Mandagens måltider

 


 

Røræg og peberfrugt. Ikke noget fancy, but it hits the spot 😀

 

Jeg afprøvede en opskrift på nogle boller med skinke, ost og urter i søndags – de bliver min madpakke i denne uge. Måske kommer opskriften på bloggen – jeg har endnu ikke helt besluttet, hvad jeg synes om dem… Måske er de meget gode? Jeg smager dem i hvert fald igen i dag (og i morgen… og i overmorgen), og så kommer jeg nok tættere på en beslutning. De er i hvert fald en nem madpakkeløsning 🙂
P.s. Det andet er gulerod, agurk og tomat – men det havde I nok gennemskuet 😉

 

Nogle gange synes jeg, det kan være svært at få nok fedt – den der antifedtsholdning sidder nok stadig i mig – andre gange er det nærmest det nemmeste i verden. Fx når man planlægger sådan et lækkert måltid her. Det gør en mandagsmandag lidt mindre mandagsagtig – og så smager det jo fantastisk. Plus det er nemt! Det er vist det, man kalder en win-win-win situation 😉
Sovsen laver jeg af en pakke bacon, en pakke champignoner og fløde til det passer – og smag til med salt. Og ikke andet! Det er faktisk en ting, jeg virkeligt tænker meget over, nu hvor jeg spiser LCHF. Det er meget nemmere at smage maden til, fordi det smager af mere i forvejen. Vi har nok alle hørt, at smagen sidder i fedtet, men det kan man altså virkeligt også mærke! Tit er det nok bare med lidt salt, hvis man ikke går efter en speciel smagsretning – det er jeg ret vild med 😀

 


 

Hvad var det bedste I spiste i går?

Aftensmaden, helt klart! Findes der noget bedre end en god flødesovs?!

 


14 comments

  1. Der fik jeg lige maden til i aften på plads! Det ser utroligt lækkert ud.

    1. Dejligt at kunne hjælpe – jeg glæder mig også til resterne i aften! 😀

  2. Håber du smider bollerne online – jeg ville i hvertfald gerne høre hvad de består af 🙂
    Er så heldig kun at skulle have madpakke 1 gang om ugen, men den er en dræber :$

    1. Jeg tror, jeg gør det – der er i hvert fald stemning for det 😉
      Og ja, madpakker kan virkeligt være dødens pølse. Jeg prøver at finde på noget nyt (næsten) hver uge, for ellers kører jeg død i det 🙂

  3. Mhhhm.. Flødesovs! Det skal jeg altså have gang i. Det er endnu ikke fundet vej ind i mit køkken, men det kommer! 🙂

    Til gengæld gik jeg lidt amok med nye opskrifter i går. Der var både hjemmelavet mysli, bosniske frikadeller og ris a la mande i LCHF-version (jaja, jeg ved godt, at det ikke er jul – men det smager jo godt altså!). Jeg var nok egentlig mest begejstret for min ris a la mande, som jeg efterhånden har brugt nogle forsøg på at skabe. Men NU sidder den lige i skabet! Yes! 😀

    1. Pas på – når først man kommer i gang, er det næsten ikke til at stoppe 😉
      Ja, jeg så godt, at din instagram bugnede med nye lækre ting – det glæder jeg mig til at læse om på bloggis 🙂

  4. Jeg håber da du fortæller hvordan bollerne blev lavet… for synes de ser gode ud… og man kan jo bare tilsætte mere smag hvis de er for kedelige;)

    1. Jeg har besluttet mig for at lægge opskriften op – de smager nu også fint, det er mest konsistensen, jeg er lidt utilfreds med. Men de bliver bedre for hver gang, jeg smager dem 😉

  5. Jeg stemmer helt klart for en opskrift på de skinke-boller. De ser helt vildt lækre ud! 🙂

    1. Der var helt klart flertal for, at jeg lægger den op, så det gør jeg – den kommer nok her i løbet af ugen 🙂

  6. Min aftensmad var god 🙂 men en anelse lav i protein.
    Blomkål i buketter i fad, en god sjat double cream fra Rema, lidt forstegt bacon og masser af cheddar- bagt til blomkål var mørt- kunne måske godt ha været jævnet lidt 😉
    salat til; romaine, avaocado og ærter – go skarp dressing med dijon.

    1. Uhm, det lyder nu også godt – blomkål er bare fantastisk! Og der er et eller andet ved blomkål og fløde-kombien, der bare gør alt lækkert 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *