Båndpasta med peberfrugtsauce og chorizo

Kender I de dage, hvor man bare virkeligt, virkeligt, virkeligt har lyst til junk? Altså vi snakker en god omgang sprøde pomfritter, godt med salatmayo og måske en grillkylling eller noget pizza? De dage, hvor det bare føles som om, det er det eneste, der vil du? Hvor man nærmest kan smage det lækre saltede mad, når man tænker på det? Nå, ikke? Hm, så blev denne samtale pludseligt akavet! 😉 For sådan havde jeg det i mandags. Jeg ved ikke, hvad det skyldtes, om det var fordi, jeg ikke havde sovet så meget natten før, om det skyldtes det lidt nedslående snevejr, og at jeg frøs efter min gåtur eller hvad, og det er i princippet vel også ligegyldigt. Men det korte af det lange er i hvert fald, at jeg virkeligt cravede den dér nemme løsning og den comfort-agtige mad. Og i sådanne tilfælde har jeg ofte før bare givet efter, til trods for at jeg jo godt ved, at jeg får både dårlig samvittighed og ondt i maven efterfølgende. Nogle gange er det dét værd! Men det gad jeg faktisk ikke mandag, så jeg fyrede alle mine modargumenter af over for mig selv. “Det er for dyrt”, “du får det dårligt af det”, “hvad med samvittigheden”, “så har du jo ikke madpakke til i morgen”, “nu haaar du jo lige lavet madplan”, “jamen det tager jo nærmest længere tid end at lave mad”, etc. Og for en gangs skyld vandt fornuften, og jeg fik taget mig sammen og lavet mad i stedet! Yay!

(og så snakker vi ikke om, at samme scenarie udspillede sig i går efter en lidt halvdårlig dag, og at jeg der ikke formåede at stå imod… Sådan kan det jo gå!)

Pointen med ovenstående historie er selvfølgelig, at det mad, jeg havde planlagt og fik lavet, var klart bedre end det junk, jeg kunne have købt og spist i dyre domme – og det selv om jeg, indrømmet, faktisk godt kan lide junk. Altså smagen – ikke følelsen efterfølgende 😉 Og jeg elsker, når jeg får det sådan, at stædigheden har kunne betale sig. Hvis maden havde været skuffende, havde dette i hvert fald været en dårlig historie, det er sikkert og vist!

Den “klassiske” LCHF-pasta her har jeg efterhånden prøvet et par gange – aller-oftest i min yndlings-lakselasagne, men også en enkelt gang i båndpasta-form, som her, i den gode carbonara – som jeg i øvrigt også snart skal have lavet igen! (og så kan jeg måske i samme omgang få taget et bedre billede til jer!). For det meste når jeg skal bruge pasta, spiser jeg jo faktisk bare squashgettien, men af og til er det rart med noget, der ligner lidt mere. Og det gør denne pasta altså. I realiteten er det vel bare en slags omelet, men det fungerer sgu!

Til saucen fik jeg lidt hjælp fra den gode pionerkvinde, som har de mest detaljerede opskrifter med procesbilleder nogensinde! Og det er virkeligt en fantastisk sauce! Tidligere når jeg har set opskrifter, hvor man skal branke og pille peberfrugter, har jeg tit hoppet let og elegant over, da det har virket lidt for omstændigt. Men det er faktisk ikke så besværligt igen, og virkeligt det værd! Det giver en helt fantastisk dyb og sødmefuld smag, som jeg umiddelbart ikke kan huske at have smagt noget andet sted. Vidunderlig sauce, som I bør smage, uanset om I bruger den i denne kombination eller til noget andet. Og hvis I ikke spiser LCHF, skal I selvfølgelig bare prøve den med rigtig pasta, det giver sig selv.

Dette var i øvrigt mit første forsøg med chorizo – så jeg gik bare ind i supermarkedet, og valgte den der føltes mest rigtig. Jeg aner ikke noget om det, så ved ikke, om det reelt var en god en, jeg fik fat i, men godt smagte den, så noget rigtigt må jeg da have gjort 🙂

Og, nå ja, jeg havde faktisk planlagt at anrette retten på et leje af frisk babyspinat, som jeg havde til overs – meeeen, det glemte jeg! Jeg er dog sikker på, at det havde været både pænt og lækkert, så det, synes jeg, I skal gøre 😀

En sidste kommentar: Jeg kunne faktisk godt finde på at servere retten vegetarisk også, altså uden chorizoen – og så evt. bare til 2 portioner i stedet for 3. Men hvis du gerne vil have kødet med og ikke kan skaffe chorizo, kan bacon naturligvis også bruges!

Udskriv
LCHF-båndpasta med peberfrugtsauce og chorizo
Ingredienser
Pasta
  • 125 g flødeost
  • 4 æg
  • 1/2 dl fiberHUSK 15 g
  • 1 tsk salt
Peberfrugtsauce
  • 2 store røde peberfrugter eller 3 mindre
  • 2 spsk pinjekerner
  • 1 lille løg eller 1/2 alm.
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk smør
  • 1,5 dl piskefløde
  • salt og peber
Desuden
  • 200 g chorizo
  • frisk basilikum
  • evt. spinat eller babyspinat til servering
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på grill og lad den blive godt varm. Halver imens peberfrugterne og fjern stilk og kerner. Læg dem med skærefladen nedad på lidt sølvpapir og grill dem øverst i ovnen i ca. 15 minutter, eller til skindet er godt branket. Lad dem køle lidt af og læg dem herefter i en pose, som du lukker, så varmen og kondensen kan løsgøre skindet.
  2. Blend eller pisk alle ingredienserne til pastaen godt sammen og lad trække i ca. 10 minutter. Fordel herefter på en bageplade beklædt med bagepapir og brug et ekstra stykke bagepapir, penslet med olie, til at fordele dejen i et tyndt lag på hele bagepladen. Lad det øverste bagepapir blive på, mens du bager pastaen i ca. 10 minutter. Tag herefter det øverste bagepapir af, og lad køle lidt af.
  3. Rist pinjekernerne på en varm pande, til de er gyldne.
  4. Pil og hak løg og hvidløg fint. Smelt smør sammen med olie i en sauterpande, og svits løgene, til de er gyldne og bløde.
  5. Fjern det brankede skind fra peberfrugterne og blend til en lind masse sammen med pinjekernerne. Tilsæt så peberfrugtpureen til løgene på panden sammen med godt med salt, lad svitse lidt, og hæld fløden ved. Lad saucen simre, indtil den har passende konsistens. Smag til med salt og peber - saucen her kan trække rigeligt med salt for at modsvare det søde!
  6. Skær chorizo i tynde skiver og rist dem ved høj varme på en tør pande, til de er gyldne og sprøde.
  7. Rul pastapladen til en “roulade”, og skær i tynde båndpastaer.
  8. Server pasta, gerne på en bund af frisk spinat, med peberfrugtsauce og chorizo på toppen. Pynt med frisk basilikum.
Opskriftsnoter
Chorizo kan erstattes med bacon. Kødet kan også udelades helt for en vegetarisk udgave, der så nok kun rækker til 2 personer.

 


Indlægget indeholder affiliatelinks.


15 comments

  1. Uhm Xenia!
    Den opskrift skal jeg helt sikkert have afprøvet ved lejlighed. Selv om jeg dog mistænker loppefrøskaller for ikke at være så velkommen, hvis jeg spørger min mave – iih!
    KH
    – frk. sveske

    1. Det er jeg glad for at høre! Men øv med loppefrøskallerne – gælder det også i de ellers forholdsvist små mængder, man oftest bruger dem? 🙁
      ~Xenia

  2. Fantastisk med din stædighed! 😀 For puh hvor jeg kender det, jeg ender bare med noget morgenmads agtigt der er nemt at lave, når jeg ikke gider at lave aftensmad. Hvilket er ret tit i de her mørke måneder. Ville ønske jeg var så sej som dig, og kunne overholde en madplan!
    Det er snart et år siden jeg sidst har lavet det der lchf pasta, men kan da godt se jeg liige må få lavet det igen snart! 🙂

    1. Desværre virker det jo så ikke hver gang, men de små sejre tæller vel også 😉
      LCHF-pastaen er faktisk ret god – selv om jeg heller ikke får lavet det så tit igen – det må der laves om på, da det jo er supernemt og lækkert! 😀

  3. Hvilken chorizo er det du bruger? Den ser da fantastisk ud i konsistensen!

    1. Ja, nu har jeg jo glemt at notere, hvilken jeg brugte. Men jeg købte den i SuperBrugsen og har også set den i Kvickly – og om den er bedre end andre chorizoer, skal jeg ikke kunne sige, da det var første gang jeg prøvede det – så i så fald var det et heldigt gæt! 😀

  4. Åh altså.. Jeg ville ønske, at jeg var typen der bare forsagede junk! Men helt ærligt? Jeg elsker pommes frites! Det er seriøst mit yndlings junk! Og jeg må også lige tage den indre dialog – skal/skal ikke – med mig selv en gang imellem! Men jeg har fundet ud af, at jeg bliver nødt til at ‘planlægge mine svipsere’, eftersom der er risiko for, at jeg kan blive syg af det dagen efter.. :/ Men nogen gange, er det altså lidt mavepine værd.. (Bilder jeg mig selv ind!) 😛

    1. Haha, samme her – jeg ville ønske, jeg bare kunne vende det ryggen og aldrig kigge det tilbage – og måske det sker en dag – men ikke endnu eller særligt permanent i hvert fald 😉
      Desværre har jeg det ligesom dig, hvilket kun motiverer mere til en dag at kunne undvære det helt 🙂

  5. nej hvor var det lækkert, resten af familie syntes også det var lækkert :-), og så meget nemmere end jeg havde troet

    1. Tak, Anita, det er jeg glad for at høre! Dejligt, I kunne bruge det 🙂

  6. Hold nu op, hvor er det en lækker pasta! Jeg brugte pastaen i en af mine egne opskrifter og i stedet for alm. philadelphia brugte jeg den med hvidløg og urter. Jeg savler helt ved tanken om gårsdagens aftensmad. Eneste problem er at der bare ikke er nok. Og laver jeg dobbelt portion er der stadig ikke nok 😛 Jeg kan slet ikke styre min begejstring. Tak skal du have, for denne exceptionelle opskrift. Tror vist jeg skal ud og købe philadelphia på tilbud i den kommende uge 😉

    1. Godt at høre, at du kan bruge opskriften, Kathrine! Det er også en superlækker pasta, synes jeg! God ide med flødeost med urter – det må jeg prøve engang!
      Et andet tip er i øvrigt at både Aldi og Lidl har flødeost til det halve af hvad Philadelphia koster – og så smager den faktisk også næsten bedre, synes jeg 🙂 Så hvis man gerne vil spare lidt penge, er det et godt sted 😉

  7. Kan man ikke fryse pastaen ned eller opbevare den i noget tid?
    Er lige begyndt på lchf og tænkte at lave en masse forskellige ting, såsom “pasta” “pastaplader” og “rugbrød”?

    1. Jeg har ikke selv prøvet at fryse den, men jeg mener at have læst, at der er andre, der har erfaring med det. For ja, det er da bestemt smart at have et lager af de gode basisting i fryseren! 😀

  8. […] anyway, maden herunder er fra i mandags. Nu har jeg jo allerede snakket om, hvor tæt på, jeg var at “falde i”, så det behøver vi ikke snakke om […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *