Mandagens Måltider

 

Jeg har ikke rigtigt noget klogt at sige i dag, tror jeg. Og nej, det ved jeg ikke, om jeg i princippet nogensinde har 😉

Men jeg synes, at i går var en ret hård dag. Jeg var træt, så træt. Men det synes jeg faktisk, at jeg nærmest er hele tiden lige for tiden desværre. Fordømte mørke og efterår! Jeg er 100% en forårs/sommerperson, og hvert år, når vi kommer til denne tid, daler mit energiniveau (og ofte også humør) helt ekstremt. Selv om jeg forsøger at bekæmpe det med sund mad og vitaminer (både multi og D). Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg også forsøger at træne det væk, men det har jeg desværre ikke energi til 🙁 Er der nogen, der har det ligesom mig, og har nogen gode ideer. Jeg er åben for de fleste råd!

Nå, men nu til maden:

 

Skyr med chia, mandler, appelsin og bananBåde retten og billedet her er gengangere fra sidste uges morgenmad. Og det er faktisk lidt snyd, for jeg spiste ikke engang appelsin i går! Men jeg havde ærligt talt lidt glemt, at der var appelsin på det billede, jeg havde, og tænkte frejdigt at jeg da sagtens kunne genbruge det billede. Hæ. Nå, men i hvert fald, min morgenmad bestod (endnu en gang) af skyr med vanillepulver, sødemiddel, chiafrø, ristede mandler og en banan. Bum.

 

Sandwich af kålklatterMin frokost blev en snydesandwich inspireret af Jane og Frk. Sveske. Snydebrødet/klatterne består hovedsageligt af spidskål samt andre gode sager, og blev lavet i weekenden, da jeg savnede noget brødagtigt til at putte under noget varmrøget laks – og tænkte i samme ombæring at jeg passende kunne lave nogle til madpakker også. Opskriften kommer snart. Jeg frøs desuden en del ved frokosttid og havde lyst til noget varmt, så jeg valgte faktisk at smide de to halvdele i mikrobølgeovnen på arbejdet = instant pizza!

 

Æbler med mandelsmørNæsten en genganger, men så alligevel ikke helt. Mit eftermiddagsmåltid denne mandag blev to æbler i både med mandelsmør denne gang frem for peanutbutter. En rar lille afveksling – selv om peanutbutter nu altid vil være nr. 1 for mig! (men mandelsmør har et par sundere egenskaber, fx flere fibre og mere calcium hvorimod peanutbutter har en anelse mere protein, se her)

 

Blomkåls- og sød kartoffelsuppe med flødeostFindes der noget bedre end at have lækre rester til aftensmad? Jeg tror det næsten ikke! Jeg havde stadig suppe tilbage fra søndag, så det nuppede jeg en stor portion af sammen med kylling. Herligt!

 

ClementinerKan I gætte hvad en af mine yndlingsting ved denne årstid er? (nej, det er ikke mørket og kulden!) Nemlig, clementiner! (hvordan kunne I gætte det?) Duften af clementiner er vitterligt en af de bedste i verden 😀

 

Hvad var det bedste I spiste i går?

Det kunne muligvis godt være frokostens sandwich-turned-pizza. Det var et lækkert lille trick 😉

 

10 comments

  1. Jeg har ikke prøvet at smage mandelsmør endnu, men er slet ikke i tvivl om at det er noget for mig, jeg elsker mandler og er også mega fan af peanutbutter – og det er min datter også, måske jeg skulle svinge inden om helsebiksen idag og købe noget mandlelsmør 🙂

    Det bedste jeg spiste igår var den salat jeg lavede til aftensmad – varme linser med spinat, tomat og tahin – så god

    kh maria

    1. Mandelsmør er lækkert! Jeg er ganske vist stadig størst fan af peanutbutter, men mandelsmør er en dejlig variation ind imellem. Jeg skal også prøve at lave det selv, når bøtten her er tom – jeg købte den faktisk mest for at kunne sammenligne smagen senere hen 😉
      Mums, det lyder også godt – du laver simpelthen de mest spændende grøntsagsretter. Jeg er fortsat voldsomt imponeret 😀

      1. Jeg fik købt mandelsmøret igår – det smagte godt, men jeg må nok indrømme at min kærlighed fortsat går til peanutbutteren og når så prisforskellen er ca. 70 kr ja så er jeg ikke i tvivl om hvad jeg skal købe 🙂
        Måske jeg også skulle førsøge mig med en hjemmelavet version når jeg får min magimix 🙂

        Og tak for rosen af mine grøntsagsretter – jeg er simpelthen bare en succer for grøntsager – jeg bliver oftest kaldt irriterende sund – men det er er prækat jeg gerne vil ha på mig 🙂

        god dag
        kh maria

        1. Hold da op, det er da en prisforskel, der er til at tage og føle på! Hvor meget gav du for et glas?
          Den, jeg har, købte jeg på nettet på en engelsk side, hvor jeg samtidig købte en masse andet. Der skal man jo i princippet også regne fragtomkostninger med, men for selve glasset gav jeg “kun” omkring 25 kr for et glas med 170 g. Det er stadig dyrere end peanutbutter, men en forskel på 70 kr lyder godt nok helt ekstrem!
          Jeg misunder generelt bare folk, der er så god til at spise mange (forskellige) grøntsager, som dig. Jeg er desværre stadig lidt kræsen – selv om det er langt bedre end for et par år siden, og meget bedre end de fleste i min omgangskreds, når det kommer til grøntsager 😉

  2. Det hjælper altså virkelig at træne (selvom du siger, du ikke har energi til det). Jeg er lige begyndt at træne igen, og hold nu op, hvor giver det bare energi. Så kom i sving! Du vil ikke fortryde det!
    Udover det, og selvfølgelig at spise en masse vitaminer, som du gør, så er det mindre sunde råd altså også bare at drikke lidt (ekstra?) kaffe. Selvom det ikke er det sundeste, så giver det dig et kick til dagen!

    1. Iih, ja, jeg ved det jo også godt med den træning. Det er bare så forbandet svært, når man er stort set energiforladt 🙁 Det bedste, jeg får kæmpet mig op til, er en gåtur udenfor (det må da også give noget godt med frisk luft 😉 ) ind imellem og lidt hjemmetræning. Men jeg har sat mit fitnessmedlemsskab i bero, for jeg får simpelthen ikke brugt det. Sejt at du får det gjort 😀
      Kaffe er en rigtig god ide – bortset fra at jeg ikke kan lide det. Som i, overhovedet. Og jeg har besluttet mig for at jeg ikke “gider” at lære at kunne lide det, da jeg i princippet ikke er meget for ideen om “falsk energi”. Men hvis man i forvejen godt kan lide det og drikker det jævnligt, er det helt sikkert et godt råd 😀

  3. Igår var det bedste jeg fik og spise en tomatsuppe spicet op med MASSER af hvidløg og chili. og ti dessert ÆBLEKAAAAAAGE den gammedaws’ slags med masser af flødeskum på toppen (men uden de der klammo gele klumper… seriøst, hvem spiser den slags???)

    1. Uhm, det lyder godt! Der er ikke noget bedre end grøntsagssupper med masser af power, når det er trist og gråt udenfor!
      Jeg har faktisk aldrig været særlig vild med gammeldags æblekage – jeg tror det er raspen, jeg ikke bryder mig om, og så har jeg længe været generelt imod ‘varmebehandlet’ frugt (ja, jeg er sær og kræsen). Men sidstnævnte er jeg nu efterhånden ved at være ovre, så jeg har planer om at prøve en version med ristede nødder og kokos i stedet for raspen – det tror jeg godt, kan blive godt. Især når jeg ikke har rare tanker om den rigtige version at sammenligne med 😉 Men er der oprindeligt gele ovenpå? Det tror jeg faktisk aldrig jeg har set :/

  4. Jeg synes også efteråret har ramt mig hårdere denne gang end ellers – måske fordi det så hurtigt blev handske-regntøjs-tid? Mit bedste råd er at begynde at synes det er hyggeligt: tænde de der stearinlys, finde yndlingsuldsweateren frem, nyde at man er indendøre når regnen rusker derude, og engang imellem sætte megahøj sommerpartymusik på og danse lidt rundt i stuen, så får man også varmen 🙂

    1. Du har højst sandsynligt ret i det med vejret. Vi gik fra grå og trist ’sommer’ til endnu mere gråt, trist og regnvådt efterår 🙁 Vi har stort set ikke haft noget det flotte efterårsvejr med blå himmel, rar kulde og høj solskin. Det har helt sikkert noget med det at gøre!
      Jeg skal nok også bare blive bedre til netop at imødekomme det, frem for at synes det er øv hele tiden. Det kan være, jeg skal arbejde lidt på det. Men te, hygge under dynen og bloglæsning hjælper i hvert fald allerede lidt på det 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *