Mad på budget: Marts / Dag 5 og 6: intet nyt under solen

I går havde jeg egentligt planlagt det, jeg så endte med at få til aftensmad i dag. Men tanken om kartofler og sovs-rester fra grydekyllingen hos min mor og bror søndag lokkede altså for meget, så jeg endte med at køre til Køge for mad og film.

I dag har været en underlig dag. Af en eller anden mystisk grund sov jeg helt vildt længe. Faktisk vågnede jeg først kvart over tolv eller deromkring. Selv når jeg går sent i seng eller er i byen sover jeg skældent så længe. I søndags, hvor jeg havde læst til halv seks natten før, vågnede jeg halv tolv. Men måske jeg bare havde brug for det? Min dag har i hvert fald af den grund været ret kort – og det er spændende om jeg kan komme i seng i ordentlig tid i aften. Egentlig har jeg ikke lavet særligt meget andet end lidt yogalates i formiddags, en masse bloglæsning, lidt boglæsning og en times spinning her til aften. Men sådan nogle dage er nu også rare.

I dag var jeg desuden – surprise surprise – igen ved at løbe tør for rugbrød, så der måtte nye forsyninger. En pakke rugbrød og en pose peberfrugter. 28 kr.

Og det er så mere eller mindre hvad jeg har lavet i går og i dag. Altså ud over det der træning i dag. Og gæt hvad jeg mere har lavet? Jep, læst. Og bare lige for at understrege, hvor nørdet jeg er, kan jeg fortælle, at jeg lige er gået i gang med den første bog igen. Bare fordi den var så god. Sådan en type er jeg nemlig.

 

Morgenmad mandag

Kakaohavregrød med banan

 

Frokost mandag

Rugbrød med hummus og gulerødder.
Jeg havde egentlig pakket dette som madpakke, men lige efter jeg havde spist morgenmad, fik jeg det utroligt dårligt, så jeg endte med at måtte blive hjemme. Så var der i det mindste hurtig frokost. Jeg spiste dog næsten kun gulerødderne. Jeg tror at hummusen lige netop havde stået for længe, for den smagte ret funky = ikke lækkert.

 

Eftermiddag mandag

En bunke ananas

 

Aftensmad mandag

Rester fra søndagens grydekylling

 

Frokost tirsdag

Rugbrød med avocado (= naturens mayo), tun og peberfrugter

 

Aftensmad tirsdag

Ruskomsnusk med pasta, kylling, gulerod, spidskål, rød karry og en sjat madlavningsfløde for at det ikke skulle blive for tørt.
Absolut ikke køn mad – men det smagte herligt og var fantastisk efter en hård omgang spinning!

 

Mad på budget – marts
Antal dage gennemført: 6
Antal dage tilbage: 25
Penge brugt: 211,30 kr
Penge tilbage: 788,70 kr

 

Kan I sove længe, eller er I den slags mennesker, der altid står meget tidligt op?

Som udgangspunkt er jeg nok en blanding mellem et A- og et B-menneske. Jeg har dog altid svært ved at komme tidligt op, så måske mest B. Hvis jeg er meget træt, går jeg tidligt i seng, men oftest er det lige omkring midnat. Og i gennemsnit sover jeg nok 8 timer hver nat – mindst!

3 comments

  1. Sådan en gang kakaohavregrød er jeg simpelthen nødt til at afprøve. Jeg elsker elsker ELSKER smagen af kakao, så jeg er sikker på, at det vil være et hit for mine smagsløg 🙂

    1. Det var lige præcist min tanke, da jeg lavede det første gang. Og jeg havde ret! 😀 Du skal virkelig prøve det – det er næsten som at få chokolade til morgenmad 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *