Lun bulgursalat med kylling og feta

Lun bulgursalat med kylling og feta

Salaten, jeg fik i dag, var super lækker! Til jer, der ikke selv har opdaget det, er Føtex begyndt at have madplaner i deres tilbudsaviser. Denne opskrift er en af dem fra denne uge. Selve sammensætningen er rigtigt god, men jeg syntes, det var en irriterende opskrift at lave mad efter, da mængdeangivelserne var så upræcise. 1 ps bulgur, 1 bg salattern og ting i den dur er altså ikke så nemt at forholde sig til. Jeg gættede mig dog nogenlunde frem og synes selv at det blev et fint resultat.

Der bliver to store portioner ud af nedenstående.

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Lun bulgursalat med kylling og feta

Ingen bedømmelser endnu

Antal: personer

Ingredienser

  • 2 dl grov bulgur ca. 160 g
  • 4 dl vand
  • 1 hønsebouillonterning
  • 250 g kyllingeinderfilet
  • 1 spsk olivenolie til stegning
  • salt og peber
  • 1/2 agurk
  • 1 pose slikærter sugar snaps
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 håndfuld grofthakket dild
  • 150 g feta
  • 1/2 dl ristede og saltede græskarkerner eller køb ubehandlede og rist dem selv på en pande

Sådan gør du

  1. Kog bulguren i vand og bouillon efter anvisning på pakken. Det skal højst sandsynligt koge 10-12 minutter. Når det er færdigkogt, hældes vandet fra, hvis det hele ikke er kogt ind/dampet væk under kogningen.
  2. Skær kylling i tern og steg dem i olivenolie på en varm pande. Krydr med salt og peber.
  3. Skær agurk i små tern og ærter i ca. kvarte - en gang på hver led.
  4. Bland færdigkogt bulgur med agurk, ærter, olivenolie og citronsaft.
  5. Bland resten af ingredienserne i - skær fetaen i små tern eller smuldr den med fingrene. Skær evt. kylling i mindre stykker.

Kategorier: Opskrifter, Salater

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!