Noget af det sværeste ved de her indlæg er faktisk oftest at finde på noget tilnærmelsesvist interessant eller intelligent at skrive her som indledning. Og det har jeg altså ikke noget af i dag. Størstedelen af mine måltider i går, mandag, var rester – og når en restedag kan være så lækker, er jeg altså stadig/fortsat/evig fan. Hvis bare rester kunne lave sig selv, ville jeg nærmest kunne dø lykkelig, tror jeg. Høhø.

Til morgenmad nuppede jeg mig en kakao(ægge)mælk. Jeg har sagt det før, men siger det hjertens gerne igen: Det er altså en hel genial påfindelse. Det er superhurtig morgenmad og mætter (efter mit måltidsskema) helt til frokost! Og så gør det mig også bare ret glad i låget, at jeg kan drikke kakao til morgenmad med både god samvittighed og en rar mæthed til følge ;D

Lige for tiden afprøver jeg LCHF-venlige færdige bageblandinger, hvilket I selvfølgelig nok skal høre mere om, når jeg er færdig med at teste :) Min frokost de sidste par dage har derfor bestået af sådan en bolle – her er det i en udgave med fibrex – med smør, ost og kyllingepålæg. Og så lidt gnavegrønt on the side :)

Nu er det jo ikke hver dag, jeg har behov for et mellemmåltid, men I går blev jeg altså lidt brødflov hen på eftermiddagen. Og så havde jeg jo desuden stadig en lille rest af de gode peanutbutterpandekager i køleskabet, der kaldte på mig – og det siger jeg da absolut ikke nej til! Jeg mindes som barn en sjælden gang at have fået kolde pandekager med smør og sukker – og det lød som den ideelle løsning her. “Sukkeret” erstattede jeg med sukrin+ – og så dryssede jeg også lidt vanillepulver på (nej, det er ikke skidt ;) ). En ret fantastisk måde at spise restpandekager på, hvis I spørger mig! :D

Og så er der aftensmaden – som også var en rest fra weekenden. Opskriften får I i løbet af ugen. Jeg har endnu ikke besluttet, hvad jeg skal kalde det (jf. mit besvær med at navngive retter), men “arbejdstitlen” p.t. er ‘wokket rød karryret med kylling, kål, grønne bønner og miracle noodles’ – og det er mere eller mindre hvad det er! :D Trods det lidt rodede og mindre pæne udseende, var det en ganske fortrinlig ret – og nogle gange er en grim ret altså bare lige dét, man har brug for ;)

Hvad er det bedste, du har spist for nyligt?

Det gik lige op for mig, at jeg faktisk er kommet til at lyve for jer. Eller altså selvfølgelig ikke sådan intentionelt, vel, men vi kan vel kalde det en ubevidst udeladelse. En forglemmelse vil nok også være meget dækkende. I indlægget om sødemidler fik jeg nemlig sagt, at jeg ret hurtigt gik bort fra at bruge agavesiruppen, men det passer altså ikke helt. Der er nemlig ét tilfælde, hvor jeg stadig bruger den – nemlig til pandekager! I min verden hører sirup sig altså til på pandekager, og når nu jeg alligevel har agaven stående i skabet, bruger jeg den dertil indtil videre. Det er desuden yderst sjældent, at jeg får pandekager (hvilket da vel egentligt også er en fejl?!), så det kan jeg godt unde mig selv – i hvert fald indtil jeg ikke længere er en fattig kirkerotte, og får investeret i noget sweet freedom sirup :P

Lørdag aften fik jeg en overvældende trang til pandekager og havde for en gangs skyld alle de fornødne ingredienser på lager (endnu en grund til at have et godt basislager!) – samt lysten og overskuddet til rent faktisk at lave dem ;) Jeg huskede, at Tatjana på et tidspunkt havde udgivet en opskrift på peanutbutterpandekager, og som vi jo ved, er peanutbutter mit kryptonit – eller i hvert fald én af dem. Hvad hedder mon kryptonit i flertal? Kryptonitter? Hmm… men aaaanyways, jeg lavede Tatjanas pandekager og de blev fæ-no-me-nale! En mægtigt rar dessert (okay, aftensmad) på en mægtigt rar lørdag aften.

Så uanset hvad du vælger at putte oven på dine pandekager, synes jeg i alle tilfælde, at du skal prøve de her pandekager. De fungerer lige godt til morgenmad eller aftensmad – eller et godt og proteinholdigt mellemmåltid. De mætter mere end man lige forventer, pga. det høje proteinindhold i både æg, hytteost og proteinpulver, så maven bliver faktisk mæt, før hjernen gør – og hvor tit er det, hvis vi skal være ærlige, lige, at dét sker? Og lækre ting, som oven i købet er mættende, kan jeg næsten ikke få nok af. Hvad med jer? :)

Peanutbutterpandekager

10-12 stk

* 6 æg

* 1 dl hytteost

* 1/2 dl piskefløde

* 4 spsk peanutbutter

* 30 g smagsneutralt proteinpulver (kan udelades – tilsæt evt. lidt mere fiberhusk i stedet)

* 1 spsk sukrin+

* 1 spsk fiberhusk

* 1 tsk bagepulver

Blend alle ingredienserne sammen til en jævn dej.

Steg i smør på en middelvarm pande. Der kan ca. være 3 pandekager på en normal størrelse pande ad gangen. Når de får bobler i overfladen, kan de vendes, og bages færdigt på den anden side.

Server fx med peanutbutter, jordbær og sirup efter ønske.

Hvad spiser du oven på dine pandekager?

Jeg har nu været syg-agtig i noget, der efterhånden føles som en evighed. Men det er den slags sygdom, som aldrig slår sådan helt igennem, I ved? Så man bliver ikke hjemme og sørger for at blive rask, men tager af sted og venter spændt på, at man en aften kan falde i søvn uden to timers rallehosten først. Og på at man kan tale uden at lyde som en Kermit, der har slugt en motorsav. Sådan lyder jeg nemlig også lige for tiden. Ikke særligt tiltalende, skulle jeg hilse at sige. Nå, men det jeg ville sige med denne her omgang selvmedlidenhed var jo faktisk, at min wannabe-sygdom samtidig har gjort, at der pludseligt var gået to uger siden jeg sidst have været til crossfit. Ikke skidegodt sådan ud fra et hold-din-kondition-og-styrke-ved-lige-synspunkt! Men i går besluttede jeg, at nok måtte være nok, og tog af sted – manglende stemme til trods. Heldigvis skal man jo hverken snakke eller lave andre stemmebaserede udøvelser til crossfit ;) Og spørg lige om det var rart at komme af sted igen! (og meeeega hårdt – over 100 burpees er jo nærmest en skæbne værre end døden!). Da jeg kom hjem kvart over otte, skulle jeg derfor gerne have noget hurtigt mad i skrutten, og jeg havde heldigvis være den forudseende type og lavet en omgang pesto tidligere på dagen, så jeg svitsede noget hurtigt bacon på panden, spiraliserede (ja, det er hermed et verbum) noget squash og blandede det hele med lidt feta. Og det var nok noget af det lækreste, jeg har spist længe! Så simpelt, men helt uforskammet fantastisk! Jeg glæder mig allerede helt afsindigt til den portion magen til, der venter mig til frokost i morgen!

Det er måske lige at stramme den at kalde dette for en opskrift. Men som altid formoder jeg, at vi alle altid kan bruge gode ideer til hurtig og mættende mad, så her får I en opskrift alligevel – eller noget, der ligner. Pestoen er den samme, som jeg altid laver – men jeg skriver også opskriften ind endnu en gang bare sådan for en god ordens skyld. Tomater – evt. af den soltørrede variant – vil desuden være en herlig tilføjelse, hvis I skulle være i dét humør :)

Enjoy :)

Squashgetti med pesto, feta og bacon

2 portioner

* 1 stor squash

* 1 pakke bacontern á 200 g

* ca. 100 g feta

* 2 store spsk pesto (se nedenfor)

Steg bacon sprødt på en pande og dryp af på køkkenrulle.

Spiraliser squashen og fordel på to tallerkener. Hvis du ikke har en spiralizer, kan du også bare bruge et mandolinjern eller en kartoffelskræller. Vend med pesto.

Hak eller smuldr fetaen fint og fordel henover.

Drys med bacon og server.

Basilikumspesto

ca. 4-6 store spsk

* 2 store håndfulde frisk basilikum (svarer til ca. 2 planter fra supermarkedet)

* 50 g pinjekerner (kan evt. erstattes helt eller delvist med solsikkekerner)

* 50 g parmesan

* 1-2 fed hvidløg

* saften fra 1/2 citron

* 1/2-1 dl olivenolie

* salt

Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande. Lad dem køle af.

Riv parmesanen fint og blend alle ingredienser til en grøn og lækker masse. Tilsæt olie til konsistensen er, som du foretrækker den. Smag til med salt.

Hvad spiser I, når det skal gå stærkt?

Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at udvalget af sødemidler er en ren jungle! Man skal dælen dulme prøve et par produkter, kombinationer og mængder før man finder det, der er rigtigt for en selv – og selv da er det ikke engang sikkert, at det fungerer hver gang. Jeg er jo langt fra ekspert på området – og min smag kan sagtens variere milevidt fra jeres – og den gør det sandsynligvis også. Ikke desto mindre vil jeg her fortælle lidt om de sødemidler, jeg bruger, hvordan og hvor jeg bruger de forskellige – og måske også lidt om fordele og ulemper ved de enkelte, både sådan smagsmæssigt og sundhedsmæssigt – altså, hvis jeg husker det, ikke ;)

Ovenfor ser I de sødemidler, jeg p.t. har i mine køkkenskabe. Nej, det er overhovedet ikke særligt lidt. Men det kunne dog heldigvis også være meget værre. Nogle af dem er bredt og vidt kendt i LCHF-kredse. Dette gælder fx selvfølgelig Sukrin Gold’en, Sukrin’en og de forskellige steviamærker. Hermesetas’en er vist ikke nær så anerkendt som værende et godt naturligt alternativ – mest fordi det ganske ikke er naturligt, men et kemisk fremstillet sødemiddel. Jeg synes dog, det smager ret godt, hvorfor jeg fortsat bruger det ind imellem. Jeg forsøger dog så vidt muligt at vænne mig til smagen af de tilsvarende stevia-produkter, hvorfor jeg har både flydende sødemiddel og sødetabletter i begge udgaver. Bagerst, selvom det ikke er så nemt at se, står en agavesirup. Den har jeg brugt et par enkelte gange, men jeg er faktisk gået bort fra det igen. Jeg tog den mest med, fordi jeg jo havde den.

Sukrin

Sukrin er et naturligt sødemiddel, som består af sukkeralkoholen erythritol, der i naturen findes i blandt andet pærer, meloner og spisesvampe. Sukrin bliver fremstillet ved en naturlig gæringsproces (fermentering), hvor man bruger druesukker som råstof. Man bruger samme metode, når man laver fx vin eller ost. (kilde)

Sukrin indeholder 0 kalorier, det skader ikke tænderne og det påvirker ikke blodsukkeret – dvs. dets GI er 0. Til gengæld har sukrin en lidt kold bismag, hvorfor jeg faktisk stort set aldrig bruger det rent. Jeg bruger det i stedet – sammen med stevia’en – til at blande min egen udgave af sukrin+, som har meget lidt eftersmag efter min optik. Det er billigere i længden nemlig ;)

Ren sukrin søder omkring 70% så meget som almindeligt hvidt sukker, og jeg erstatter det oftest ca. 1:1 hermed – ofte mindre.

Læs mere om sukrin (erythritol) her:

- Sukrins egen hjemmeside

- Authority Nutrition’s artikel om erythritol

Sukrin+ (ikke på billedet)

Som nævnt ovenfor er sukrin+ en blanding af sukrin og stevia. Man kan købe det færdigblandet, men man kan naturligvis også blande det selv – det gør jeg, da det er billigere i længden. Sukrin+ har næsten ingen bismag i min optik, så det er ét af mine foretrukne sødemidler – især til bagning, hvor man skal bruge sukkerets fylde.

Sukrin+ søder dobbelt så meget som sukker (og ren sukrin), så der skal derfor kun bruges den halve mængde.

Bland din egen sukrin+ af 180 g sukrin og 1/2 tsk stevia (nej, der skal ikke mere til!).

Det svenske produkt Stevia Strø svarer desuden til Sukrin+ og koster mindst det halve i det svenske – så hvis I kommer på de kanter, kan jeg kun anbefale lidt hamstring ;)

Se mine opskrifter med sukrin og sukrin+ her.

Sukrin Gold

Sukrin Gold er et mindre “rent” produkt end sukrinen i den forstand at det indeholder flere forskellige sødemidler på én gang. Sukrin Gold er en blanding af sukrin (erythritol), tagatose, glycerol, maltekstrakt og stevia. Læs mere om de forskellige sødemidler (ud over sukrin og stevia, som jeg beskriver her i indlægget) i Idas indlæg her. Fra et rent sundheds- og ernæringsmæssigt synspunkt, synes jeg måske at Sukrin Gold indeholder lidt for mange sødemidler, som jeg har svært ved at forstå – hvad de kan og er. Jeg foretrækker som udgangspunkt de renere produkter. Ikke desto mindre kan man jo ikke komme udenom, at smagen altså også er vigtig, når det kommer til sødemidler – og Sukrin Gold har en dejlig rund smag, som minder ret meget om brun farin. Derfor bruger jeg også oftest Sukrin Gold i kager og andre ting, hvor den mørkere og nærmest krydrede smag gerne må træde frem.

Sukrin Gold indeholder 8 kcal pr. 100 g og har et GI på 1 (kilde).

Sukrin Gold kan erstatte almindeligt sukker 1:1 – jeg bruger dog ofte lidt mindre. Dels fordi for meget alligevel godt kan frembringe en bismag – og fordi man generelt vænner sig til mindre søde ting, jo mindre sukker man spiser.

Se mine opskrifter med Sukrin Gold her.

Stevia

Sødemidlet stevia udvindes af en plante og er derfor 100% naturligt. Det søder desuden mange hundrede gange mere end sukker, så her rækker lidt altså rigtigt langt – det gør dog også ren stevia – især i pulverform – ret svært at dosere. Stevia har 0 kcal og ligeledes et GI på 0. Stevia skulle desuden efter sigende have en række andre sundhedsfordele, som du kan læse mere om her.

Desværre har stevia en lidt bitter eftersmag, som mange nok vil sammenligne med lakrids. Hvis man kan lide lakrids, er det måske helt fint – det kan jeg dog desværre ikke, så jeg har det altså lidt stramt med den rene stevia-smag og kæmper for at lære at kunne lide det. Derfor bruger jeg det sjældent rent, men ofte i sukrin+ (se ovenfor). Den flydende stevia – især igen i kombination med andre sødemidler – er også ganske fin, synes jeg.

Der findes efterhånden rigtigt mange stevia-produkter på markedet, hvilket klart er en god ting. Man skal dog stadig være lidt på vagt, når man er på indkøb. Mange af de såkaldte stevia-produkter, som man kan få i supermarkederne, er nemlig ikke ren stevia, men andre sukkerarter blandet med stevia, fx almindeligt sukker eller maltodextrin, som også “bare” er en form for sukker. Dem vil jeg altså ikke anbefale – selv om de selvfølgelig alt andet lige er bedre end rent hvidt sukker! Men det kan altså (også her) betale sig at se sig for, når man handler ;)

Edit: Den stevia i pulver, som jeg bruger, er købt på healthysupplies.co.uk – et tilsvarende produkt skulle også kunne købes hos Helsemin.

Se mine opskrifter med stevia her.

Hermesetas – flydende og tabletter

Her begiver vi os nok lidt ud på et skråplan, vil nogen mene. Hermesetas’ blå sødemidler er i hvert fald ikke naturlige, som de fleste LCHF’ere ellers foretrækker. Til gengæld synes jeg, at smagen er superfin, det er nemt at bruge – og lidt mere økonomisk overkommeligt end mange af deres naturlige pendanter. Hvorvidt du vil bruge dem eller ej, er helt op til dig selv. På sigt vil jeg egentligt gerne vænnes helt af med det, men for nu er det af og til disse produkter, der gør, at jeg kan holde mig fra de rene hvide sukkerprodukter. Pick your poison, er det ikke sådan, man siger? ;)

Den flydende hermesetas består af cyklamat og sakkarin, mens sødetabletterne blot består af sakkarin. De kan købes i stort set alle supermarkeder.

Agavesirup

Som nævnt ovenfor, er jeg faktisk helt holdt op med at bruge agavesirup. Jeg nåede nærmest kun lige at købe det og komme i gang med at bruge det, før vi lærte, hvor skidt det rent faktisk er. Hovsa ;) Selv om agavesirup er 100% naturligt, har et lavt GI og måske derfor kunne lyde sundt, består det faktisk af 90% fruktose. Og fruktose er jo – som vi måske kan huske fra den kære Dr. Lustig – ret skidt for os. Hvor normal glukose kan bruges af alle kroppens celler, kan fruktose kun bruges i leveren – og hvis leveren i forvejen er optaget af at omsætte glukose, bliver al fruktosen altså omdannet til fedt. Ikke skidegodt. Fruktose ligner faktisk mere alkohol end noget andet! Hvidt sukker indeholder 50%, hvilket vil sige, at agavesiruppen – hvis noget – faktisk nærmest er værre end sukker. Så ja, det holdt jeg altså op med at spise særligt meget af :D

Andre sødemidler

Har du et sødemiddel, som du er i tvivl om, hvad indeholder? Så kan jeg anbefale denne oversigt – den er god til lige at få et hurtigt overblik over de forskellige sødemidler, deres indhold og sødeevne :)

Hvilke sødemidler til hvilket formål?

Endnu en gang er der tale om præferencer. Jeg bruger personligt sukrin+ og/eller sukrin gold, når jeg bager. Derudover bruger jeg også sukrin+ i en række andre ting – det er nok dét, jeg bruger mest af, tror jeg. De flydende sødemidler bruger jeg oftest i yoghurt og andre cremede ting, fx en vanilleflødeskum, der måske skal sødes lidt, eller fx i dressinger, saucer og marinader, der mangler en snert af sødme. Tabletterne bruges – selvfølgelig – i te. Ren stevia bruger jeg aldrig, da jeg ikke bryder mig om bismagen.

Hvorfor ikke bare undlade sødemidler helt?

Hvorvidt man vælger at bruge sødemidler eller ej er selvfølgelig helt og aldeles et spørgsmål om smag og behag. Det samme er hvilke, man vil bruge og i hvilket omfang. Personligt bruger jeg det gerne – dog helst ikke alt for ofte. For mig er sødemidler en stor del af min motivation for at kunne holde mig fra det “rigtige” sukker størstedelen af tiden. Det er dét, der gør, at jeg ikke føler for meget afsavn og gør, at jeg kan lave gæstemad og desserter, der er lidt ud over det sædvanlige, med god samvittighed. Der er jo stor forskel på, hvor stor en trang til søde ting, vi har. Jo længere der går uden meget sukker, jo mere afvænnet bliver man og jo mindre sødt behøver man at have tingene. Måske min søde tand også en dag helt forsvinder? Man kan da håbe! (but I doubt it ;D)

Har I nogen spørgsmål? Er der noget, jeg har glemt eller misforstået? Smid endelig en kommentar! Jeg er jo langt fra ekspert på området og tager kun udgangspunkt i det, jeg har lært ved at undersøge feltet og læse rundt omkring – og de erfaringer jeg har gjort mig med lidt for søde kager ;)

Bruger I sødemidler – i så fald hvilke og i hvilket omfang?

Så blev det langt om længe tid til en omgang hverdagsmåltider igen! Selv om det måske er en anelse snyd at kalde min maddag i går for “hverdagsmåltider” – de var i hvert fald alle afsindigt lækre! Men der er vel heller ikke nogen grund til kun at spise lækkert i weekenderne, selv om i går jo ganske vist var en fredag. Gårsdagens lækkerhedsfaktor skyldtes dog især, at jeg efter at have spist aaalt for mange kulhydrater i diverse former den sidste uges tid, nu bliver nødt til at komme op på hesten igen. Jeg får det jo kun værre, jo længere der går! Jeg ved ikke om jeg kan skyde skylden for mit “tilbagefald” alene på det faktum, at jeg er syg – ofte ender det lidt i sådan en ond cirkel for mig: Jeg spiser mange kulhydrater, gluten, sukker og deslige og får det dårligt – og når jeg har det dårligt, får jeg lyst til mere af den slags comfort-mad. Eller måske er det den anden vej rundt, så jeg først er syg, og så begynder at spise dårligt? Det er nok sådan en hønen kontra ægget-debat, som man aldrig rigtigt får svar på. Under alle omstændigheder havde jeg nu fået nok for denne omgang! Men det er altså svært at komme op på hesten, når man er så kulhydratsensitiv som jeg er, det indrømmer jeg blankt – hvorfor jeg jo generelt bare har det bedre med at undgå de “dårlige ting” så meget som muligt. Så når jeg skal afvænnes, sørger jeg altid for at spise lidt større portioner (hvilket også ofte kommer af sig selv, fordi jeg jo er sulten efter ikke at være blevet ordentligt mæt i flere dage!) og lidt lækrere mad – sidstnævnte for, så vidt muligt, at undgå trangen efter andre ting, naturligvis.

Hvad gør I, når I skal op på hesten igen?

Jeg lagde dagen ud med at prøve den kokosgrød, som jeg nu har set på flere blogs bl.a. hos Jane og Kathrine. Den var dog desværre overhovedet ikke et hit hos mig, selv om idéen er god. Jeg måtte faktisk kæmpe for at spise op – mest fordi jeg var for doven og uinspireret til at lave mig noget andet. Og da først det var gledet ned, mættede det skam også ganske fint, så hvis smagen og konsistensen er noget, I kan forlige jer med, er det en udemærket morgenmad :)

Igen var jeg ramt af et mindre tilfælde af uopfindsomhed, så jeg havde én af de dér episoder, hvor jeg lurede både køleskab, køkkenskabe og fryser igennem flere gange, før jeg fandt på, hvad jeg ville lave – det kender I også godt, ikke? (please sig ja!). Jeg vidste dog, at jeg havde noget feta, der skulle bruges, og som jeg godt gad at spise, så jeg endte med denne omelet med en salat af agurk, tomat, feta og persille – og det var faktisk helt fantastisk, så nogle gange betaler det sig altså at rende lidt rundt som en hovedløs høne ;D

Hen på eftermiddagen blev jeg igen lidt småsulten (jeg spiser altid meeeget de første dage i min “afvænningsperiode”), så jeg nuppede lidt peanuts. Peanuts er normalt ikke den mest kulhydratfattige nød, man kan finde (og så er det jo ikke engang rigtigt en nød heller!), men dem fra Kims har faktisk kun 3 g pr. 100 – med mindre det er en trykfejl, er der nogen, der ved det?! :O De smager i hvert fald godt uanset :)

Og apropros den dér hovedløse høne fra tidligere, ikke? Til aftensmad fik jeg igen-igen kylling. Med rare grønne bønner og min favoritsovs <3 Lækkerhed!

Og så måtte der lige en dessert til i går også – bare fordi. Den stod på lækre jordbær (dog ikke danske, men italienske) med en vanillecreme af pisket fløde blandet med creme fraiche, vanillepulver og sødemiddel. Dét er sommer!

Hvad er det bedste, du har spist for nyligt?