Lun bulgursalat med kylling og feta

Lun bulgursalat med kylling og feta

Salaten, jeg fik i dag, var super lækker! Til jer, der ikke selv har opdaget det, er Føtex begyndt at have madplaner i deres tilbudsaviser. Denne opskrift er en af dem fra denne uge. Selve sammensætningen er rigtigt god, men jeg syntes, det var en irriterende opskrift at lave mad efter, da mængdeangivelserne var så upræcise. 1 ps bulgur, 1 bg salattern og ting i den dur er altså ikke så nemt at forholde sig til. Jeg gættede mig dog nogenlunde frem og synes selv at det blev et fint resultat.

Der bliver to store portioner ud af nedenstående.

 

2 pers.

* 2 dl grov bulgur (ca. 160 g)

* 4 dl vand

* 1 hønsebouillonterning

* 250 g kyllingeinderfilet

* 1 spsk olivenolie til stegning

* salt og peber

* 1/2 agurk

* 1 pose slikærter (sugar snaps)

* 1 spsk olivenolie

* 1 spsk citronsaft

* 1 håndfuld grofthakket dild

* 150 g feta

* 1/2 dl ristede og saltede græskarkerner (eller køb ubehandlede og rist dem selv på en pande)

 

Kog bulguren i vand og bouillon efter anvisning på pakken. Det skal højst sandsynligt koge 10-12 minutter. Når det er færdigkogt, hældes vandet fra, hvis det hele ikke er kogt ind/dampet væk under kogningen.

Skær kylling i tern og steg dem i olivenolie på en varm pande. Krydr med salt og peber.

Skær agurk i små tern og ærter i ca. kvarte – en gang på hver led. 

Lun bulgursalat med kylling og feta

Bland færdigkogt bulgur med agurk, ærter, olivenolie og citronsaft.

Lun bulgursalat med kylling og feta

Bland resten af ingredienserne i – skær fetaen i små tern eller smuldr den med fingrene. Skær evt. kylling i mindre stykker.

Lun bulgursalat med kylling og feta

Lun bulgursalat med kylling og feta

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *