (2) (8) (8) (27) (2) (5) (3) (4) (5) (31) (5) (9) (10) (18) (5) (4) (175) (49) (21) (4) (3) (8) (23) (25) (42) (11) (31) (2) (2) (7) (67) (2) (58) (44) (2) (14) (2) (2) (2) (2) (6) (5) (2) (2) (3) (3) (3) (14) (2) (62) (6) (28) (3) (5) (6) (2) (4) (3) (3) (4) (2) (57) (42) (7) (2) (9) (3) (23) (3) (20) (166) (3) (15) (3) (8) (26) (3)