Mandagens Måltider: Forår, forår, jajaja!

Jeg tænker at både I og jeg efterhånden har fået nok af de meget dagbogsagtige “hvad-har-jeg-spist-i-dag”-indlæg, så nu indfører jeg noget nyt. Mandagens Måltider! Yay, allitteration 🙂 Som I nok kan regne ud, indebærer det, at jeg vil post en hel dags måltider hver mandag aften (eller muligvis tirsdag i nogle tilfælde, hvis jeg kommer i tidsbekneb). Så får I stadig lidt et indblik i de mere dagligdags måltider – hvilket jeg personligt også godt kan lide på andre blogs – uden at det tager overhånd. Og samtidig vil jeg selvfølgelig her i marts komme med en lille status på Marts på budget-projektet. Og ja, det vil sige, at jeg også fortsætter tiltaget efter marts er overstået 😉

Men jeg kan i hvert fald afsløre, at det stadig går strygende. Jeg har købt ind to gange siden sidst. Lørdag morgen, hvor det mest var lidt basisting som mælk, rugbrød og gulerødder. Og så en gang her i dag, hvor jeg købte lidt større ind. Faktisk købte jeg fx både fisk og hakket kylling 🙂 Der var dog en stor bunke flasker, der havde ophobet sig på min altan, så de 80 kr af det endelige beløb kørte på flaskebon. Smart 😀

Men her kommer altså, hvad jeg har spist i dag:

Morgenmad

Kakaohavregrød med banan. En evig vinder 🙂

Frokost

Rugbrød med avocado og revne gulerødder

Eftermiddag

Æblebåde med peanutbutter

Aftensmad

Bagte kartofler med skinke, hytteost og grønne bønner

Mad på budget – marts
Antal dage gennemført: 12
Antal dage tilbage: 19
Penge brugt: 360,65 kr
Penge tilbage: 639,35 kr

Hvad var det bedste, I spiste i dag?

For mig var det nok aftensmaden. Det er virkelig en af mine livretter – og så er det både nemt og billigt! 🙂

Kategorier: Hverdagsmåltider, Mad på budget

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!