Mandagens Måltider: Det’ sørme, det’ sandt, december!

Jah, nu er vi i december og vi må derfor høre julemusik, kigge på julepynt, se julekalender (p.s. hvor er DR’s dog dårlig!) og generelt bare jule lige så tosset vi vil! Er I og så vilde med jul? Jeg kan i hvert fald mærke at julen giver et tydeligt løft i mit humør. Og at der så allerede er hvid jul december, gør det jo kun bedre. Ja, måske er det koldt, vådt og besværligt for trafikken. Men sne er nu hyggeligt, synes jeg! Især lørdag nat/morgen på min vej hjem fra en fantastisk julefrokost, hvor sneen faldt så fint og dækkede verden i et smukt hvidt tæppe. Så er vinter pludseligt ikke så slem alligevel 😉

Her er gårsdagens måltider.

I denne uge var der lidt mere normal rækkefølge på måltiderne, så i stedet for yoghurt til frokost, spiste jeg det til morgenmad. Græsk yoghurt 10% blandet med en sjat piskefløde og drysset med en nøddemysli jeg laver af 100 g valnødder, 100 g hasselnødder, 200 g mandler og 50 g kokosflager. Det hele ristes i ovnen i ca. 1 time på 125 grader, eller til det er fint og gyldent. Og så hakkes det til småstykker 😉

Madpakke: Grønkålssalat med røget kalkun

madpakken kom rester fra julefrokosten. Jeg havde lavet en lækker-lækker-lækker (kan I høre, at jeg var glad for den? 😉 ) grønkålssalat som mit tilskud – og den var der (heldigvis) lidt rester tilbage af. Mmmhh… Opskriften får I selvfølgelig senere på ugen.

Babybel + saltmandler

Når jeg spiser LCHF, har jeg sjældent behov for mellemmåltider om formiddagen og aftenen. Hvis der endelig ryger noget ned, er det mere af hygge end egentlig sult 🙂 Men om eftermiddagen er pausen mellem frokost og aftensmad altså for lang for mit vedkommende, så der skal jeg lige have et eller andet. Jeg er egentlig ikke den største ostefan, men jeg har for nyligt opdaget, at de dér Babybel-oste da egentligt smager ret godt. Og så er det en perfekt lille haps. Her spiste jeg én sammen med en håndfuld af de gode saltmandler.

Laks + broccolisalat

Til sidst, aftensmaden. I går stod menuen på et lækkert stykke laks med en broccolisalat. Salaten er vist nok “den klassiske” – som jeg vist faktisk alligevel aldrig havde smagt før. Så det var spændende. Og lækker broccoli med bacon, solsikkekerner og tørrede tranebær kan da kun være et hit – i hvert fald i min bog 😉

Hvad var det bedste I spiste i går?

Jeg tror det må være grønkålssalaten – eller frokosten generelt. Men især salaten – den er bare go’!

Kategorier: Hverdagsmåltider, LCHF

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!