Mandagens måltider – den trætte type

 

Der er egentlig ikke så meget at sige om dagen i går. Jeg var træt – deraf titlen 😉 Så den times lur, jeg valgte at forkæle mig selv med, blev på en eller anden måde til to timer i stedet. Af en eller anden grund ringede vækkeuret ikke. Go figure. Så som følge deraf kunne jeg selvfølgelig ikke falde i søvn i ordentlig tid i aftes, hvorfor jeg nu er lidt zombie-agtig igen. Typisk. Det er en ond, ond cirkel! Så jeg var glad for, at jeg i det mindste havde nem aftensmad. Det hjælper lidt på en ellers øv-dag, hvor det blandt andet passer helt perfekt med at det begynder at øse ned, når man (læs: jeg) får fri fra arbejde og skal cykle hjem. Måske det at jeg frøs, da jeg kom hjem, også havde en betydning for min træthed. Hvem ved. Men i hvert fald! Her er gårsdagens måltider:

 

1. Morgenmad: Klassikeren. Havregryn – de gode grovvalsede – med mælk og en lækker nektarin.

2. Frokost: Rugbrød med philadelphia og kyllingepålæg. Agurk, tomat og peberfrugt. Godt med grønt 😉

3. Eftermiddagsmåltid: Efter min marathon-lur, nuppede jeg hurtigt en banan og en nøddestang, og gik mig derefter en tur bare for at få lidt ud af dagen. Selv om det er trist vejr denne uge, prøver jeg alligevel at komme lidt ud 🙂

4. Aftensmad: Vegetarisk biksemad med kartofler fra da jeg lavede kartoffelsalat i sidste uge, gulerødder, ærter og spejlæg. Det er nok en af mine yndlingsresteretter at lave med kogte kartofler 😀

5. Aftenssnack: Galiamelon med skyr. Endnu en favorit.

 

Hvad var det bedste I spiste i går?

Aftensmaden helt sikkert! Jeg er kæmpe fan af både kartofler og æg, så biksemad er et hit hver gang 😀

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *